ELEVEN: Sig mig, mester, hvorfor Vorherre lod hele verden gå til grunde med syndfloden.

MESTEREN: Da Noa var femhundrede år gammel, fødte hans hustru tre sønner. Den ene hed Sem, den anden hed Kam, og den tredje hed Jafet. Og fordi der var blevet så mange mennesker, var synden også stor. Fordi, som vi læser det, det folk der kom af Set, kom i ægteskab med de kvinder der var af Kains slægt, og fordi der var en ond gren i den slægt, fødtes deraf så onde folk såsom jøder og andet folk der ikke ærede Gud og levede så verdsligt, både hvad angik kødets synder og andre gerninger, som det er upassende at tale om her, at 87v|Vorherre sagde til Noa: »Det bedrøver mig at jeg har skabt menneskene til at være på jorden.«A Og derefter befalede Vorherre Noa at bygge en ark, der skulle være mere end trehundrede fod lang, og mere end halvtreds fod bred, og tredive fod høj. Da arken var færdig, lod Vorherre alle de skabninger der var skabt komme til arken med englenes hjælp, syv og syv af de skabninger som mennesker må spise af og som er rene af deres natur, og derefter – to og to – par af de skabninger der er urene af natur.

ELEVEN: Hvor mange mennesker var der i arken?

MESTEREN: De var otte.

ELEVEN: Hvem var de?

MESTEREN: Noa og hans hustru og hans tre sønner og deres hustruer.

ELEVEN: Hvor længe 88r|var de i arken?

MESTEREN: De kom på arken i begyndelsen af maj måned, og da begyndte det at regne i fyrre dage og fyrre nætter så det aldrig holdt op med at regne, og derpå flød arken med dem i 140 dage, så de aldrig lå stille før end den blev liggende på et bjerg i et land der hedder Armenien. Der var de i fyrre dage. Så sendte Noa en ravn ud fra arken, og den faldt over et ådsel og kom ikke tilbage. Da sendte han en due ud, og den kom igen og bebudede intet. Den syvende dag sendte han igen en due ud, og den kom tilbage om aftenen og bragte en olivenkvist med sig i sit næb. Efter endnu syv nætter og dage sendte han igen en due ud, og den kom ikke tilbage. Da var der næsten 88v|gået et år siden de gik om bord på arken. Da befalede Vorherre dem at gå ud, og han velsignede dem og alle skabninger. Og fordi de var bange for syndfloden og Guds andre plager, opmuntrede Vorherre dem: »Fred skal være imellem mig og mennesker, og som tegn på forsoning skal jeg sætte min bue på himlen.«A

ELEVEN: Hvilken bue er det?

MESTEREN: Det er regnbuen, der har grøn og blå farve. Det har den af vandet for at betegne at hele verden gik til grunde i syndfloden, og den dom er overstået. Den har også rød farve for at betegne at dommen stadig skal komme herefter, den kommer med ild, og som vi kan læse det, skal den ikke vise sig i de fyrre år der kommer før dommedag.

ELEVEN: Hvor højt gik floden?

MESTEREN: Vi læser at floden gik fyrre alen 89r|over det højeste bjerg der var i verden.