Mens barnet er i moderens liv, er det viklet og svøbt i tre hinder. Den første omgiver barnet og de andre to hinder for at sikre og skærme barnet fra de dårlige og urene væsker der er i livmoderen. Det er kvindens 128v (142v)| overskydende månedsblomst (som ikke er til nytte under barnets fødsel), og denne væske ligger imellem livmoderen og den første hinde indtil kvinden skal føde fosteret. Denne første hinde hedder secundina på latin, og det er den som jeg talte om i et tidligere kapitel.129r (143r)|

Den anden hedder biles. Den omgiver barnets navle og underliv og har mange folder, for at sved, snavs og uren væske fra barnet kan samles i denne hinde og så blive dér indtil barnets fødsel for ikke at besmitte fosteret 129v (143v)| eller den første hinde. Når barnet er i moderens liv, har det ikke sin naturlige renselse ud ad kropsåbningerne, men ud ad en åre ved navlen og ind i den hinde som jeg lige omtalte.

Den tredje hinde som ligger allernærmest barnet, 130r (144r)| hedder armatura conceptus (det vil sige barnets eller fosterets beskyttelse). Den er svøbt helt om barnet, for at barnet ikke bliver besmittet af den urenhed som kommer ud ad navlestrengen, og for at barnets sved heller ikke skal besmitte det. Således ligger barnet rent 130v (144v)| og godt beskyttet i kvindens mave indtil det skal fødes.