[67.]

Tha messen war wdhæ, kom kong Hugen och sade till keysæren: »Ille haue I fortaleth megh, och thet skulle I wndgiallæ før æn I komme hæden.«

Keyseren sade: »Thet ær frankesmanne setth ath tale meget nar the ære drocken. Tagen thet icke till mysticke.«

Kongen swor ath han skulle hæffne't. Keysæren oc hans men ginge titth som the loge om natten oc læstæ wp skrynæt oc toge ther wdh synæ hælge dome oc fiøla paa knæ oc bade Gud om syn nade ath kongen skulle icke ouerwynnæ them.

Tha kam Gudz engel oc restæ keyseren op oc sagde: »Taler icke øftere sodan flædiæ hwat I haffue nw taleth. Thet skulle I fwlkommæ æfter ether willie.«

The tackede Gud for syn nadhæ oc ginge till kongen oc sade: »Herre, I haffuen illæ giorth att J ladhæ wogtæ æfter wor 284|tale som wij haffde wæretth nogre dræffuelsmen, oc haffue I ther mere skam aff æn wij. Nw wille wij fwlkomme alth thet wij haffuæ saghd.«

Konghen sade: »Oliuer skall fwlkommæ fførst hwath han haffuer saghd.«

Om aftenen lotth kongen leghe Oliuer oc sin dotter i sænge sammen oc sade: »Giør tw icke som tw haffuer sagd, tha skall thet giallæ tith liff,« ok kongen læstæ sielff herbærget till oc gick fraa them.

Iomfrwen sade till Oliuer: »Myn kære herre, lath meg icke wngelde myn faders dorskab. Jeg hobes at I ære icke hittkommen for then skyld at J willi giøre noger jomffrv wanhedher.«

Oliuer sade: »Gudh forbiwdet at ieg skulle giøre ether noger wanhedher eller noger god iomffrv. Wille I sta till i morghen ath ieg hauer fwlkommet thet som ieg hauer sagh, tha will ieg kyssæ ether 100 resser i natth.«

Hon sagde hon wille thet gernæ giøræ.

Om morgenen kam koningen oc spurde jomffrven om Oliuer hadde fwlkommeth thet som han haffde sagd. Jomfrowen swor ath han hadde thet fwlkommeth.

Kongen sade till keyseren: »Lat nw Willam Cornitz kaste then store guldball pa slotzmwren.«

Villam han kaste bollen pa slotzmwren so ath han røffnde oc fiøll mer neder en 40 fagnæ. Konghen worth vred ath mwren war nederfallen oc swor om Gud at te wore all trolkarlæ.

Keysæren sade: »Wiltu se mere aff war talæ?«

Kongen sagde: »Latth fram Turpin ærchæbisscop som watnet skullæ stemme in pa slotthet.«

Ærchæbispen gick 285| till ælffuænæ ok slogh cors offuer henne ock bad henne følge seg tid han gick, oc han gick strax till porten, oc ælffæn fwlde hannum in pa slotthet oc opfilltæ hwart thet hus ther war.

Tha løp kongen pa thet høgeste torn ther war. Keyseren oc hans men stode wdhen for slotthet. Koningen roptæ oc sagde: »Thw megtuge keyser Karll, hwii wiltu drokne meg? Kan tw skillie meg fra thenne wande, tha will ieg worde tin man oc giffue tegh skatth so lenge ieg løffuer.«

Keyseren swaret: »Then ær nadhæ wærd som nade bedis.«

Keysæren fall pa kne oc bad Gud ath elffuen løp thiith som hon førre war, oc elffuen gick strax borth. Kongen gick nedher aff tornet oc sade till keyseren: »Ieg seer ath Gud ælskær tegh, thy wil ieg gernæ worde tin man.«

Keysæren spurde: »Willtu mere forsøge aff wor tall?«

Kongen swaret: »Meg løster icke mere se theraff. Soge ieg mere, thet wore meg mere till sorg en till glæde.«

Keyseren sade: »Syger tu oss tin tienæstæ ath beggis wor hær seer therpaa?«

Konningh Hugen sade: »Gernæ.«

Keysæren sade: »Tha skulle wij bade bære wore kroner i dag, oc will ieg attu giffuer Oliuer tin datter.«

Syden fæstæ Oliuer kongdatter, oc brøllobeth skulle stande i Frankerige. Keysæren oc kongen ginge till kirke hwor meth syn kronæ. Drotningen bar oc syn kronæ. Almwgen skodde fast bodæ herrernæ. Tha war keyseren 3 handbretth oc en fodh lenger en kongen. 286| Frankesmen sagde: »Icke sade keyserinnen retth tha hon prisæde thenne konigh. Wor keysære ær then øppærstæ herre i werden ær, thij haffuæ wij megen ære aff hannum.«

Tha messen war wde sattis the till bordz, oc tha the ware metthæ beddis keysæren orloff. Kongen begaffuede hannum ok hans gode men, ok kongen gaff syn datter till methgifft 7 asnæ kløffuede meth guld oc sielff. Hon folde syn fæsteman. Keysæren red sin weg, ok kongen hiølt i hans i stet, tha han steg pa sin hæst ok fwlde hannum so lenge syn land wared. Syden skildis the ath.

Tha keysæren kam till Frankerige, tha glædis alle hans wndersatthæ oc giordhæ syden Oliuers brøllup oc gaff keysæren sytth wenskab. Syden bleff keysæren i frædh i noger ar.