Discipulus: »Kæræ mester, mæthæn i hauæ mik saut aff the tingh ther været hauer oc nw er, iek beder ether gernæ ath i mek siæ aff domæn, ther vordher ouer allæ mænnæskæ, oc først aff syalæn, hwat aff hennæ vorther, ther hun skyliæs vedh kropæn.«

Magister: »So sum en værthugh bryghgommæ kommer moth sin brudh met møghel høtith, so kommer ænglæ, ther mænnaskæ er giuen til gømæræ aff Gud, moth 64v| syælæn ther godh ær foræ Gudh, oc lathær henæ antigh til skyarseeld ællær til hemerigs, so sum mænnaskæ hauer forskyldæt.«

Discipulus: »Kommer nogher siælæ til hemerigs vthæn skiærseeld?«

Magister: »The ther æræ vthvaldæ, so sum er martires, dydhæligæ iomfruær ok godæ closterfalk, ther ythærmeræ gøræ æn them er buthæt, the kommæ til hemerrigæ vthæn all skiarseeld i hint værældh, forti the hauæ noghet hæræ toldh i thette liff foræ Guz æræ.«

Discipulus: »Hwat æræ hauer Gud ther aff, ath mænnæskæ twinger sit legemæ met fastæ oc annæn twongh?«

Magister: »Gudh prøuær sinæ vennæ met twongh hæræ i iordhærigæ. Som en koningh prøuær sinæ bestæ vennæ i eth orloff, soo prøuær oc then øuerstæ koningh i hemerigæ sinæ bestæ vennæ met twongh, 65r| forti adh diæfflenæ vilæ alt thet om moth Guth ær, oc thet ther ont er, oc forti frester han mannæskæ aff allæ handæ synder, ther han moo. Oc nw er mænnæskælegemæ so skipæt aff Gud, sithæn Adam brøth butæn, at thes meræ thet hauer sin eghæn veliæ, the heldær føluær thet the thingh moth Gudh æræ. So som æræ the siw houætsynder oc there grenæ, ther diæfflænæ frester mænnæskæ gernæ met. Hwat wel mænnæskæ nw gøræ, om han sit hemerigh vil hauæ, vthæn standæ moth høymot oc bældæ met mywgdom, tho uær men hanum tekker thet, at han vorthær forsmoth ther aff foræ værdæn. Standæ a moth auænd oc vrethæ met reth ælskw, so sum Gud hauær. Stridæ moth køtzæns synder met qwem leffnæt oc voctæ syn synnd oc andræ sinæ sin fra the tingh 65v| hanum moo drawæ til then syndh særlech. Fforthy finder diæflæn en nist j mænnæskæ til thæn syndh, han lather æy ath tændæ thæn nistæ, til ther vorder een stærk eeld aff. Stridæ moth ouæruætæs æthæ ok drik ok kraselegh leffnæt met skellig fastæ, forti ath eth reth mannæskæ strider huer daw, til thes ath han maa voctæ sin eghen æræ ok væræ Gudh tækkælegh, ok thet er Gudh til æræ, ok thet han ey vorder vthen dyær twongh.«

Discipulus: »Huart kommer siælæn fra legæmæth, ther hun thætæn far?«

Magister: »I then sammæ stundh antigh til hemeriges æller til heluedæs æller til skerseeld.«

Discipulus: »Huar er skyærseeld, ok hwilken er han?«

Magister: »Somæ hauæ hæræ i thette væreld theræ skyarseeld, met hordh soth ok Guz bordawæ, ther the i thette liff 66r| hauæ, ok sommæ met fastæ ther the twingæ theræ legæmmæ met, oc sommæ met theræ næstæ tapæ oc vennæ oc goz, oc sommæ met møghel hiertætræyælsæ, ther the hauæ foræ theræ synder, oc met thæn hordæ døth, ther the tolæ, æn effter døthæn er skiærseeldh antigh ouæruæthæs hedæ, eller ouæruæthæs kuldæ, ellær annæn pinæ æn thæn mynstæ pinæ ther er, lignæs veder then mæstæ pinæ ther er i all verdæn er, vthæn thæn stund, ther the i skiærseeld æræ, tha kommer til tøm ænglæ oc andræ hæliæn, ther the hauæ hethræth i theræ liff, oc hw swolæ tøm. Fforthi ath sommæ ligæ thære so som vadæ knubbæ ligæ i eeld oc soghæ, oc sommæ so som smo stikker, oc sommæ ey længer æn hør blusmær i eeld, oc aldræ er pinæn thæræ so stakkæth, en daw tikkæs ther længræ væræ, en hæræ 66v| eth hyelt aar i all then pinæ i verdæn maa væræ.

