[65.]

Then hedningen aff Africa han hett Arapes. Han sade till kong Clares: »Meck tøcker at ware skam ath flij, men wendom oss hordelege moth the cristne.«

Tha stack kong Klares till en cristen kæmpæ, oc han størtæ død till iorden. Arapas hiøgh till Gerard oc kløff hannum nedher i tænnerne. Syden hiøgh Arapas till Ottuel so at skiøllen 275| reffnede, ok swærdhet brasst sønder i hielten. Otwel hiøgh Arapas pa hielmen igen oc kløff hannum nith i halssen.

Koningh Clares giørde stor skade pa the cristne oc red twærth oc ændelanght giømen theris hær oc flydde syden meth syn hær. The cristene folde æfter. Koningh Clares møtthæ kong Garcia, oc wende bodhæ moth the cristene igen oc beginte ath stryde pa nyø.

Kong Clares sade till Ottuel: »Hwath man æstu? Mamænt wordher tegh vredh. Tw haffuer giort megen skade pa worth folk.«

Han swaret: »Jeg heder Otuel. Myn fader het koningh Galiens. Jeg ær nw cristen oc hauer forsaget Mament.«

Kong Clares sade: »Hauer tw forsaget tin Gud ok giort tin land arffuæløss? Thet ær storth wnder. Wænth teg betyden, jeg will forlige teg meth kong Garcia.«

Otwell swaret: »Forbannet worder koningh Garcia oc hans Gud meth. Willtu kampæ for ether Gud?«

Clares sade: »Jaa,« oc the wissæde en kamp athe skulle mødis om morgenen, »ok will ieg i swadan made kampæ,« sagde kong Clares, »ath wor Gud Mament, ær megtugere æn Christus, Marie søn.«

Otuell swaret: »Diæffuelin taler aff tin mwnd, och i morgen skall ieg driffuæ tin ord till røge.«

Thermeth skilldis the ath. Hedninge rede hiem, oc Otuel reth till keysæren.

Keyserens datter møtte 276|hannum oc hiølth i hans istet tha han steg aff syn hæst.

Kong Clares wapnede seg arla om morgenen oc redh till øn som kampen skullæ stande oc lodh føre meth seg syn Gud Mamenth, ok bad binde hannum fast i en wogn ath han skulle icke falle wdaff. Hedninge offræde hannum guld oc sielff oc badhæ hannum the synæ store jertegnæ. Tha konng Clares sog keysæren kommæ frøgtæde hann.

Tha kam Otuell till øn oc kong Clares ropte oc sade: »Æstu ther keyser Karl meth tith hwide skæg?«

Keyseren swaret: »Her ær ieg!«

Kong Clares sagde: »Ieg kan sege teg tydende. Tw motthæ heller ware hiemmæ. Tw hauer lenge nedreth war Gud oc war lag. Thet weth Mament som her stoor bwnden ath nw ær kommen tin siste dag.«

Keyseren swaret: »Tw kanth well liwge. Jeg skall ouerwynnæ teg oc thin herre oc all tin methfølger.«

Otwel sporde kong Clares ath om han wille tage with cristen troo. Kong Clares swor om Mamenth at thet skulle aldrig skee. Syden rende the sammen so ath glauenen ginge sønder i støcke. Te droge theris swærde oc huggis lenge.

277|Kong Clares hiøg i Otwels skiøll och kløff hannum sønder. Otuell hiøg pa Clares' skiøl oc eth støckæ borth aff hielmen oc wenstræ kynbenet so ath swærdet stodh i axælen. Kong Clares hiøg Otwæll pa axælen giømen brønien so ath han war ille saar. Tha worth Otwæl wredh oc hiøg pa kong Clares' hals ath houedhet fiøll pa iorden.

Siden beginte the at stryde meth kong Garcia. Hedningen styrthæ fast. Kong Garcia sade till Otwel: »Hwat ryddere æstu so grymmælege færdis i wor hær?«

Han swaret: »Ieg heder Ottwell,« ok sagde konningh Garcia: »Jeg rodher teg eth gotth rad: Lad aff then flædie tw far meth, oc tro pa Worherre, Ihesum Christum, oc wart keyserens man. Han giffuer teg land oc slott nogh.«

Kong Garcia swaret: »Teth rad will jeg icke lyde. Jeg wndrer hwij tw hauer went teg fraa war Gud.«

Otwell sagde: »Ieg seer hwar dag ath iomffrv Maria søn ær sander Gud.«

Kong Garcia sade: »Thet ær icke santh.«

Otwel sade: »Tw skalth nw fa ath se hwat hielp tw haffer aff tin Gud,« oc hiøg till koningen oc gaff hannum swa stor saar ath han styrtæ død ned pa iorden, oc hedninge worthæ syden alle slagnæ ath icke wntkam en man.

Jomfrwen gaff Wdger Danske løss oc bad hannum fare hworth han 278| wille. Han for syden till keysæren, oc han glædis meget aff hans komme.

Tha giordhæ keysæren Otwel oc syn datters brøllup oc gaff hannum alth koningh Garcia ryghæ. Otwel bleff ther quær, oc keyseren drogh hiem till Frankerige igen.

Capitulum.