Om Betlehem og vejen frem til Jerusalem

Betlehem er lang og lille by, og der går voldgrave rundt om den, og det er mestendels kristne der bor i den. Der står en smuk kirke i østenden af byen, jeg har ikke set nogen meget smukkere, og udvendig er den bygget med kostbare fialer og murtinder, og 13vb [27a]|indvendig har den 30 søjler af marmor. På højre side, ved den øverste søjle, seksten trappetrin nede er det sted diversorii, hvor Jesus Kristus, gud og menneske, blev født af den ubesmittede jomfru Sankt Maria, og det sted er godt bygget af marmor og smukt bemalet med guld og kostbart håndværk i alle farver, og tre fod derfra er den krybbe som Maria lagde sin søn Jesus Kristus i. Der i nærheden er en brønd som nogle siger at den stjerne som de tre konger fulgte dertil, faldt ned i da den havde udført sit hverv. Foran krybben er Guds tjener Sankt Jeronimus’ grav, og uden for kirken er hans stol, som han plejede at sidde på. 14ra [27a]|I samme kirke, på højre hånd, er også den grav som de uskyldige børn som Herodes fik slået ihjel i stedet for Jesus Kristus, blev lagt i.

Omkring 500 fod fra den kirke er der en anden kirke, som er Sankt Nicolai Kirke, på det sted hvor Sankt Maria, den ubesmittede jomfru, lå i sin barselsseng efter at de hellige tre konger havde været hos hende, og der fremvises en rød sten som ser ud til at være oversprøjtet med hvidt. Og enfoldige folk siger at det er Jomfru Marias mælk, som hun havde tilovers.

De kristne i Betlehem planter meget vin til at drikke selv, men hedningene hverken planter vin eller sælger vin, og de drikker heller ikke vin, tydeligvis fordi 14rb [27b]|Makomets bog forbyder dem at drikke vin, og han forbander alle der drikker vin.

To mil sydpå er der et kloster der hedder Sankt Caritatis, og dér var der i gamle dage da det var i funktion en abbedisse.

På vejen fra Betlehem til Jerusalem er der en kirke på det sted hvor englen sagde til hyrderne: »Jeg bebuder jer en stor glæde, for i dag er frelseren Jesus født for jer.« Videre på den vej er der flere kristne kirker. Men patriarken Jakobs hustru Rakels grav er på den samme vej, og der ligger der tolv store sten; nogle mener dog at Jakob stillede disse sten der, fordi hans tolvte søn, Benjamin, blev født der. 14va [28a]|Derefter kommer man til den hellige by Jerusalem.