[14.]

En herre bode i Frankerige som Jofrør het. Han war fødder i Danmark. Han sagd ofte keyseren manskap, ok althyt brøth han aff. Syst ware the forlikthæ, setthe han hannum syn søn til gysæll som Wdger het, thy han haffde lydhen kærlegh till hannum. Jofrør haffde en till gysæll aff keyseren, then lotth han henge.

Tha keyseren spwrde thet, sagde han tyll Wdger: »Illæ hauer tyn fader giort moth megh, ok thet skalltw vndgiallæ. Jeg skall lathe tegh hengy.«

Wdger swaret: »Ieg kan thet ickæ bætræ. Myn fader hauer lyden kærlighet tyll megh. Thet wolder myn steffmoder.« Han bad allæ keyserens gode men bedhe for segh. Neymis hertogh ok alth keyserens radh fiøl pa knæ ok badh for hannum.

Keyseren swaret: »Thet her loge alth thet guld i werden ær, tog kunne han ey løssæ syt liff thermeth.«

Tha kummæ 2 wnge men aff Rom ok sade for keyseren ath Amyrall, kong aff Babylonia, hade bestollet Rom, ok war ther hwerken kyrker eller cappell, thy han haffde them alle nederbrødhet. Keyseren drøfftis meget aff tydende. Syden feck han Wdger 3 ryddere ok badh hannum føre till Rom ok bath 158|them ressæ en høgen galgæ som han skulle henghe wti.

Syden loth keyseren scriffue breff ouer alt Frankrige. Ther kom sammen alle the som waben kunnæ bæræ. Thenne hær forsammeldis i Pariis. Ther kam en greffue som Symon het, meth 1.500 rydder.

Keyseren drogh aff Parys. Om natthen lage the wyth fællyt meth 20.000. Keyseren bath Gud at te motthe wel komme ouer fællet. Gud hørde hans bøn. Tha kam en hwid hiorth løbendis gømen hæren. Syden brode the op theris tiel.

Keyseren sade till Wdger Danske: »Entogh ath tyn fadher hauer illæ giort, skalltu haffue fretth tyl thes jek kommer till Pariis igen.«

Tha kom en man ffor keyseren som hetth Alory ok sade: »Alth Romæryge ær fwlt meth hednige, ok kongen hauer en søn som Danamund hedher. Han hauer taget gisl aff eth ethert landh som Puly hether.«

Keysæren bad syn hær wæbnæ segh ok drog strax for Lombardy. Ther møtthæ hannum pawen aff Rom ok hadde meth segh sancte Peders helighdom ok mannege andre. Pauen sade keyseren hwadh skade hans land war giorth. Keyseren swaret: »Gud hæmpne thet. Jeg skall hempnet om iegh moo.«

Keyseren sade: »Myth liiff skall ware falth for Gudz skyld.«

Hertog Neymis sade till keyseren: »Myn skiøllswen ær sywger, læn meg Wdger Danske.«

Keyseren swaret: »Latth hannum ykke wndkomme.«

Neymis swareth: »Myth liiff ok alth myth ryghe setther ieg i panth for hannum.« Wdger hiølth hannum skadeløst.

Wdger sagde: »Gud haue thes loff ath jeg mo meth komme. Engen skall fræmærmere ware meth syth swærd æn jeg, mæn eth hoor ær pa myth howetth.«