[20.]

Odger redh fraa slotthet. Tha ware han till atth see wyd han rende som en 173|stiernæ flyger pa hymmelen - so liwstæ the dyræ stene som i hans hielm sadhæ, ok for til then øø som kampen skulle stoo.

Burnamant wæbnede segh, ok 3 konnge hiollde i hans istad. Amyrall kong fekk hannum eth glawen ok bannere pa. Thet liwstæ som liwgne eldh.

Tha kom Gloriant, kongens datther, ok sade till Burnæmant: »En hedherleg man esstu. Skonæ then danske i dag for myne skyld.«

Han swaret: »For thyne skyld will ieg i dag icke dræbæ hannum. Jeg will føre tik hannum løffuendis.«

Hwn swaret: »Icke skall thet worde langht till worth brølloop om thw før meg hannum som sagd ær.«

Burnamant redh till øøn. Kongens dotter sogh æfter hannum ok sadhe: »Hør thw, then meghtigh Gud ok store konge som skaptæ himmæll ok jord ok all tingh, hielp then som retthen will styrke ok nædræ høgffærd ok w-retth, ok latth tin grwmhed komme ouer thenne Burnemanth ath han aldrigh igen kommer.«

Thaa Burnamant kam paa øø, sagde han till Wdger: »Legh aff tyth harnisk, ok giff tegh fongen. Jeg loffuede kongens datter ath jegh skulle icke dræbæ teg.«

Wdger sadhet: »Gud lønæ hennetth ath hwn bad for meg. Tw mott well giøre for hennes skyld hwat tw willth, tog wille wij noget fræstæ aff worth howerk.«

The rende till hobæ som the haffde bodhe floget. Glawenen broste bode sønder, ok engen gik aff hesten. Syden drogh hwer sytth swærdh ok høggis suarlege ok stege syden af hæstænæ ok hwilthæ seg.

Burnamant sade: »Stat op, Wdger! Her mo icke lenger hwilæs! Jeg will nw syge thet santh ær. Jeg haffuer engen fwnnet tin lyghæ.«

Ok 174| slogis anneth synne so ath thet motthæ høres 4 walske mylæ so smal thet pa theris skiøllæ ok hielmæ. Burman hiøg till Wdger pa then hordhæ steen i hielmen swa ath Wdger gyk i knen.

Burnamant sade: »Jeg gaff tegh eth gylt slagh. Jeg ser att tegh bryster ikke meget. Dw skalt snart fonge flere.«

Wdger sade: »Dw syger som tw gernæ sogæ. Kant tw nw wogte teg for meg, tha æstu snarøget.«

Wdger søkthæ in till hannum so fast ath Burnamanth konne enthet giøre en hødhæ seg for hans hwgh. Wdger hiøg pa hans hielm ok brønien søndher pa axlen. Swærdhet stod myth i skiøllen.

Burnamanth sade: »Forbannet wordhæ titth swærd! Jegh wordh aldrigh sor aff noger rydder før.«

Wdgher sade: »Byde æn en stwnd. Meth Gudz hielp ok sancte Pethers apostel skall ieg en giue tegh eth werre hwgh.«

Burnemanth hiøgh till Wdger ok eth stycke borth aff hielmen och tredingen aff hans skiøll, togh worth Wdger icke saar. Sydhen sætthes the netth ok hwyltis.

Burnamant sade: »Aff hwath slæght estu kommen, eller hwor æstu fødder?«

Wdger swaret: »Ther som jegh ær fødh, kunne the engen troldom, ok icke ædhe the rooth kødh ok dricke blodh. Ther stridde the meth rydderskab ok ey meth trolldom som tw giør. Willtw wijde myth slægh? Hwerken ær jek konge eller hertugh søn. En om thw wordher athspwrdh tha tw kommer till heluede hwo teg tyth sendhæ, tha sygh ath Wdger Danske giørde thet.«

Burnamant worth vredh ok sprongh wp snarth ok sagdhe: »Jeg will teg icke lenger skone for kongens dotther skyld, thy tw haffuer tegh sielffuer forbrøth. Tw haffuer fortalet myn Gud.«

Tha slogis the thet 3 syn.

Keyser Karl ræddis fast for swadan forrædhelsæ som før skedhæ ok sende 1.000 folk lønlegh pa then øø 175| atthe skulle ware pa Wdger.

Wdger hiøgh till Burnamant ok wegh wnden ath thet tog icke. Burnamant hiøgh till Wdger. Bwrth gick halff hielmen ok skiøllen i tw stycke. Wdger worth lydhet saar i howedhet.

Burnamant sagde: »Thet skalltw haffue for thin store ordh. Jech seer tw kanth so well dricke blodh som iegh.«

Wdger swaret: »Wdhen ieg betaler tek, tha giffue Gud at iek for aldrig keyseris banner ath see.«

Sydhen hiøgh han till Burnemant ok ragede hannum pa axælæn ok i gømmen brystet ok kloff sydhen næddher att ok alt kødhet aff wdhen pa lareth, ok swærdhet stodh i iorden. Wdger hiøg hans hoffuet aff ok banth wetth hans sadelboge ok tog hæsten ok swærd ok redh syn weg.

Caruell ok jomfrven gynge modh hannum ok tacket hannum for syn mødhæ. Caruel bar howedet till Amyral kong ok sade: »Herre, iegh radher ether att J fare hiem till Babilonia ok gyrnes enthet pa annen kongerygæ.«

Kongen swaret: »Tiith radh will jeg gernæ lydhæ, ok aldrigh skall ieg tegh ouergiffue.«

Caruel sagde: »Kære herre, giffuer Wdger loff ath fare hworth han wil. Han hauer wunnet ether meghen priis. Giff hannum gull ok sølff, ok skill hannum wæl fra tegh.«

Kongen loth kløue 4 asnæ meth alskøns gørsømmer ok gaff Wdger ok badh hannum fare hworth hannum tecktis. Wdger tacket hannum storlege ok tog syden orloff aff kongens dotther. Hwn begauede hannum ok badh hannum sydhen fare weel.

Wdger ok Karuel fwldis syden till keyseris. Pawen ok cardenale ginge mod Wdger meth korss ok fanæ ok all keyseris hær. Pawen predikede cristne tro for Caruell kong. Karuel swaret: »Jeg seer ath meghen mackt følger ether troo, ok forstor jeg att hwn ær helligere. Æn jek will myn tro icke offuergiffue, før wel jeg brenne pa en eldh.«

Amen.