[51.]

Margamar konge ok flere hedninge som jagede æfter Ballewin, kommæ tidh som Alchanim sat i græseth.

Margamar spurde: »Hwor ær nw then gode drotningh Sybilies hæst ok rydderen tw louet ath føre henne?«

Alchanim swaret: »Baldewin stak meg aff ok førde borth hæsten.«

Margamar swaret: »Annet loffuet tw drotningh Sybylia for syn sødhææ køøs en lathæ tage bort henne gode hæst, then 246|bæstæ i werden ær. Tha tw sydder nær drottningh Sybylia, ær engen bætræ ryddere en tw, ok paa marken dwger tw enthet.«

Alchanym swaret: »Spotte meg icke lenger. Møther tw frankesmen, the giøre tynæ færdh æn armer æn myn.«

The satte Alchanym pa en asnæ ok førde hannum meth segh in till drottning Sybylia pawlun.

Hwn sade: »Hwor ær myn hæst iek feck tegh?«

Alchanim swaret: »Jegh iaget then rydder allen dagh. Han wnstack segh for megh i skoghen. Myn stallswen retth borth ath skøllie hæsten, ty han war swetter, ok han kommer snarth hiith.«

Drotningen swaret: »Iegh wenther ath han kommer aldrigh. Thin weslinngh haffuer waretth affstwngen. Tha tw hedhen redz, war dyn hielm forgylth som en loghæ. Nw ær han tackter meth leer ok skarn, ok beholle han hæsten som fonget haffuer ok nywdhæ wel.«

Syden talæde hon wetth segh ene ok sagde: »All myn kærlighet legger iegh i tyne hændher, Baldewyn, ok tw, Alchanym, ryd tin wegh ok kom aldrigh for myn øgen mere.«

Alchanim for borth meth stor skaem.

Tha Baldewin kam for keyseren, sporde Roland syn brodher om han hade stolet hæsten eller hwor han haffde fanget then. »Jegh kan togh wæll mærkæ hwar tw hauer wareth. Tw hauer lathet drotningh Sybylia seeth tegh.«

Syden gynge the bode boerth for keyseren, ok keyseren fagnedhæ Ballewin well ok spwrde hwo hannum slogh till ryddere.

Ballewin swaret: »Thet giore hertugh Thyry. Han slogh ok syn egen søøn ok Gylemer kongesøn aff Skotland 247|och mange andræ ok bad oss rydæ hiith till tegh.«

Frankesmen begyntæ giøre bronæ stærkære. Om søndagen drogh keyseren ouer broon meth frankesmen ok till hærren ok lagde seg pa 3 mylæ nær konningh Wittelin.