[39.]

Tha skicketh keyseren syn spytz. Affricamen soghe keyserens her.

Tha sade Roland tiill Wdger: »Jeg skall aldrigh ware tin wen wthen tw louer meg hogge første hogget i thenne stryd.«

Tha kumme 3 ryddere i stryden ok rede for keyserens spitz i hwit harnisk. Twrpin erchebisscop førde eth storth korss. Ther war wti eth storth sticke aff thet helge 213|corss, ok ther grwede hedninge fast fore. The 3 ryddere meth hwit harnsk sa ryde for spitzen talede till engen man.

Wdger Danskæ spwrde ha the ware.

En there swaret, theris hoffuitzman: »Jeg hether Iørgen ok war alltid wan i stryd giffuæ thet forstæ hwg, ok thet giffuer jeg then wnge swen, Roland, ok thet meth ath aldrig skall eth blygd ord kommæ aff hans mwnd.«

Tha Wdger fand ath thet war Sancte Iørgen, negede han hannum ok sade: »Jeg giffuer meg Gud i wold ok tek.«

Tha kam en heden konge heeth Mandequin. Han hade goth harnisk. Sancte Iørgen hiølth i Rolandz betzell ok sade: »Hug pa thenne hedningh en tho han ær stor.«

Roland swaret: »Myn helghe herre, thet will jek gernæ giøre.«

Mandequin stak tiil Roland giømen skiøllen. Brønyen halp ath han fek engen skade. Roland hiøgh pa hans hielm aff all hans mackt ok kløff hielmen ok borth thet høgræ øre giømen syden ok lændernæ so ath swærdet stodh i hæsteen. Thet war Rolandz førstæ hwg som Sancte Iorgen bad hannum hwge.

Hwær man wndrædhe at then wnge swen hiøgh so store hwg.

Roland hiøg pa bode hender. En lyden stwnd drab han 14 høffdinge.

The 3 helge ryddere ware i striden, Georgius, Deometrius ok Mærcurius. The 214| hugge so store hwg ath 100 fiøllæ for teris swærd till-ligæ, och wistæ engen anth æn the wære dødæ. Tog fik the engen skade wdhen loge som the wore døde men stryden stodh.

Wdger redh ok diærffuelege fram, oc i en lyden stwnd drap han 7 rydder. Twrpin ærchebisscob bar thet hælge cors. Ther geck so megen skin aff ath allæ hedninge ræddis so mange thet soge. Hedninge wndræde ath Roland skullæ dræbæ then store kæmpæ, Mandequin, ty han war so lydhen. Roland hog pa bode hender ok kwnnæ enthet ræddis sydhen Sancte Iørgen talæde meth hannum.

Then ædlæ hertug Gerin sade till synæ men: »I ædælæ ryddere ok swennæ, trødøm hordelæ till ok rædis enthet. Afrycamen skullæ døø meth megen skam. Wnder myth banner ær 10.000. Slar ieg eckæ 20.000 meth them, tha tro mek aldrigh till gotth.«

Booz ok her Clares, hans søstersønner, giore megen skade pa hedninge. Hertug Geringh drog till hedningis hoffuetbanner. Tha roptæ en hedningh ok sade: »Herre, her kommer en rydder vp ath tegh, ok i allæ thenne her ære ickæ raskere men ok bædræ wæbnæde.«

Hedninge frøcktedæ sore for hertug Gerins kommæ.

Hertug Iulian sade till Angulando: »Herre, redz ickæ! Wij ære meget flere en the cristnæ. Fo meg 20.000. Dræper ieg ickæ hwær cristen man thermeth jnnen 215| aften, tha will jeg loffuæ teg ath skære bodæ spornæ aff myne fødher ok toppen aff myn hæst. So bør man ath fare meth en ræd man.«

Angulando sade: »Tw æst en fwltage man. Thettæ rygæ will jeg giffuæ teg nor wij haue wnneth thet.«

Hertugen tackæde hannum for syn gauæ.

Angulando war nær houetbannærth ok 3 konger nær hannum. Hertug Iwlian reth wth meth 20.000 hæstæ motth hertug Gerin.

Her Clares rændhæ for syn hær mer æn eth pyllskotth. Hannum møtthæ en hedhen kong. Clares stack hannum i skiøllæn so ath glauent stod wdhæ mællum hærdenæ. The cristnæ hadde goth harnisk ok Affricamen hade mæstædelen lerharnsk.

Hertogh Iwlians folk begynthæ ath fly. Han roptæ høght ok sade: »I flyn fra megh som krodhen forrædære!«

Affricamen swaret: »Hworæfter skullæ wij bydæ? Wij soge wore men sønderkløffnæ, ok all marken fwl meth theris kroppæ.«

Hertog Jwlian swaret: »Wsæll ok arm ær iegh. Ieg menthæ ath wynnæ thet ryghæ. Nw worder jeg ath fly som en rædder man.«

Her Walther rende ok iagede æfter hannum. Hertog Iwlian wende segh om ok stak till her Walther gømmen skiøl ok brøniæ, ok spiwdhet gick giømen hans hiærthæ ok størthæ dødh nædher pa iorden. 216| Tha fiølæ fast aff the cristnæ.

Hertog Iwlian sadh pa en rødh hæst ok wende seck hordhæleghe moth the cristnæ, swa ath en lydhen stwnd drap han 14 ryddere. Hade han waretth en cristen, tha hadde hwerken Roland eller Oliwer waretth bætræ ryddære.

