1ra [1a]|Her begynder en bog som er en rejsefører fra England til Det Hellige Land, hvor Jerusalem ligger, og derefter til andre lande på den anden side af havetA. Den blev oprindelig skrevet på fransk i en by der hedder Liège, af en ridder som hed Johannes af Mandeville i år 1355, og ikke længe efter blev den i samme by oversat til latin, og nu, i år 1534A efter Guds fødsel, er den blevet oversat fra latin til dansk af en anset gejstlig der hedder Peder Hare, i Roskilde bispedømme.

Det forholder sig jo sådan at Det Hellige Land, hvor Jerusalem ligger, og som 1rb [1b]|er lovet Guds børn, skal holdes i større værdighed end andre lande i verden af mange årsager: for det første fordi Gud, der skabte himmel og jord, anså det for så ærværdigt at det var dér han viste menneskeslægten sin egen søn Jesus Kristus, verdens frelser, idet han dér blev menneske gennem Maria, den ubesmittede jomfru, og i al ydmyghed færdedes dér i 33 år og dér blev udsat for forhånelse og en bitter død og ved et mirakel opsteg til Himmerige fra det nævnte land, og også fordi den hellige kirke tror at det er dér han skal komme igen på dommedag og dømme alle efter deres gerninger. Derfor bør alle kristne mennesker elske og sætte pris på det, hvilken stand de end tilhører, eftersom dette land er deres retmæssige arv. Herrer og fyrster er forpligtede til at elske det sådan at de bør vinde det tilbage 2a [2ra]|fra de slemme hedninges magt, som har erobret det fra os. Og jævne kristne skal ære det sådan at de skal drage dertil på from pilgrimsrejse og opsøge de steder hvor Gud har færdedes med sine disciple, for at få forladelse og aflad for deres synder. Endelig er der de kristne som er forhindrede i selv at komme; af dem skal det elskes sådan at de beder til Gud og belærer herrer og fyrster som har magt, og til stadighed hjælper og råder dem med deres liv og gods så det kan blive generobret fra de grumme hedninges magt og greb.