[37.]

204|Neymis ok Wdger ledde Roland fram. Keyseren slog hannum till ryddere ok banth Dørendall paa hans sydhæ ok sade: »Weri tegh well ok manneleghe.«

Neymis hertugh ok Wdger bwnde spore paa hans føddher, ok sydhen slogh han the andræ 3 hans frændher till ryddere ok 2 hertug Gerins sønner ok syden hwor æfter annær 3 eller 400.

Keyseren sade tiil her Mylon, hertug Gerins søn: »For tin gode fader skill giffuer ieg tegh eth sloot som hether Mylaborgh ok thermeth en jomffrv ok meget ryge.« Syden banth han eth swærd pa hans syde ok sade till hannum: »Tw ok Neymis hertugh ok Wdger Danskæ skulle altid ware næst meg,« ok gaff them alle hesth ok harnisk so ath them nøgede.

Sydhen lod keyseren syge mæssæ for segh. Roland ok the andræ offrett gull. Pauen predikede for folketth ok gaff them affløsningh aff alle teris synder.

Angulando kong sade till synæ mæn: »Mek wndrer ath enthet bwdh kommer fra Jamwnd, myn søn.«

En konge het Mandoqæn sagde: »Mek drømer hwor nat wnderlege om Jamwnd, ok tøcker meg cristne men wæbnæde till hand ok fod ok hwore the blande sammen aff wore men blodhet ok hiernen.«

En konge swaret het Abiant: »Send bwdh till keyseren at han sender oss wore gude igen.«

Angulando sade till 2, hertuge Julian ok Galinger: »Rydher till keyseren ok bedher hannum fonge oss wore gudhe igen ok betth hannum tro pa war Gud ok bedh hannum sende meg skadth aff thettæ ryge, 700 assnæ kløue meth guld ok sylff ok 400 frybornæ jomfruer, ok gonge sielff wllen ok barfotth hiith til megh. 205|Ok bedhs han nade aff oss, tha wille wij hannum ickæ dræbæ.«

Sendebodhen redhæ affstet ok kommæ som keyserens her stodh al skicket. Wdger hadde keyserens baner i handen. Roland war høffuitzman for 2.000 ryddere. Pawen war en høuethzman for syne mæn, prestær ok klærkæ. Næppælege fandss en blotth man i all then her, so meget harnisk hade thee fonget aff the hednæ.

Tha keyseren hadde skicketh syn spitz, kam Angulando sendebwd. Hertugh Iulian hadde en olyæquist i handen. Galinger war en gammell man. Hans skægh war hwith, thet stod nedher pa hans brysth. Jwlian war en fager man. Næppælege kunne nogen quinæ sønye hanum syn williæ.

Tha sade han till keysæren: »Hwor æstu, Karl Magnus keyser? Wij ære sendebwd fran then megtuge kong Angulando.«

Keyseren roptæ høgh ok sade: »Her ær jegh!«

The sade: »Send Angulando wore gude igen om tw wilth tith liiff behollæ. Wiltw tro pa ware gude, tha finder tw nade aff Angulando. Tha giffuer han teg tith rygen igen, ok send hannum 700 asnæ kløue meth gull ok søllff ok 400 frybornæ iomfruer, ok gak sielff wllen ok barfoth till hannum. Ok bedis thw nade aff hannum, tha will han ickæ dræbæ teg.«

Keyseren swaret: »Thet kenne Gud tw bywder meg horde tienestæ. Jegh nam en aldrigh at go wllen ok barfotth. So meget gull ok sølff feck iegh en aldrig ath eyæ i en tiidh. Wynner ieg noget gulld, thet pleger iegh ath giffue rydderæ ok swenne, ok jomfruer ære wælbewaredhæ paa slotth ok stædher. Ether gude ære sønderslagnæ, ok thet guld ok søll gaffuæ wij allæ the løssæ quiner i wor her ær.«

Tha wreddis Jwlian ok Galinger ok risthæ hwor there syth glawen.

Julian sade till keyseren: »Angulando kommer snarth till tegh. Han will lathæ 206| cronæ syn søn, Jamwnd, i Rom.«

Keyseren swaret: »Thet skal aldrigh skee.«

Julian sporde: »Haue I icke mere folk æn her ær? Wore I hognæ i en kedell ok wore sodnæ, tha worde wore men ey mætthæ aff ether ath eth moltid, ok mek tøcker ath ether folk haffuer heden manne harnisk pa sek.«

Keyseren swaret: »Wij haffue æn mære folk æn tw seer.«

Julian sade: »Angulando haffuer forbwdhet ath dræbæ tegh. Han will ath wi skal føre tegh hanum løffuende, thy han will tegh sielff dræbæ.«

Keyseren sade till her Gerin: »Hwat skath wille wij hannum sende?«

Her Gerin sade: »Sender them Jamwndz houyth ok hond.«

Julian sade: »Lather snarth rede skatthen, eller ære I dødæ hwær man.«

Keyseren loth hentæ Jamwnd tiid ok kasten for theris fødher. Han sagde: »Tager Jamwndz howet. Han for ey annen skatth aff meg.«

Tha Galinger sogh Jamwnd, blegnedhæ han som eth ligh ok sade: »Hwor ær tin krafft, wor Gudh, Magun? Hwij lather tw so dræbæ tynæ men?«

Jamwndz øghen loghæ wdhen pa kynbeneth.

Julian stegh aff syn hest ok fek keyseren syn handskæ. Keyseren spwrde hwath thet betyddæ. Han suarade: »Her meth byuder jeg teg i en kamp eller hwilken tw wilth tith mall skall wæry moth wor kæmpæ Færækude. Winder han, tha skaltu tro pa wore gude. Windher ok tw, tha skulle wij tro pa tin Gud.«

Keyseren swaret: »Styr tiid hastege syn ok sig Angulando ath han fanger ickæ annen skatth aff megh. Jamwndz hæst, swærd ok horn gaff ieg myn frænde, Roland. Før hannum Jamwndz howet, ok sigh hannum ath thet skall aldrigh crønes i Rom eller i Frankeryge, ok komer han hith, 207|tha skall han fare wærre en sønnæn.«

Amen.