Discipulus: »Hwart kommer forbannæth manz siælæ?«

Magister: »Diæflæ kommæ moth tøm, oc drawæ tøm saa met iæmmærlegh ve graat til heluedæs pinæ, oc vorder ther til domædawæ, oc siæn vordæ the ther met theræ legæmmæ e for vdhen ændæ.«

Discipulus: »Hwat pinæ hauæ the i heluedæ?«

Magister: »The hauæ sarlegh syv handa pinæ. Fførsth ær ouæruæthes hedæ. annæth ær ouæruætæs kuldæ. thrediæ ær saa møghet mørk, ath the fongæ aldræ seth tøm om, andær lund en the thræwæ tøm om. Ffiardæ er then grath, ther aldri ændæs. Ffæmte er ath the skæluæ met theræ tænder foræ thet oueruætæs ve ther the hauæ. Siætæ er ormæ ther tøm æder, bodæ bag oc foræ, oc bodæ innæn oc vthen. Syvuendæ er so ouæruætæs ond døøn, ath thet gidær enghæn 67r| iørdærigs mænnæskæ told, vthæn the ther dømdæ æræ ther til.«

Discipulus: »Mwæ the ther i heluedæ æræ se tøm ther i hemerigæ æræ?«

Magister: »Til domædawæ se the tøm at theræ pinæ skal thes meræ væræ, ath the hauæ møst then glædæ ther the se. Æn bodæ førræ oc sydæn mwæ the i hemerigæ se tøm i heluædæ æræ. Æn æfter domæn mwæ the i heluidæ ey se tøm i hemerigæ æræ. Thet ath tegnæ ath the æræ vdæluktæ tha fran Gutz aminælsæ e for vdhen ændæ.«

Discipulus: »Drøuæs the ey dyghært i hemerigæ ther aff, at the see tøm i heluædæ væræ i then ønckælegæ pinæ?«

Magister: »Ey meræ en vi see fiskæ lighæ i eth vanth, vthæn glædæs e meræ at the skullæ ey tiith sæluæ kommæ. Fforthi drøuæs the ey, thoghuærman father seer sin søn theræ, æller søster sin broder seer, æller husfruær sin hosbondæ.«

Discipulus: »Bedæ the i hemerigæ naghet foræ tøm ther 67v| æræ i heluædæ.«

Magister: »The bedæ ey foræ tøm, forti thet ær moth Gutz veliæ ath bediæ foræ tøm.«

Discipulus: »Kænnæ siælæ thæræ hwer annæn?«

Magister: »Godæ siælæ kænnæ hwer annæn thæræ fra Adams daw oc til tha, so som vi kænnæ hæræ vor fader och moder.«

Discipulus: »Bediæ rætæ siælæ naghet foræ theræ vennæ, hæræ i verdæn æræ.«

Magister: »The bedæ ideligh foræ allæ ther tøm hauer got giort, at Guth skal gømæ tøm fran synder, oc giuæ tøm hemerigh at fangæ.«

Discipulus: »Vidæ siælæ naghet aff the tingh ther hæræ i verdæn gøræs?«

Magister: »Godæ siælæ vidæ alt thet the vøllæ vidæ. Æn the i skærseeld æræ the vidæ ey meræ en ænglæ kungør tøm. Æn the i heluedæ æræ the vidæ ey meræ om vos hæræ, en vi vidæ huat tith er ther met tøm.«