Jeg, Johannes af Mandeville, som er ridder og opvokset i byen Saint Albans, fik den indskydelse i min ungdom 1vb [2b]|at jeg ville drage på pilgrimsrejse til det omtalte land og opholde mig der en tid for at sone mine synder, og jeg drog så ud fra havnen i Marseille i året 1322 efter Kristi fødsel. Og så blev jeg i landet på den anden side af havet indtil man skrev år 1355, hvilket bliver 33 år. I den periode rejste jeg gennem mange lande og riger og øer, nemlig Tyrkiet, Armenien, Egypten det Større og det MindreA, Libyen det Nedre og det ØvreA, Syrien, Arabien, Persien, Kaldæa og en stor del af Etiopien, TatarienA, Amazonien, Det Mindre, Det Mellemste og en stor del af Det Større IndienA. Og i disse riger og lande og omkring dem så jeg mange afsidesliggende øer, storbyer, byerA og slotte og forunderlige 2ra [3a]|ting hvor der bor mange slags folk med mange forskellige udseender og anderledes sædvaner og love og levevis, som man kan finde meget om her i bogen. Min hustru havde dog et stort ønske omA at jeg skulle nå frem til Det Hellige Land og bese og opsøge de hellige steder hvor Guds søn havde færdedes. Og da jeg kom dertil, blev jeg længst i det land, og derfor beskriver jeg nu først her i bogen vejen dertil fra England, såvel over land som kyst og vand, og de byer der ligger derimellem, og de betydningsfulde helligdomme der er i dem, for at de pilgrimme der for Guds og deres sjæles skyld ønsker at rejse dertil, lettere kan finde vej og komme godt frem.