Her begynder et nyt kapitel 73v (87v)| som omhandler et barn som fødes før dets rette tid er kommet, hvilket af nogle kaldes et månedsbarn, fordi det vil ud i utide, sommetider i første, anden, tredje eller fjerde måned efter det blev undfanget, eller også siden når det har fået sin skikkelse i moderens liv. 74r (88r)| Den fødsel er imod naturens rette orden. Sommetider vil barnet ud efter at Gud har indgivet sjælen i legemetA, og når det så fødes, er det som oftest dødfødt. For som AvicennaA siger: »Det foster som fødes i fjerde, femte, sjette eller syvende måned, det dør straks, for dets tid var da endnu ikke 74v (88v)| kommet naturligt.«

Det sker af forskellige årsager. For det første kan det ske på grund af skader på livmoderen. Den kan få skader på mange forskellige måder, som det ville tage lang tid at skrive om.

Sommetider kommer det af en sygdom som hedder tenesmusA, og den sygdom 75r (89r)| forvolder så store smerter at den som har denne sygdom, har stort behov for at forrette sin nødtørft, men dog intet – eller kun lidt – kan gøre. Herom taler HippokratesA der siger således: »Den kvinde som får denne sygdom, nemlig tenesmus, efter at hun har undfanget sit foster, skal være urolig for at føde barnet for tidligt hvis der ikke bliver fundet på råd.«75v (89v)|

Sommetider kommer det af kraftig og voldsom hoste og særligt den som er tør. Hippokrates siger at en kvinde som er meget udmattet og tør og mager, hun skal også være urolig for at føde barnet for tidligt. Avicenna omtaler årsagen således: »Når en kvinde er udmattet og hendes kræfter er forsvundet på grund af sygdom, sult, smerter, tør hoste eller 76r (90r)| andre lignende skader, så beholder naturen den mad som hun indtager og behøver for at styrke sit legeme, og derefter er der ikke nok tilovers til at barnet også kan få sin næring deraf. Derfor bliver barnet kraftesløst, så det ikke kan blive inde, men tvinges til at komme ud.«76v (90v)|

Hvis en gravid kvinde får sin blomst uden årsag, skal hun også være urolig for at føde barnet for tidligt, som Hippokrates siger. Det skal man forstå sådan: Er kvinden tynd og mager og har hun sin blomst efter den tredje måned fra hun undfangede, så skal hun være urolig, men i den første og anden måned da kan 77r (91r)| hun endnu få sin blomst uden at det skader barnet, for fosteret er da stadig meget lille og spinkelt og har endnu ikke behov for megen føde.

Endvidere siger Hippokrates at en gravid kvinde ikke skal lade sig årelade. Det gælder hvis kvinden har lidt blod og intet tvinger hende, men har hun meget blod, 77v (91v)| mere end hun har behov for, så skal hun lade sig årelade efter den fjerde og før den syvende måned, men hun skal dog ikke lade sig årelade hvis hun ikke er tvunget til det på grund af sygdom.

Derudover føder en kvinde et barn for tidligt, hvis hun efter den fjerde måned og før den syvende indtager nogle stærke lægemidler som skal forøge eller sætte hendes afføring i gang. 78r (92r)| Men har hun behov for det, skal hun roligt og forsigtigt lade sin afføring forøge i den nævnte periode. Så bliver det mindre skadeligt for livmoderen og fosteret, men det skal under alle omstændigheder ske efter råd fra vise mænd.

Hvis kvinden får overmåde megen afføring, er der også grund til uro.78v (92v)|

Den kvinde som er gravid og føler stor sult eller plages af sygdom, hun skal være urolig som Hippokrates siger: »For den kvinde som er gravid og bliver smittet med en stor og alvorlig sygdom, er det dødeligt hvis hun får pest, svære brystsmerter eller får alvorlige hug og slag eller den faldende sygeA eller den store, svære koldesygeA.«79r (93r)|

Hvis kvinden har meget ukysk samkvem mens hun går med sit foster, skal hun også være urolig, for så bliver barnets næring unaturlig, og der bliver ikke så meget af den som der bør, fordi naturen ikke kan hjælpe fosteret til at optage nogen god næring, og barnet derfor lider nød.79v (93v)|

Hvis den gravide kvinde får nogle bylder udvortes eller indvortes, skal hun også være urolig.

Brister den hinde som barnet ligger i, så den væske som barnet skulle fødes med, løber ud, skal kvinden også være urolig.

Hippokrates siger at kvinden skal vogte sig for frost og kulde, ellers vil det gå hende dårligt.80r (94r)|

Kvinden skal være varsom med at overanstrenge sig med hårdt arbejde, med tung gang, med at danse og springe og andre sådanne bevægelser, for deraf får hun det dårligt.

Den kvinde som falder og slår sig eller slås eller oplever stor ærgrelse eller tung sorg, hun skal være urolig.80v (94v)|

Hvis kvinden ikke tager sig i agt for meget voldsom varme, skal hun også være urolig.

Når en gravid kvinde af en eller anden grund skal bade, skal hun af tre årsager ikke være længe i badet. Den første årsag er at hvis hun bader meget og længe, så får hun megen unaturlig hede ind i 81r (95r)| sit underliv. Den anden årsag er den at hvis hun bader længe, så løsnes og slappes de bånd som livmoderen har til at holde på sin byrde, nemlig barnet, og så åbnes den vej som barnet skal ud ad, og den bliver glat og fedtet før der er behov for det. Den tredje årsag er at barnet bliver så varmt i livmoderen, at det ikke kan 81v (95v)| udholde varmen, men bevæger sig ud for at afkøle sig i den koldere luft.

Det kan gå kvinden dårligt af adskillige årsager, både dem som er nævnt og af meget andet som det ville tage lang tid at beskrive og som det er vanskeligt at skrive eller sige.