1r (15r)|Den vise mand og ædle konge Kong SalomonA taler blandt andre visdomsord et sted særligt om den allermest ædle skabning, nemlig en ærefuld og god kvinde. Han siger at ligesom solen med sit lys på himmelen er overordentlig dejlig og smuk og til stor glæde for verden, således er også en god kvinde med sin sømmelighed og sit skønne sind overordentlig 1v (15v)| dejlig og smuk og en rigdom i sin ægtemands hus og til daglig glæde for sin husbond.

Ligeledes glæder alle tjenestefolk sig over en god, prisværdig madmoder, og ligesom solen er verdens dronning, så er også gode, prisværdige kvinder verdens glæde. For al den glæde der er i verden, skyldes anstændige og ærbare kvinder.2r (16r)|

Endvidere er en god kvinde bedre end guld, sølvpenge eller kostbare og skønne klæder eller kostbare sten i en god mands besiddelse. Som Salomon den Vise siger (Siraks Bog 26)A: Det er en mere velsignet gave end nogen anden at have en god og ærbar kvinde. For når alt er ødelagt, kan hun fremskaffe mere med sin klogskab. Og al 2v (16v)| den opmuntring som en god mand har brug for, skal han få fra sin trofaste ven, hans egen gode kvinde. For ægtemanden er aldrig så sorgfuld eller bedrøvet at hans egen gode kvinde ikke kan fjerne eller formindske hans sorg og elendighed med sine kløgtige og kloge ord.

Det OvidA, Salomon 3r (17r)| og andre lærde mænd siger om gode kvinder er langt at opremse, men hurtigt sagt: Intet i verden fortjener så megen hæder og ære som en god, trofast kvinde. Derfor har jeg, til Guds pris og til hjælp og trøst for kvinderne, uddraget nogle nyttige punkter og vigtige lærdomme fra vismænds bøger som de kan bruge til at hjælpe og styrke sig 3v (17v)| selv i deres hemmelige plage, lidelse og sygdomA, så de, som er så roste og lovpriste af lærde mænd, ikke skal blive vanvittige af deres lidelser som de ofte er blevet det tidligere og særligt i deres barselsseng. Derfor har jeg til hensigt at lave en bog som skal være til nytte for dem alle, så ikke flere skal abortere så ulykkeligt 4r (18r)| på den måde som de ikke behøvede hvis de havde kendt til bedre hjælp. For tit og ofte kommer gode kvinder galt af sted på grund af uforstandige forhold og handlinger, hvilket er meget sørgeligt at høre.

Først og fremmest beder jeg alle gode kvinder – frie og adelige såvel som ufri, fattige 4v (18v)| og rige, alle der på noget tidspunkt får denne bog at se eller læst højt – om ikke at tage mig det ilde op at jeg skriver så groft om jeres hemmelige lidelser og sygdomme. Men Gud skal vide at jeg gør det i den bedste mening og ikke af nogen uhæderlig grund, for jeg håber at mange gode kvinder kan få hjælp og trøst i deres sygdom og modgang af denne bog. Derfor er det min vilje at den 5r (19r)| skal hedde Kvinders Urtegård. For ligesom der i en god have vokser mange skønne, kraftige og vigtige urter som kloge mennesker kan få meget godt ud af på mange måder, så skal der også i denne Kvinders Urtegård findes mange pålidelige og gode lærdomme hvormed gode kvinder altid kan få megen værdifuld hjælp, særligt i deres barsel, så de som plejer at have en tung og svær fødsel, 5v (19v)| med Guds hjælp og denne urtegårds lærdomme kan vende den til en på alle måder let og glædelig fødsel og undgå livsfare.