[34.]

       amwndA flyde meth megen harm dagen førre
       hadde han vij synne v^M nw ær engen igen
       wthen han ene keyseren fwlde hannum æfter iɉ
myll ok iamwnd so hannum icke han stegh aff syn hæst
ok banth aff hielmen ok lagdis neder ath drickaæA
han hade icke edhet eller drocket i iij dage før ok
bwndet syn hielm wdaff keyseren kom ok togh hans wapn
tha iamwnd sog syn waben borthæ frøktede han keyseren
sade tw tørthA icke rædis Jegh will ickæ dræbæ En 198|waben løss man tag tyne waben ok okA sedh
pa tin hæst then dryck tw drack skall tw dyrt
købæ jamwnd togh waben atA sætthæA sek pa syn
hæst ok sade till keyseren tyne syndher kommæ tegh tillA ath
giffuæ mek myn wapen igen ok tw hauer en rask
hæst medhen dw kamst so snardh æfter megh ok
kan ieg mærkæ atu æst fødder aff megtigth
folk medhen tw gaff megh myne waben igen
nw will ieg giøre teg en ære igen/ lath her then
hæst ok wapn igen ok løb syden till thynæ
men liffuet will ieg giffue tegh for then æræ
tw giore megh keyseren swaret tw wore myne wapn
illæ wærd Jamwnd spurde hwath hans naffn
war keyseren swaret jeg hedher karll cristen manneA
keyser Jamwnd wndrede hwij han war enæ ok
sade nw will ey weye myn skadhæ for en peningh
pa tin krop skall iegh hæffnæ all myn skadhe
sydhen skall ieg egne all tin land ok ryghe keyseren
swaret ey wore tw wærd myn ryge dw wilth
so lættelege søghæ jamwnd war wngh och
stark/ keyseren hadde goth hierthæ ok war troo ok
en fwltage orloghs man/ de rende till sammen
ok stwnge hwarA ander aff hæstænæ Sydhen
droge theA swærden och huggis mannele tilligh
en komp war icke mellom ij men i then thyme
the høgge skiølle ok harnsk hwer aff andherA
keyseren hug pa jamwndz høgræ axal so ath brø-
nien repnede ok han feck eth storth saar Tha
sade iamwnd tw hauer en kostelig krantz pa
tin hielm han war icke fatthigh hannum
banth ther pa iegh ser iij stenæ pa tin hielm 199|medhen tw bær them kan tegh engen offuer
wynnæ/ thy will iegh nw haue thin hiælm
keyseren swaret meth gudz hielp skall han aldrigh thin
wordhæ iamwnd greb æffter keyserens hals keyseren wek seg
wndhen tog ragede jamwnd kækeremen och
ruchthe hiælmen aff keyserens hoffut the drogis fast
wm hielmen i thi kam roland rænnende och
hade eth sticke aff eth glawn i hændernæ jamwnd
skøtthæ hannumA thy han war lydhen keyseren war stodA
i nød tha halp gud som all tidh hiellper roland
slogh pa Jamwndz hielm ok iamwnd gaff
therA enthet om ok sade megtege gud haffue i om
i kammæ bodhæ hædhen roland slogh eth anneth
hwgh ok iamwnd bar armen fore ok swædhA fløg
langt wd aff hendhernæ tha iamwnd mista swerdet
worth han bleeg som en askæ roland togh swerdet
ok kløff hans hielm Ok howith ath hiærnen
flødh wd aff mwnnen ok størthæ dødh nædher
keyseren sættis nyd ok hwiltes ok hadde icke gud send
hannum roland till hiælpæ tha hadde han aldrig
borethA cronæ tydher roland togh swærdhet døren-
dall ok hornet oliwanth tha kommæ wdger dansk
ok neymis hertugh meget bedrøffuet for keyserens skyld
neymys sade ille giøre i herre ath i iageth then
hwnd so lenge hensammen keyseren swaret thet skall
aldrigh oftere skee tha wende the Jamwndz
lik om kringh oc war høgre arm sønder slagen
oc bodhæ øgen laa wdhæ pa kynbeneth te
bare hannum wnder eth olyæ trææ ok ladhæ
hans skiøll pa hannum tha sade keyseren hade thenne 200| man wareth cristen tha hadde engen raskere ryddere
warett i all werden hertugh neymis swaret wee
wore hannum thet sørger ok so then hannum føddhæ
ok worde han giffuen all diæfflæ i helwidhæ keyseren
drogh till syn her igen okA them alle bedrøffuede
thij ath engen wiste hworth han war bleffuen
keyseren gick in i jamwndz pawlun ok ladhæ syt
harnisk aff/ hin gammel hertugh gerin fwldhæ
æfter hedninge mer æn en stor myll ok slogh
hwær man ihæll man kwnne ther napæleghæ
rende pa marken So war hon tackt meth krop
ok harnsk ok heste guld ok sielff finge thee
noch tillbydis tha gick keyseren till bordz ok all hans
hær thet war tha then fiærde dagh syden the hade
ethet eller drocken amen