[1.]

139|I franke ryghe war en koningh
som heth pippingus hans husfrv
heth bertha/ the hadde en søøn
heth karll Ok ij døtther then
eldræ hetth gylem och then ynger
hetth besilet/ Tha karll ware xxxij
aar gammell/ tha bleff hans fadher
pippingh dødh/ en dell aff pippingis
raad wille for rade karll Gudz engel
kam till hannum ok warede hannum ath
karll sammelde Syne wenner sammen
ok kærde sym wande for them the
radde hannum at fly hwarth han
kunne so lengy thet kam i bæter mothe
Syden foor karll i eth landskab som
ardena hether/ ther fand han en ridder
som hetth drepia han var karls godhe wen
karll sporde hannum till rade/ drepia swarede
latth henthe thin søster hitth ok bliffuæ
her hoss megh jeg ær thin man ock theres
Ok will ware ether tro ok hwl som Jegh
ether fadher war karl hadde engen at sende
thy for drepiæ sielffuer ester thøm/ En nath
karll logh och soff sagde gudz engell tyll
hannum statth op karll ok gak ath styælæ
karll wndræde hwat thet betydde Engelen
sade send efter en tiwff som alegast hedher 140|han skall fare meth tegh ther meth skaltu offuer wynne
thyne w wenner ok redde titth liiff ok wordhe
radendis ok megtig koningh som fader for tegh
tha karll wognede sende han bwd efter alegasst
Alegast kam till hannum tho stod karll vp modh
hannum ok sade welkomen stalbroder wiltu ware
meg troo Alegast sade hannum syn tro tieneste om
morgenen æffter for karll ok alegast aff stædh
karl sade till alegast tu skallt kalle meg magnus
ok icke karll/ En nath komme the for eth slooth
som twnger hetth thet haffde en greffue som remckffre
hetth han war then ypperste for rædere som karll
wille for rade The stege aff there heste/ lønlege
sade Alegast karll bliff hoss hestenæ Jeg will
for søge om ieg kan stielæ greffuens hest Ale-
gast gick ind pa slotthet Ok kam i greffuens her-
bære tha han for nam ath engen war hannum vaer
gik han atther till karll igen ok togh hannum
op meth segh Ok ledde hannum i greffuens herbære
till greffuens sengh ok sade stath her nw quar
so lenge Jek kommer igen/ greffuens stall var
harth hoss herberget alegast greb æfter hesten hesten
begyntæ ath gnegge so ath greffuen woknade
greffuen spurde syn stall swen ath hwat hessten
skadde stall swennen gik til hesten ok alegast
lag langx ath bielken retth offuer hesten so
ath stalswennen sa hannum icke/ hesten gneggede
alt iampt greffuen stod sielff vp ok lodh 141|tænde liwss ok gik till hesten tha han engen fan
ok ey kunne se hwat hesten skadde/ lade han segh
igen ok sade till syn hostro en ting will Jegh
syge tegh tøm skalltu well løne pippingh koningh
ær nw død han haffuer en søn æfter segh som karll
hether han ær fwltage ok gyreger ok wil gernæ
bryde wnder seg all land ok lade wige sig till
konningh Nw om iwlæ dag ok krone/ wij xij
stalbrødher rygeste som i konningh pippinghs
land ære/ wij haue soretth oss sammen ath wij
wille aliffue hannum om jwle afften nor han
ær pa sytt rad ok so mange som i hans radh
ære syden skulle wij sammen sanke alle wore
wenner tha skall ieg worde wigder till konge hans
hostro swaretthe hwij willtu thet giøre thu west
wel ath thine forældræ haffue warett hans
forældræ wnderdanige Thi bør teg at være
hans tro tienere giør tw icke swa tha bliffuer
thet tiith forderff ok tyne æffterkommende/ greuen
sade tigh vap hon sporde hwo ære tyne wenner
som thette wil giøre meth tegh ok for rade syn
retthæ koningh greuen sade then førstæ ær myn
broder ælre/ then annen ær anceals af honborg
then iij ær isinbard aff træff iiij ær segenbard
aff salelborg then .v. ær wnge isinbard meth
tesse v skulle wij egne oss bealuer almania
ok lumbardi/ then vj ær tankemar aff wensu 142|vij ær tammer hans broder viij ær Jngram
aff rodenborg meth tesse iiij skulle wij eghne oss
danmark oc friisland then ix ær rozer aff oliens-
borgh then x ær folquar aff pitakont xj ær
rozer aff irkon xij ær valen britoria meth the
iiij skulle wij egne oss petu ok normandy britannia
ok engeland ok leunsborgh/ ælre myn broder we-
re hertugh jeg skall ware konningh Ok keyseræ
i rom hans hosfrv swarede hwar wille i thet aff
stæd komme wthen skade greuen swarede nar wij
komme i hans magh tha skall hwer wore haffue
en kniff i syne ærm ok slaa alle till hannum
i sænder/ hans hosfrv swaret thettæ ær storth vn-
dher i woore alle hans fadhers men till fornæ
ok giorde han ether alle till herrer ok megtuge
men i wille so ille lønet hans søøn/ aa hwath
thet ær stor skade ath karl skall icke wyde thenne
falskht greffuen ffreddis ok slo henne meth syn
næffue/ so ath bode blødde hynnes nessæ ok mund
hon lutte ouer sengy stocken ok karl sankede blodet
vp i syn handske syden soffnede hwn ok greuen
meth/ alegast steg nedh aff bielken ok gick
till greuens sengh og stall borth greuens swerd
ok gick so ind till hesten ok karl meth hannum
alegast tog sadelen Ok wille legge paa
hesten hesten lotth halffue wærre en han førre
gorde tha tog karl sadelen Ok byszælet ok
ladhet pa hesten hesten stod spaagh som etth 143|lam syden steg han vp ok red syn weg tha tee
ware bortthe vognede greuen om natten karll loo
kom engelen til hannum ok sagde ryd hiem til
tyn moder ok søster karl sade till alegast wj wille
hiem ryde alegast gick till greuens hest ock
wille redet hannum hesten gnegde som føre algast
drogh vt swerdet ok wille stynge hesten thet
wille karll icke stæde/ Siden stegh karll pa
greuens hest ok algast pa karls hest ok redhe
so till karls moder ok worde ther wel vntfongne
pa then samme tid AmeN