[21.]

176|Tha kam en man fra Gloriant ok fæck Caruel eth breff som hwnn haffde wdsend lydendis: »Soo jeg helsær then høffueske Caruell meth fwlkomelegh kærlighet, ok mo I wytnæ ath then samme nath I hæden rede, kom kongen af Cordis och flere aff hans party ok sloge myn fadher iheel pa hans sængh. Meg haffue the grebet ok will bortføre. Hauer tw icke glømt Gloriantz naffn, tha kom snarth hiit. Fførre skulle all hemmelteghen wendis aff syn skybælsæ en jek skulle glømmæ tegh. Vale.«

Tha sade Wdger: »Hwad hauer tw spord?«

Caruel sade hannum hwat breffuet lydde.

Wdger sade: »War glader, jeg skall ecke megen math ædhæ, før æn thet wordher hæffnd ok tage tin fæstæ mø jgen.«

Tha sade Karlotth ok swor om Sancte Dionisius ath han skullæ følge them. Caruell tackede hannum. The togæ orloff ok rede theris wag meth 30 skiolswennæ.

Tha Danemwnd forstod syn fadhers død, forsammellde han alle Caruels men till sek ok flere synæ wenner ok stride meth them samme natten som kongen wort slagen pa.

En aff Danamwndz men møtthæ Caruel ok sade hannum thet Danamwnd strydde fast, »ok ær slagen twædelen aff tit folk.«

Caruell ok Wdger skynnede seg fast till slaget ok hugge om bode man ok hæst. Danamwnd gledis weth theris komme ok strydde mannelege.

En man hetth Jaskomit haffde giffuet kong Amirall førstæ hwgh. Han stak till Wdger meth sytth spiwt ok igømen hans skiøll, ok spiwdet brast for brønnien. Wdgers spiwdh gick giømen hans skiøll ok brønie ok buk. Thette sogh hans 177|søn. Han hiøg till Wdger ok kløff hans skiøll ok høg sønder glawend. Thet sogh Karlotth. Han høg handen ok loreth aff hedningen ok fiøl død pa iorden.

Ther kam hans broder ok wille hæffnet. Hannum slog ok Karlot ihell. Tha kom Jaskomit ok hiøg Karlotth eth sar i laræt. Thet sog Wdger ok hiøg then hednæ pa halsen ath houet fiøl pa jorden. The stridde mannelege.

Dannemwnd hiøg sydh swærd søndher pa en heden hielm. Han heet Sweff. Sweff hiøg till Danemwndh igen ok kløff hielm ok howet, ok swærdhet stodh i tændernæ. Thet sog Karuell ok robæde høgh till Swæff ok sagde: »Haffuer tw mandz natur, ok æstu icke en quinæ, tha byd meg.« Sweff wende seg wnden. Caruell æfter hannum ok kløff hannum nedh wtj brystet.

Wdger sat pa sin hæst, Bursanth, ok hadde syth swærdh. Hendernæ ok armænæ ware blodege wp till hans axæl. Wdger høg till en konge som Fredes hetth, ok thet bedh enth pa hannum. Tha sade Wdger till syt swærd. »Thw æst icke so god som meg ær sagd, eller jeg hiøg icke fast till.« Sydhen greb han swærdhet meth bode hender ok kløff Fredis ok hans hielm swa ath swærdet stod i sadelen. Strax Fredes fiøll, flydde alle hans men ok somme toge tienæstæ aff Caruell ok Wdger.

Caruel ok Karlott rede till tornet som jomfrvn war inne ok toge henne wth. Caruell ok jomffrvn begauede Wdger ok Karloth kostelege. Sydhen rede the till keyseren igen.

Caruel worth tagen til konge aff all then hedningehær som ther war. Sydhen for han till Babyloniam ok giore brølløp meth jomffrv Glorianth ok aff them føddes meghen stor slæght.