Mod kraftig blomst og hvordan man undgår det.
Hvis kvinden får en overdreven og kraftig blomst efter sin fødsel, kan det have mange årsager, hvilke jeg undlader at tale om nu, fordi det er upassende. Men hvordan det end forekommer, følger her råd for det.63r (77r)|
Først skal kvindens arm (og ikke lårene eller benene) bindes så hårdt som hun kan tåle med en linnedklud eller snor. Derefter skal der sættes en kop eller et rundt glas under hendes bryster, men dog skal der ikke snittes først med et åreladejern. Derefter skal der tages nogle linnedklude, som skal vædes i eddike og så lægges på underlivet og porten. 63v (77v)| Derefter skal de ting som stilner blod lægges i porten, det er pomeranstræets blomster eller bark. Eller carabe (det er gelber Achatstein), terra sigillata, bolus armenus, drageblod, blodsten, røde roser og hvid røgelse. Disse ting skal du tage, alle sammen eller så mange som muligt du kan få fat i, 64r (78r)| og lave et plaster deraf med tyk rødvin og så lægge det i en lille pose, så lang og tyk som en finger. Bind en tråd i den ene ende, og læg så posen godt ind i guldporten. Lad den ligge der i nogen tid, og træk den så derefter ud med tråden, så bliver det godt.
Dette er også meget godt: 64v (78v)| Tag gammelt rosensukker (fire lod), ét lod af hver af rød koral, brændt elfenben og bolus armenus og tre kvintin blodsten. Disse skal pulveriseres godt og derefter blandes med rosensukkeret, og så skal kvinden indtage det morgen og aften med afkog af vejbred eller hyrdetaske.
Endnu et råd: Tag 65r (79r)| blodsten og gnid hurtigt på en hvæssesten og vask den så af med vejbredsaft indtil saften bliver rød. Det skal hun drikke to eller tre skefulde af tidligt om morgenen.
De som ønsker at kende til flere råd, de kan spørge sig for osv.