I dette første kapitel fortælles hvordan og af hvilke årsager kvinder har store vanskeligheder og smerter i deres fødsel.

For det første sker det for dem som er blevet gravide førend de var tolv år gamle, men det sker sjældent.

I det andet tilfælde sker det når livmoderens munding er for lille og snæver, så barnet ikke har plads nok 8r (22r)| til at komme ud. Eller når livmoderen indvendigt eller udvendigt er besat med bylder så den ikke kan udvide eller åbne sig nok til at barnet frit kan komme ud.

I det tredje tilfælde sker det også når kvinden har nogle indvendige bylder i blæren eller i endetarmen eller andre steder deromkring eller et andet sted i indvoldene. Da bliver det 8v (22v)| pinefuldt når indvoldene berøres ved barnets fødsel.

I det fjerde tilfælde sker det når kvinden er svagelig af en syg tilstand på grund af overmåde kold naturA eller hun er for ung eller for gammel eller for mager eller for fed eller hun ikke før har fået et barn. For den første gang har kvinden de største vanskeligheder, både når hun undfanger førend hendes underliv udvides indvendigt, og når hun føder før livmoderen og guldportenA 9r (23r)|er vant til at åbne og udvide sig osv.

Endvidere er drengebørn undertiden lettere og hurtigere til at blive født og komme ud end piger.

I det sjette tilfælde bliver fødslen også hård og svær når barnet er stort af skikkelse så det ikke let kan komme igennem livmoderens port som er lille og snæver. Eller også er det meget 9v (23v)| lille og uskabt så det ikke kan hjælpe sig selv ud på grund af afmægtighed, og dermed bliver fødslen også hård.

Når barnet er vanskabt enten med to hoveder eller med tre arme eller med tre hænder og fødder, bliver fødslen også svær.

Når barnet kommer ud unaturligt, imod den rette orden, enten med fødderne eller hænderne først, eller når det vil først ud med bagdelen så fødderne 10r (24r)| bliver tilbage og skræver, eller på andre ubelejlige måder som følger herefter, så bliver fødslen svær og hård.

Derudover bliver det også en vanskelig fødsel når barnet kommer for tidligt ud, hvilket er i tredje eller fjerde måned eller senere. Eller hvis det kommer alt for sent ud, i den tiende eller ellevte måned, hvilket sker på grund af sygdom hos barnet eller moderen eller begge.10v (24v)|

Når kvindens foster er dødt, bliver fødslen også svær og hård fordi barnet ikke kan hjælpe sig selv med at komme ud.

Endvidere bliver fødslen også svær når den hinde som barnet ligger i, er så stærk og sej at den ikke vil briste og lade barnet komme ud. Sommetider er den så tynd og skrøbelig at den ikke kan holde sig hel så længe som den skal, 11r (25r)| til barnet har gjort sig klar til en naturlig fødsel, så den væske som barnet skulle fødes med, løber væk. Når barnet så skal fødes er væsken som barnet skulle glide ud med borte, og dermed bliver fødslen hård.

Nu er her givet nogle eksempler på hvad kvinder undertiden får en vanskelig barselsseng af. Så nu skal her også gives råd imod det, for at det kan forhindres så det ikke sker 11v (25v)| igen. Tillige angives endnu mange eksempler til særlig hjælp og oplysning.

Her skal enhver god kvinde gennemlæse og undersøge hvad der kan være skadeligt for hende når hun er gravid.

Der er nogle særlige ting som gør moderen ondt og ikke barnet, og nogle gør fosteret ondt og ikke moderen og nogle ting skader dem begge, både moderen og fosteret.12r (26r)|

Valmuer (urten og frøet) gør både moderen og barnet ondt, for deraf får de en ubekvem og usund søvn. Urten selv pletter barnets hud, og det går ikke af igen.

Man skal også vide at hvide valmuer og hvide roser giver hvide pletter, og de røde giver røde pletter hvis moderen benytter blomsterne i sin kost.

Harekød og løvekødA skader barnet meget og bevirker at det altid sover med åbne 12v (26v)| øjne.

