Om den hellige grav og om den kirke som den findes i

Jerusalem med alt det land der er lovet Guds børn, er en af de fire dele eller riger som det rige der hedder Syrien, er inddelt i. Jødeland har på østsiden det kongerige der hedder Arabien, på sydsiden har det det rige der er Egypten; mod vest er Det Store Hav, og mod nord ligger riget Syrien. Dette Jødeland har været under mange herrer i mange forskellige perioder såsom kananæere, jøder, afrikanere, persere, medere, makedonere, grækere, romere, kristne, saracenere, 14vb [28b]|barbarer, tyrker og tatarer, hvilket udmærket kan være fordi Gud ikke ville lade store og uanstændige syndere blive længe i det land som er helligt og behager ham så godt.

Når pilgrimme kommer til Jerusalem, skal de først fuldføre deres pilgrimsrejse ved at besøge den ærværdige og hellige grav og opsøge den med ydmyghed. Dens kirke står helt mod nord i byen, og der går en muret gang omkring den, som er fastgjort til byen. Kirken er smuk og rund i form og tækket med bly, og har mod vest et stort tårn der er stærkt og højt, og midt på kirkegulvet er der et lille 15ra [29a]|tabernaculum, udført med kostbart og forfinet håndværk, omkring femten fod langt og lige så bredt og højt, og i det samme kapel eller tabernaculum til højre er det allerærværdigste sted, den grav som Gud selv lå i, og den er otte fod lang og fem fod bred, og i hele kapellet er der ikke en åbning eller et vindue, kun en eneste lille dør, og når pilgrimmene går derind, er der belyst af mange lamper. Der skal i det mindste brænde en på graven, ud over de andre. Og I skal vide at indtil for nylig kunne pilgrimme komme hen til graven og røre ved den, men fordi mange brækkede noget af graven eller ville brække noget af den, fik sultan Melech Mandabron opsat et jernstakit rundt om den så man 15rb [29b]|nu hverken kan komme til at kysse den eller røre ved den, men de kun kan komme til at se den hellige grav. Og derfor er der i den venstre væg, fem fod oppe, indmuret et stykke af graven på størrelse med at menneskehoved som pilgrimmene både kan røre ved og løfte op.

Man siger almindeligvis at den lampe der hænger over Vorherres grav, hvert år bliver slukket i den niende time om dagen og bliver tændt igen ved midnat påskenat, og det sker ved Guds bestemmelse uden menneskehånd. Hvis det er rigtigt, er det et stort Guds mirakel. Mange mennesker tror i deres enfoldighed at det er sandt. Der er mange der tvivler på det og mener 15vr [30a]|at det er saracenerne, som passer den hellige grav, der gør det for at de kan få flere penge og afgifter af pilgrimmene.

Bemærk at tre dage, skærtorsdag og langfredag og påskeaften, er kapellet altid åbent så alle kristne kan gå ind uden betaling. Bemærk også at ved den højre væg i denne kirke er Calvarie locus, hvor Jesus Kristus hang på korset, og nogle trappetrin oppe på samme sted er der en sten som er blandet hvid og rød og har en plet. Den siger de er Golgata, og de siger at på den sten løb en stor del af Kristi blod, og der er et alter, og foran det alter er den kristne konge Gotfred af Bouillon og flere andre konger begravet 15vb [30b]|som i det Herrens år 1100 erobrede den hellige by og hele Det Hellige Land fra saracenerne og derved vandt et hæderfuldt navn indtil dommens dag så man tror at de er hos Gud i Himmerige.

På det omtalte sted hvor Vorherre blev pint, står disse ord, som her bliver citeret på græsk: »Otheos basileon ysmon prostonos ergazeen azachis gea.« Denne tekst betyder så meget som at vor Gud og konge før verdens begyndelse udførte frelsens værk på jorden. Tilsvarende er der dér hvor korset stod fæstnet i stenen, malet følgende: »Chyos niskios bases con pisceos thoy cosmotzi.« Det betyder så meget som: 16ra [31a]|»Det du ser, er begyndelsen på troen alverden over.« Ikke langt fra calvariestedet er der et alter, og dér ligger den søjle som Vorherre var bundet til og blev pisket ved, og under dette alter er der en 42 trin dyb grav, hvor Sankt Helena fandt de tre kors som Kristus og de to røvere hang på, og der er et rum i væggen, hvor de nagler som Kristus var fæstet til korset med, blev fundet.

Midt i koret i den nævnte kirke er der en cirkel, hvor Vorherres legeme blev lagt da Josef fra Arimatæa sammen med sine hjælpere vaskede og salvede Vorherres legeme med vellugtende salver. I østsiden af den nævnte kirke vises også det sted hvor Kristus åbenbarede 16rb [31b]|sig for Sankt Maria Magdalene efter sin opstandelse da hun troede at han var en havemand. På den højre side når man går ind i kirken, er der atten trappetrin, og neden for dem er deres indiske kapel, og dér synger deres klerke messe og tidebønner efter deres tradition. Den messe holder de ganske kort. De indstifter først sakramenterne under messen med de rette ord, som hører til, og derefter har de få bønner og så slutter messen med Fadervor. Når sandt skal siges, udfører de deres embede med ydmyghed og fromhed.