previous next

Om sultanens palads og hans navn og en fortegnelse over tidligere sultaner.

Kairo er en kejserby, smuk og befæstet og magtfuld og alle saraceneres hovedresidens. Dér plejer sultanen oftest at opholde sig. Sultan er på deres sprog det samme som en kejser på vores. Han har der i byen et palads som er meget stort, solidt og prægtigt, og der er altid 600 personer til at bevogte det, og de får alle sammen løn af sultanen. Denne sultan er kejser over fem kongeriger, nemlig over Kanopat 7rb [13a]|(det er Egypten) og Jødeland, hvor David og hans søn Salomon tidligere var, Aleppo i Marsutyeland, hvor Damaskus ligger, og Arabien, som et er stort rige, og dertil også over Kalifatet. Og man skal vide at Kalifatet tidligere var tre riger: Det første Kalifat var Kaldæa og Arabien, deres hovedstad hed Bagdad. Det andet rige var berbernes og afrikanernes ved Det Spanske Hav, og deres hovedstad hed Marrakech. Det tredje rige det var Egypten.

Den første sultan, som kom til magten i år 1150 efter Guds fødsel, hed Sarachon. Hans søn hed Saladin, og han kom til magten efter ham i 1190. Han erobrede Det Hellige Land fra de kristne med hjælp fra tyrkerne. 7rb [13b]|Den tredje sultan hed Melech Sala. Han tog den hellige Ludvig, kongen af Frankrig, til fange i et slag. Den fjerde, Turquenna, frigav samme konge for penge. Den femte hed Melech, den sjette Melech Temes, den syvende Melech Dair. I hans tid drog kong Edward af England til Syrien og dræbte mange saracenere. Den ottende hed Melech Salai. Den niende Alphy, og han dræbte i 1289 efter Vorherres fødsel mange kristne i de lande og drev dem næsten alle sammen ud og erobrede en by der hedder Tripoli, fra dem. Den tiende, Melech Asseraph, erobrede Akko og fangede og dræbte alle kristne. Nu undlader jeg at nævne de øvrige frem 7va [14a]|til den sekstende, som hed Melech Mandabron. Ham tjente jeg i en periode i krig som lejesoldat mod beduinerne, som han på den tid var i krig med.

Nu vil jeg fortælle noget om denne sultans folk, land og levevis. Han tilbød mig ægteskab med en datter af en magtfuld herre som var i hans tjeneste, og ville have givet mig jord og stor rigdom hvis jeg havde villet opgive min kristendom og tilslutte mig deres afgud og levevis, og han var stadig sultan da jeg forlod landet igen. Af folk der hver dag lever af hans sold og penge, kan den nævnte sultan, ud over dem der bevogter hans palads stille 20.000 krigere alene fra Egypten, og fra Syrien og Troja og de andre områder 50.000, foruden mænd fra købstæder og bønder med deres folk, og de er utallige. 7vb [14b]|En ridder som tjener for sold, får om året 120 gylden i de guldmønter der er gængse dér, og for dem tjener han med tre heste og en kamel. Bemærk at der er 400 riddere under en høvedsmand, som er en mand af fornem stand, og han får så meget i sold alene som de får tilsammen. Bemærk også at ingen fremmede gesandter kan få foretræde for sultanen medmindre de er klædt i gyldne klæder eller efter tatarernes sædvane. Når en fremmed gesandt ser sultanen, skal han falde på knæ og kysse jorden som tegn på at han gerne vil tale med ham, og når den slags gesandter taler med ham, står der væbnede folk ved siden af med spyd, sværd og knive rede til – så snart han giver dem tegn 8ra [15a]|til det – at slå ham ihjel hvis der bliver nævnt nogen sag eller noget dokument som ikke behager sultanen. Bemærk også han ikke afviser en anmodning fra nogen der kommer i audiens, hvis den er rimelig og ikke strider mod deres ed og lov.

Dengang jeg var i hans hus, var der en fremtrædende og kyndig læge fra vores lande sammen med flere andre læger som han har fra alverdens lande. Jeg talte dog sjældent med min landsmand fordi hans og min ansættelse ikke faldt sammen. Lang tid senere skrev jeg denne bog med hjælp og råd fra den samme mester i en by der hedder Liège, som jeg vil fortælle mere om senere.

I samme by, Kairo, er mange mennesker til salg, mænd og kvinder der ikke tilhører deres religion, og som bliver købt og solgt som var de kvæg, for at arbejde i hver sit fag. Der er også, i samme by, nogle særlige huse og små ovne, 8va [16a]|hvori man året igennem, sommer og vinter, har gåseæg, hønseæg, dueæg og andre æg, som får unger af den varme som ovnene giver, og denne varme holder dem sunde.