Om de tre andre kirker og især om templet

Bemærk at syd for den ovenfor beskrevne kirke er der et stort hospitalA, og det er centrum og oprindelse for den orden som kaldes hospitalsordenenA. 16va [32a]|Her kan alle kristne der kommer dertil, hvem de end er, finde husly. I det samme kloster står der 120 søjler af marmor, som holder bygningen oppe, og i væggene står 54 søjler for sig, som hører til den førnævnte bygning.

Ret nær ved det netop omtalte sted er der en anden kirke, som kaldes Domina Nostra MagnaA, og ikke langt derfra er en anden kirke som kaldes Domine Nostre LatinorumA, og den er bygget på det sted hvor Maria Magdalene og Maria Klopas og flere andre græd og jamrede da de så Vorherre Jesus Kristus hænge på korsetA.

Et stykke fra den kirke hvor den hellige grav er, 16vb [32b]|er en vidunderlig og pragtfuld og meget smuk bygning, som er rund, og som kaldes Templum DominiA og er 126 alenA høj; og der er mange søjler i den, som holder den oppe. Og midt i templet er der et sted som er mere en fjorten trappetrin højt, og det er helt omgivet af søjler og har fire porte mod de fire verdenshjørner, og de porte er prægtigt udført og udskåret af cypres. Inden for den nordre port er en kilde med klart rent vand, som i gamle dage plejede at løbe, men nu er standset. Uden for templet er der et smukt og rummeligt hus, og gulvet er belagt med hvidt marmor, og dette tempel står på det sted hvor Guds tempel stod på Jesu Kristi tid, 17ra [33a]|og efter hans opstandelse blev det ødelagt af romerne. Senere byggede kejser Hadrian det op igen over mange år og lang tid, men ikke i samme udseende som det tidligere tempel havde haft. Den høje bygning der står i den, og som er nævnt tidligere, kalder jøderne Sancta SanctorumA, og I skal vide at saracenerne behandler det tempel med stor ære og værdighed. Når de skal derind, tager de deres sko af og falder på knæ og beder inderligt til den almægtigste Gud. Der er ingen billeder i templet, men der er mange lamper, som altid brænder. De tillader ingen kristne eller jøder at gå derind og mener at de er uværdige til at gå derind. 17rb [33b]|Hvis jeg ikke havde haft sultanens brev, var jeg ikke kommet ind. Da jeg gik derind med mit selskab, tog jeg skoene af og tænkte med stor fortrydelse på at det burde vi gøre så meget mere end de utro saracenere. Og det sted bør sandelig nyde stor respekt, for dengang kong Salomon havde bygget templet på det sted hvor Gud befalede ham og hans far David at gøre det, bad han i hele Israels folks nærværelse Gud om at den der på dette sted bad Gud om noget retfærdigt, skulle blive hørt. Så sendte Gud ham et tegn fra himlen med en sky om at hans bøn var blevet hørt, sådan som Historia VeritatisA siger i 17va [34a]|Den Tredje KongebogA.

På det sted hvor den omtalte konge havde bygget et alter at ofre ved som det var tradition dengang – det stod uden for den vestre port ved templet – dér er der stadig i dag et alter, men ikke af samme udseende som det andet, og heller ikke med samme funktion. Foran den port ses også en del af den port der var der i gamle dage, og som hed SpeciosaA. Det var der hvor Peter og Johannes sagde til den syge som lå sammenkrummet og bad om almisse: »I Jesu Kristi navn, stå op og gå,«A hvorefter han straks stod op og takkede Gud.