Eddike og de sener som sidder på benene af kvæg er også usunde, for de skaber meget kulde og er farlige at spise for både moderen og fosteret.

Kommen skader også barnet meget, for deraf får det blege pletter på huden.

Porre eller rødløg og hvidløg, laktukerA og dild er også farlige at spise, 13r (27r)| for deraf får barnet svage øjne.

Honning er ikke sundt at indtage, for deraf kan barnet blive vanskabt i begge led i fingrene så de bliver ubøjelige.

Basilikum, malurt, salt og peber er også meget skadelige for barnet, for det bliver meget tørt i sit kød og legeme og kan desuden blive spedalsk 13v (27v)| af for megen hede og tørke, og det får korte negle.

Overdrevent indtag af svinekød, fårekød eller lammekød og ål er også usundt, for det forårsager megen smerte i knoglernes marv og giver beskadigelser i munden.

Gammelt saltkød og gammel ost er skadeligt for barnet, for det giver for megen tørke i kødet.

Sar, polejA og en urt som på latin hedder borago, 14r (28r)| på tysk BornargeA dræber barnet i moderens liv.

Røg fra uslukkede væger og lygter (det er når flammen er slukket, men vægen stadig ryger) og røgen eller lugten fra svovl dræber fosteret.

Gravide kvinder skal vogte sig for radhelA, en urt der hedder sådan, og ligeledes for bævergejlA så de ikke på nogen måde kommer i berøring med dem hverken i form af drikke, salver eller 14v (28v)| andre lægemidler.

Gravide kvinder skal vogte sig for lugten af mjødurtens blomster, for det dør barnet af.

Spiser hun ofte porre, får hun et dødt barn.

Isop, agerkål, carica (det er figen) og suppe som er lavet med mild vin gør livmoderen meget godt, og det gør barnet stort og tykkindet.

Salvie, mynte, fennikel og persille gør både moderen og 15r (29r)| barnet godt, for deraf får de gode, stærke åndedræt.

Kvinden skal også vogte sig for at hun ikke optager nogen gode lugte eller røg forneden når hun er gravid, for deraf kan livmoderen åbne sig og gå i fødsel før tid.

Hun skal også vogte sig for de ting som udtørrer og tilbageholder og gør hende snæver, når hun skal føde sit foster. 15v (29v)| Det er slåen, hirse, risengryn og tyk rød vin.

Hun skal også vogte sig for at få for meget kulde, for deraf kan hun miste sit foster, og så er vejret gerne meget tørt, og af sådan tørke og vejrets kulde kan kvindens åbninger blive meget snævre. Hun skal også vogte sig for overmåde høj varme for at hverken moderen eller barnet skal blive kraftesløse, så de ikke kan 16r (30r)| hjælpe sig selv til at få barnet ordentligt ud.

Kvinden kan også miste sit foster når hun har stor bekymring, megen sult, megen tørst og mange vågne nætter.

En kvinde kan også miste sit foster når hun har store smerter som ikke når ned til guldporten som de burde, men bliver ovenfor i maven eller går i hendes ryg, som man selv kan forstå osv.16v (30v)|

Nu er her fortalt om hvordan en fødsel bliver hård og svær. Nu skal der fortælles om tegn på en let og vellykket fødsel.

For det første er det når hun ikke kommer ud for nogen af disse førskrevne ting, men det går rigtigt for sig, og som det bør, med hende og hun ikke føler meget store indvendige smerter bortset fra nogle forneden ved sin guldport.

Det er et godt tegn når barnet altid er uroligt og altid rører på sig i moderens liv 17r (31r)| når fødslen nærmer sig. Og det er et godt tegn at moderen selv har et godt, stærkt åndedræt med god styrke og kraft i sig, så hun kan være sig selv behjælpelig med arbejde og tryk og pres nede i sit underliv, som det beskrives nedenfor.

Det er slemme tegn på at en vanskelig fødsel forestår når kvinden sveder koldsved og hendes puls er hurtig og når hun ofte besvimer og bliver 17v (31v)| kraftesløs. Det er tegn på en hurtig død osv.

Nu er der fortalt om hvordan en god kvinde kan have en svær og hård fødsel. Nu skal her gives råd imod det.