I polen war jen konningh righ
hans dronningh war myghet dygdelig
medh twcth och æræ i allæ sinnæ
hwn war then edlæ høwske qwinæ
the leffde thieris liiff bodhe samen
medh kierlighet glede och gamen
dogh haffde gudh thet føwed saa
ath the kundhe jnghen foster faa
tha worte the saa ower jenne
ath the wilde jet bwdh bort sende
til jen konningh som war i bemen
han war høwsk och myghet beqwem
han haffde xii sønner thæræ
som war hans egen børn medh æræ
om han wilde saa dygdelig giøræ
jen aff sinæ sønner them ath føræ
tha wilde the giøræ then vnge mand
til konge och herræ ower polen landh
hanum then æræ och wellæ ath hawæ
effter hans tid och dawe
tha thette rad war rad medh allæ
konninghen lodh jen swendh jnd kallæ
och lod the brewe giøræ
som swendhen skulde hedhen føræ
| then swendh redh borth och war ey sien
och sparde ey sin hæstæ bien
han redh medh glede for vdhen sorigh
saa lenge han kam til then borigh
som kongen aff bemen bode appa
han sad aff och giordhe saa
fæk han kongen thet breff i hænde
myn herræ edher thet sænde
och bad megh ey fra eder faræ
føræ i wil mæg antswaræ
ther konninghen thesse brewe for stod
tha takede han then herræ god
och saa hans hiertens kieræ
som hans søn wilde giøræ then æræ
tha bad han strax jnd for sæg kallæ
hans ridder och swenne allæ
och lodh them the brewe for stande
ther hanum war send aff fremede lande
och sporde them til rade
om han skullæ thet giøræ heller lade
thy swarede hanum allæ medh glede oc gamen
thet rade wi eder herræ allæ samen
konningen swarede tha snarligh til
jech eder rad lydæ vil
jech wil hanum thid ath sænde
medh rige gawe i hændhe
then swend han red tha effter hiem
och saffde sin herræ antswar i gien
och maa i herræ lidæ appa
| ath thet effter eder williæ gaa
then herræ vdwolde aff sinæ søner tolff
then som hanum behawed wel
och sendhe hanum then konningh i gien
hans kleder war sat medh guld hint rene
tha han ther kam then vnge mand
medh glede the vndfinge ham
och giorde hanum sligh hieder och æræ
som han matte thieris egen søn wæræ
then edlæ fyrst jnnæ
hiedret hanum medh twct och sinde
och wilde thet ey lade
hwn elskede hanum i allæ made
thy hwn vnt hanum i hierthet wel
thet wil jech seye sannelig medh skiel
jdeligh for hanum stod
ridder och swenne god
och tintæ hanum medh æræ
allæ then stwnd som han war thæræ
