[12.]

Tha kam bwd till keyseren at i Frankerige begyntis mange wseder ok tywffe ok ransmen stolæ ok røffuede. Keyseren sende Roland hiem ath styre then store wsedh.

Geuelon sade till Rolandh: »Ryd till myt slott, Lawdun, ok syg myn hosfrw gode nath.«

Roland redh hiem och retthe offuer the mysdædere. En afften retth han till slotthet Lawdun ok giorde som greffuen bad hannum ok wort ther well wnfongen.

Tha the sade offuer bord sog greffinnen offte pa Roland ok behage hannum well ok sade till hannum: »Tha alth folk sower i natth, skal iek sende en degeligh jomffrv till tegh som J moge forløste ether meth.«

Roland swaret: »Ther bedher 156| jeg enthe om, jeg hauer fæst Oliuers søster. Giør togh som teg løster.«

Om natthen gyk hon sielff till Roland ok log hoss hannum. Tha han haffde giorth hennes willie, spurde han hwath hon hetth. Hon swaret: »Ieg hether Gelawis.«

Roland sade: »Ille haffuer tw nw giort. Jegh hauer swyget myn steffader j gode tro,« ok badh henne go borth.

Tha hun war borthgongen, kledhe han segh ok redh syn wegh tyl Hispania ok fand ther keyseren ok sade han ath han haffde styrth then wffrit.

Roland sade for Namlwn ath han haffde leget hoss greuens hosstro. Namlun bath hannum haffuæ meth seg ene. Han sade han wille sielff sygeth for greuen: »Jek louede hannum ath jeg skulle syge hannum alle the tydende ther wore, ok weth jegh engen større tyden en thenne ær,« ok sadhe swa greuen alth hure gonget war.

Greffuen bath hannum lønet ok sadhe: »Jeg will tyg ther aldrig fore hadhæ j mynæ dage, men hwn thet ssielff wolthæ.« Tog hadde han ond willie tyll Roland imeden han leffde.

Keyseren fan ath greuen hadde mer wkærlighet till hannum en før ok spurde Roland hwath thet wolthe. Han sade keyseren hwore therom war. »Weth Gud,« sadhæ keyseren, »thet ær icke wnder ath han ær wglad ok ær hannum onth ath tro. Heræffter gak till skriftæ ok bædringh for tyne myssgerninger.«

Amen.