Vejen gennem Sinai til Jødeland

I den store, vide ørken bor der nogle meget slemme folk, som ikke bor i huse, men laver boliger af skind ligesom Israels børn i gamle dage gjorde i den samme ørken. Fordi vandet ikke bliver længe på ét sted dér, skifter de opholdssted og følger vandet. De hverken pløjer eller sår, og de spiser sjældent brød, men kun kød af dyr som de slagter i ørkenen, og det kød tilbereder de på sten som opvarmes af solen. De er meget stærke og vilde folk, 13ra [25a]|og er ikke bange for deres liv. De har ikke andre våben end spyd, og omvinder deres hoveder med lærred. På den anden side er de ofte i krig med deres egen herre, sultanen, og fører store slag med ham. Dengang jeg var i sultanens tjeneste, var jeg tit selv i kamp med dem. De er arabere, og med en anden betegnelse hedder de beduiner og athoposA, og de volder alle og enhver meget ondt i ørkenen, men de gør sjælden Sankt Katharinas pilgrimme skade.

De pilgrimme der findes vejen gennem ørkenen, ser som det første i Jødeland en by der hedder Beer Sheva. Det var tidligere en smuk by, som de kristne satte højt, og der står stadig nogle kirker. Derefter kommer de til en by der hedder Hebron. Det er to mil væk, og man kan læse at der i gamle dage boede mange kæmper dér, og dér er den grav som 13rb [25b]|kaldes Spelunca DuplexA. Der ligger de hellige patriarker Abraham, Isak og Jakob og Sara og Rebekka, og det er neden for et bjerg. Og der står en smuk kirke, og den er bygget til forsvar som en borg. Saracenerne kalder den KariarthabaA, og de beskytter det sted særdeles godt og respektfuldt for de hellige patriarkers skyld. De lader ingen komme ind, hverken kristne eller jøder, medmindre de har særlig tilladelse fra sultanen pr. brev eller bud.

Ved Hebron begynder en dal som hedder Vallis MamreA, og som går helt ned til Jerusalem, og der er et bjerg der hedder Mons MamreA, og derpå står der en eg som er udgået, og som kaldes Arbor siccaA. Saracenerne kalder det DrypA, og det siges at have 13va [26b]|stået der siden Abrahams tid, og nogle siger at det har stået sådan siden verden blev skabt, men at det stod grønt og bar frugt indtil Vorherres lidelse, og derefter visnede det.

To mil fra Hebron er Lots grav, ham der var Abrahams brorsøn, og en god halv dagsrejse fremme ligger Betlehem i Judæa.