Tha kam her Clares motth hertogh Iwlian meth 500 ryddere. Hertogh Iwlian gaff flugten till en bergh. Ther worth hans hæst slagen. Han wordæ sægh manneleghæ ok sade till her Clares: »Tw holder meg for en rædh man. Nw skaltu annet fynne!«

Her Clares sprangh aff hæsten. Syden hwggis the lengy. Hertog Iwlian sog hedninge flydde fra hannum. Han sprangh pa hans hæst wdhen istadh. Tha kam hannum till wntsætningh 4.000 Affricamen. Tha motthæ her Clares wige tillbage.

Then ædlæ keyser Karll strydde manneleghæ all then dagh. The 3 helge ryddære ware meth hannum i strydden.

Angulando sade till synæ mæn: »Trædem till frylege! Wij ære 40 moth hwer cristen.« I thy fingæ cristnæ stor skadhæ.

Tha kom rydende 2 cristnæ herrer, kong Salomon ok greffuæ Hwgo. The rede sagtælege ok giore encthet kny aff them.

Greffuen bad kongen holde wnder en høg ok sade: »Jeg wel først ryde i stryden. Jeg ser hor Roland ok Wdger Danske the ære. Wdger ær mannelegh ok ouerdadigh, ok Roland ær eth barn i sodaen legh, ty redis iegh sore om hannum.«

Kongen 217|hiølth quær, ok greffuen redh i stridhen meth 1.000 rydder. Greffuen war en god ryddere ok haddhæ nær eth liøenhiærthæ. Han sade till synæ mæn: »I æddelæ ryddære, ryden oss en wæg till theris howetbanner, ok hogger so mannælege ath engen hielmæ eller brønyæ kan stænde oss so at wij bliffuæ ødkænde i stryden.«

The giore som han badh ok hwgge pa bode hender so ath enthet harnsk kunne hegthæ for them.

Angulando sade: »Wore gude ære icke en falsk penningh wærd, thy the lodhæ seg so illæ søndersla. Cristen men haffuæ en mectug Gud ther mottw see thet kors som han war pinther. Wij gyde icke setth moth hannum, ok tøræ wij ey nær kommæ thette kors, ty thet giør oss megen harm.«

Tha rymde manghæ hedninge, ok crisstne men rende æffter them meth styngh ok hwgh. I thet sammæ dræptis 20.000 hedninge.

Syden møtthæ them en heden konge hetth Calidis meth meget folk. Tha war Roland ok Wdger stet i stor nød. Tha kam kong Salomon meth 5.000 rydder. Tha worth meget folk slagen pa bode syder. Ther styrthæ 300 hæst for the cristne som skodnæ worde. Ther motthæ man se Roland fræmmærst aff hans men ok gaff wth store hugh, ok ther næst Wdger ok greffue Hugo.

Wdger sade till Roland: »Tw æst wærdugh till at loffues. Jegh hade icke trotth at thw hade wareth sadan. War icke langt fra megh, tw æst fast wnger 218|i sodan legh.«

Roland hade slaget en syn swen till rydder hetth Grelant. Han stack till en konge hetth Calidis ok kastet hannum wd aff sadelen. Syden glawenth brast drogh han hans swærdh ok hugh Calidis so ath han stod aldrigh vp.

Tha kam Roland rennende ok stack en hedningh heth Amflor, ok glawenth giømen hannum vp till handen. Roland ok hans wnge frænder, thee 4, sloge 60 hedninge, ok so flyde hedninge.

Wdger sogh segh om ok wistæ ickæ hwor Roland war, ok keysæræn hade bedhet hannum ware pa Roland. Sade Wdhger till greffuæ Hugo: »Meg ær nw illæ ganget i hand. Jeg haffuer tabæth borth Roland, ok frøghther ieg ath han ær slagen. Willæ I følge megh, ieg skall wedhæ hwor han ær eller dø therom.«

Greffue Hugo swaretth: »Jegh will gernæ følgæ tegh.«

Wdger sade: »Jegh ser her for oss swærden blenkæ. Megh tøcker ath Rolandh ær ther.«

Wdger skynnede segh till hannum ok sade: »Illæ hauer tw giorth motth megh atw rydher so langt fra megh. Hade iegh icke fwnnet tegh løffuendis, tha syger ieg thet Gud at iegh skulle aldrigh taget harnsk pa myt liff ok worth hans tro øfftære.«

Roland, Wdger, Grelant ok greffuæ Hugo ok Rykeus skyckadhæ sægh saa tætth sammen meth syth falk ath næppælege kunnæ wæderetth blæsæ mællum them. Tha begintis eth harth slagh. Tha mystæ the cristnæ en konge ok 2 hertuger ok hwndræde ryddere. The hednæ mystæ wel 219|1.000.

Grelant sade till synæ kwmpana: »Wij wore først stegere ok dwgæswennæ. Nw hauer keyseren slaget oss till ryddere ok giorth oss till herre, thy bør oss mannelege wogæ worth liiff for hannum.«

Roland stridde then dag so mannelege at allæ wndræde therpa. En hertug kam fra keyseren till Roland meth 7.000 folk. Han hialp Roland i stor nødh. Tha flydde en dell aff te hednæ.

Cleadis kong ropte: »Hwij flyn I, forrædære, froo oss? I ære ondhæ ok rædde men! Cristne men hugge ether nædher som annet fæ. Jegh flydæ æn aldrigh i myne daghe. I dagh skall thet ok icke skee.«

Hans men trøstis aff hans ordh ok drapæ syden mange cristne men.

Tha kam erchæbisscopen som korset førdhæ. Hannum fwldhæ the helge 3 ryddere som før war aff sagd. Affricamen sade: »We worde tølken bannermæster som thenne bisscop ær. Hans banner stor wp i skyn ok ær klarer en noger soll, thi wynnæ wij her inthæ wthen dødhen.«

The begintæ strax ath fly. Cleodis konge flyde meth then samme hop ok bannæde synæ gude thet wærstæ han kunnæ.