[2.]

DRothningenA spurde alegast at hwi han
kallede hannum magnus alegast sade thet
giør ieg for theris skyld som hanum
swige wille ok sade henne alth hwor
ther om war Syden sende drotningen bwd till
trywesborgh till erchebisscoben at han skulle kom-
me till henne han giorde som honA bad Tha bissco-
pen feck at see thet karll war igen kommen wort
han glad drotningen sade till ærchebisscopen j
sculle færme myn søn ok skall hetthe karl
magnus bisscopen færmdeA hannum som hon bad
syden screff hon breff ouer alt landet ther hennes
wæner wore ok bath them komme till segh førsth
dræpiæ nafflwn ok flere gode men komme strax
till henne ock ottwn greffue Ok høffdinghe
aff almania drotnngenA sade them hwore
the wille swigeA karllA hans fader giorde them alle
till megtuge men hwore skall man bewissæ 144|them tesse sagh ower karl Magnus swarede jeg hawer blodhet
i myn hantzke som hwn blødde ther greuen sloo
henne ok stall jeg hans hæst Ok ær thet eth witne
ther till nafflwn swaret hær skall engenA ware
medhen wy wede aff theris swigh the skullæ en-
ghen macth foo Nafflun sadeA wille i lathee
ether wyghæ karl Magnus swaret nw om pingxdagh
alegast sade sender bwd ower alth edhert landesA
till koninge hertoge greffue Rydder ok swenne
atthe till ether komme/ ok till alle the i bæst pa
troo at the till ether komme meth all then mackth
the kunne aff stet kumme till then dag i skulle
krønes erchebisscoben redh till pawen at han
skulle komme till then høghtid ok alle romare
meth hannum alegast foerA till britania ok engeland
ok flandern ok almaniam