[53.]

Roland ok Ballewin redhæ wth meth 2.000 ryddere ok hiølæ wti en skogh. The soge Quinkenas kommæ meth 4.000 ryddere. Ta sade Roland 250|till Ballewin: »Holth her i skoghen meth folketh. Ieg will ryde allenæ mod Quinkenas.«

Roland red fram pa slætthen ok slogh wth setth banner.

Quinkenas rende en halff myll for allth sytth folk. Han kam til Roland ok spwrde hwo then war ther hiølth: »Æstu friiboren, eller tør tw slas modh megh?«

Roland sade: »Jeg ær fødder aff fattig folk i en stadh hether Nawaria ok ær nylege giorth till ryddere ok ær hid sender i holl. Loff meg ryde hiem igen.«

Quinkenas swaret: »Legh her titth wabn, ok fo meg tin hæst, ok lop so hiem igen.«

Roland swaret: »Thette ær wlikth, ok mo jeg thet icke giøre.«

Quinkenas sade: »Jegh will widhæ om tw tørt slas modh megh.«

Roland swaret: »Jeg will forsøget. Meg tøcker wære onth at mistæ myn hæst ok harnisk. Førre skall iegh freste hwore kalth iern smager i myt køtth.«

Sydhen stwnge the hwer till anner so ath skiøllænæ reffnæde, ok the dyre stenæ fluge i marken, ok hwerken tere gick aff hesten. Roland wredhes at satth sa fast ock høg syden meth Dørendall eth støcke borth aff hans hielm ok neder giømen venstræ axall so ath armen hengde løss wetth. Tha Quinkenas feck te store saar, sade han: »Jeg maner tegh 251|for then Gud tu tror pa. Seg meg tith naffn.«

Roland swaret: »Kalle meg hwath tw willth. Wtj Frankerige kalle the meg Roland, keysærens søstersøn.«

Quinkenas sade: »Ille hauer tw daretth megh. Jeg giffuer megh fongen i thit woll.«

Hedninge soge ath theris høuitzman war ouerwnnen ok rede snart fram. Ballewin kam aff skowen meth syn hær ok strydde all then dagh, och modh quellen flydde te hedne. The cristne ieged efter them in till kong Wittelins pawlun. Syden wende thee igen ok toge harnisk och fagræ hæstæ ok rede till keyseren ok hadde Quinkenas meth.

Then samme dag war Sybilia i eth badh harth witth Ryn. Hon sogh hwore the slogis ok kende syn hæst som Baldewin saat paa. Ballewin jagede en rydere harth till æluenæ som Sybilia war ner ok hiøgh hannum so ath han styrthæ død nedher aff hesten.

Sybilia ropthæ: »Æddælæ ryddere, segh meg tith naffn.«

Han swaret: »Jegh hedher Ballewyn. Ware icke æluen swa diwp, tha skulle jegh ryde till tegh.«

Hon swaret: »Hitth ær icke gotth at komme.« Hon sade: »Sostu noget myn bolæ, Quinkenas? Myn herre hauer giffuet megh hannum.«

Han swaret: »Ethert wenskap ær atskyld. Roland greb hannum orlæ i dagh, ok hauer han mere jærn pa segh æn 15 men 252|orkær ath bære.«

Drottningen glædis ok sade till Ballewin: »Wagtæ teg nw wæl, ok rydh tin weg. Her kommer wel 1.000 hedninge ath tegh.«

Ballewin swaret: »Iegh hauer en god hæst so ath ieg rædhes engen man. Then tog ieg fra Alchanim, ether bolæ.«

Sybilia swaret: »Jeg an teg hannum bædræ en Alchanim. Gud giffuæ tegh hannum lengy ath beholle, och far nw wæll. Jegh befaler tegh hannum som skabede hemmell ok iordh.«