argamar konge ok flere hedninge som jagede
æfter
ballewin kommæ tidh som
alchanim
sat i græseth margamar spurde hwor ær nw
then gode drotningh sybilies hæst ok
rydderen tw
louet ath føre henne
alchanim swaret
baldewin stak
meg aff ok førde borth hæsten
margamar swaret
annet loffuet tw drotningh sybylia for syn
sødhææ
køøs en lathæ
tage bort henne
gode hæst then 246|bæstæ i
werden ær Tha tw sydder nær drottningh
sybylia ær engen bætræ ryddere en tw ok paa
marken dwger tw enthet
Alchanym swaret spotte
meg icke
lenger møther tw frankesmen the giøre
tynæ færdh æn armer æn myn the satte
alchanym
pa en asnæ ok førde hannum meth segh in till
drottning
sybylia pawlun hwn sade hwor ær
myn hæst iek
feck tegh alchanim
swaret jegh iaget then rydder
allen dagh han wnstack segh for megh i skoghen
myn stallswen retth borth ath skøllie hæsten ty han
war swetter ok han kommer snarth hiith drotningen
swaret iegh wenther ath han
kommer aldrigh Thin
weslinngh haffuer
waretth aff stwngen tha tw hedhen
redz war dyn
hielm for gylth som en loghæ
nw ær han tackter meth leer
ok skarn ok beholle
han hæsten som fonget
haffuer ok nywdhæ wel
syden talæde hon wetth segh ene ok sagde
all myn kærlighet legger iegh i
tyne hændher
baldewyn ok tw
alchanym ryd tin wegh ok
kom aldrigh for
myn øgen mere
alchanim for
borth meth stor skaem tha baldewin kam for keyseren
sporde roland syn brodher om han hade stolet
hæsten eller hwor han haffde fanget
them
kan togh wæll mærkæ hwar tw hauer wareth
tw hauer lathet
drotningh sybylia seeth tegh syden
gynge the bode boerth for keyseren ok keyseren fagnedhæ
ballewin well ok spwrde hwo
hannum slogh till
ryddere
ballewin swaret thet giore
hertugh thyry han
slogh ok syn egen søø ok gylemer konge søn aff
skotland
247|och mange andræ ok bad oss
rydæ hiith till
tegh frankesmen begyntæ giøre
briønæ stærkæ om
søndagen drogh keyseren ouer broon
meth frankesmen ok till
hærren ok lagde seg pa
iij mylæ nær konningh
wittelin