previous next

Nu vil jeg forklare hvordan man kan afgøre hvilket foster en gravid kvinde venter sig, om det er en dreng eller pige eller tvillinger og hvad køn tvillingerne har, hvis 160v (174v)| det er tvillinger, om de begge er piger eller begge er drenge eller hver sit køn osv.

Det første tegn: Hvis kvinden venter et drengebarn, så er hendes ansigt dejligt og rødt, og hun er meget let i sin gang og bevægelse. Men er hendes ansigt blegt, fedt og uskønt, og er hun meget tung i sin gang, så er det en pige.

Hvis hendes mave svulmer op på den 161r (175r)| højre side og buler mere dér end på den anden side, så venter hun et drengebarn. Men svulmer og buler den venstre side, så er det en pige.

Hvis det er sådan at den mælk, man klemmer af kvindens bryster, er fast, tyk og godt disponeret, sådan at hvis man lægger den på en negl eller anden glat ting og den bliver liggende stille og ikke straks flyder af, så venter hun en søn. Men er den tynd og flyder straks af hvis fingeren vendes lidt, 161v (175v)| så er det en pige.

Hvis man tager en dråbe af kvindens mælk eller blod som kommer fra den højre side, og kaster den i en klar kilde eller i hendes egen urin, og dråben søger ned til bunden, så venter hun et drengebarn. Men flyder den på vandet, så er det en pige.

Hvis det højre bryst er større end det venstre, så er det en dreng. Men er det venstre bryst størst, så er det en pige osv.

Hvis man lægger salt på brystvorten 162r (176r)| og det smelter, så er det en dreng. Smelter det ikke, så er det en pige.

Bevæger kvinden den højre fod eller den højre hånd først hvis hun skal rejse sig når hun sidder, så er det en dreng. Bevæger hun den venstre, så er det en pige.

Hvis kvinden er mere tung i den højre side end i den venstre, så får hun en dreng. Men er det i den venstre, så er det en pige.

Man tager og klemmer 162v (176v)| kvindens bryst så mælken kommer ud på et rent og klart spejl, som er helt tørt og jævnt. Derefter lægges spejlet forsigtigt i solen, og når det har ligget der et øjeblik, se så på mælken. Er den dråbeformet og klar som en perle, så er det en dreng. Men er den gledet og løbet afsted til siden, så er det en pige.

Om hun får tvillinger, kan man afgøre sådan: Er 163r (177r)| det en dreng og en pige, så er kvinden lige hævet på begge sider, men i den højre side er hun lettere end i den venstre. Den højre kind er mager og rød og dejlig i farven, endnu mere end den anden, men den anden side af ansigtet er fed og bleg.

Hvis det er to drenge, er hendes ansigt helt magert og dejligt. Men er 163v (177v)| begge tvillinger piger, så er hendes ansigt blegt, opsvulmet og fedt.

Når kvinden venter tvillinger, er hendes bryster lige store og hendes mave er hævet lige meget på begge sider.

Nu er her omtalt hvordan kvinden kan afgøre hvilket foster hun venter sig. Nu vil jeg sige jer hvor kvindens og mandens sæd bliver af og hvordan det 164r (178r)| forholder sig med den.