[57.]

       ydenA kom helmydan wittelins brodher
       til stryden ok roland meth hannum helmy-
dan roptæ høgt ok sade hwor asstuA rolandh
tw motth icke lignes wet noger god man will
mament hielpæ meg tha skaltu aldrig komme
ouer rynA jeg willA ickæ bædræ bædes en
wij motthæ bode mødis i stryd Roland reth
moth hannum ok spwrde ryddere hwat ær tid
naffn meden tw taler swa stoort han swaret
jegh hedher helmydan ok søger fast æfter roland
thij ath moth hannum lyster megh ath slas
roland sade tw æst fast obenbare i tin mwnd
jeg ær then samme tw spør æfter Syden rede 259|the till sammen so ath bode glawen ginghæ
sønder ok helmydan høg pa rolandz axæl
swærdhet gick nedh weth armen ok neth
meth syden ok wth meth lareth/ ath bort gick
harnsket so meget thet hwassa togh aff swerdet
Roland hiøg till helmydan pa hielmen
so ath han størthæ aff hæsten helmydan hog
po rolandz hielm so ath borth ginge alle the
dyre stene ther i sade oc hæsten sønder for
sadelbogen ok roland kom standen pa iorden
roland hiøg pa helmydan ok eth stickæ
borth aff hielmen oc giømen axelen oc
armen fiøl pa iorden tha sade helmydan
we worde teg onde gud mamenth ille hielper
tw meg i nødh jeg hauer nw myst myn
venstræ arm Thog skal ieg giffue roland
eth slagh meth myn høgger hand ath hwor
man skall seghet ath wære en gill kynhest
ok hiøgh pa roland so ath brønien røff-
nede ok roland feck eth stort sar/ syden
høg roland helmydan pa halsen ath hans
howet fiøl neth pa iorden ok sade tin død
ware meget sørgende om thw hade waret cristen