16. Om flere hellige steder i byen

Ved siden af det ovenomtalte tempel på højre side ganske nær er der en anden kirke, som nu kaldes Scola Salomonis, og mod syd derfra er der en anden kirke, som nu kaldes Templum Salomonis, 17vb [34b]|og som i gamle dage var centrum og oprindelse for tempelriddernes orden. Nordpå derfra er der en smuk Sankt Annæ Kirke, og dér siges det at Vor Frue blev undfanget og født af Sankt Anna; og Joakims og Annas grav vises i den samme kirke kostbart opført af sten 22 trappetrin nede. Men den hellige dronning Helena førte Sankt Annas legeme derfra og til Konstantinopel, hvor det nu ligger i Sankt Sofias Kirke, og Sankt Joakims ben ligger stadig tilbage.

I samme kirke findes den probatica piscina som englen i gamle dage plejede at bringe i bevægelse, og i hvilken den syge 18ra [35a]|der først kunne komme ned i den efter at han havde sat den i bevægelse, blev helbredt for alle slags sygdom. Dette vand er nu glemt og ligger hen som en snavset bæk.

Zionbjerget er det højeste sted i byen, og neden for det er der et smukt slot, bygget af en sultan, og øverst på bjerget er mange konger begravet, nemlig David, kong Salomon og mange flere som blev konger efter dem. Dér hvor man går ind til bjerget, ligger den sten som lå på Vorherres grav. Den er ganske stor, og på den står der skrevet: »Erat quippe magnus valde.« Der ligger også et fragment som Vorherre blev bundet til, og som er et stykke af en søjle, og en del af det bord Vorherre spiste sin nadver ved med sine 18rb [35b]|apostle; og nogle trappetrin under det kapel vises det sted hvor Vorherre spiste sit aftensmåltid, som har været et smukt og rummeligt hus; og her er det vandfad som Vorherre vaskede sine apostles fødder i, og ved siden af findes det vandfad Sankt Stefan først blev begravet i af Gamaliel og andre venner af Gud. På samme sted kom Jesus ind gennem lukkede døre til sine disciple efter sin opstandelse og sagde: »Fred være med jer.« Han sendte dem også Helligånden i brændende tunger pinsedag samme sted.

Fra Zionbjerget hen mod byen er der en kirke som er viet til Den Hellige Frelser. Der ligger nu størstedelen af Sankt Stefans ben, som er omtalt ovenfor, og Sankt Chrysostomos’ venstre arm, og vest for bjerget ud mod gaden er der en smuk kirke Vor Frue Kirke, på det sted hvor 18va [36a]|Vor Frue boede i lang tid efter Vorherres himmelfart. Hun boede også en tid i Josafats dal, og dér døde hun og blev værdigt begravet af alle apostle. Nede ad den gade som man går ad til Josafats dal, er der er kilde som kaldes natatoria Syloe. Til den sendte Vorherre en mand som var født blind for at vaske sine øjne. Han kom seende tilbage, og nogle siger at profeten Esajas ligger dér.

Der er også en klippe, som i gamle dage hed Moria. Det ligger ikke langt syd for templet. Øverst på den sten plejede Vorherre at sidde og belære sine disciple og folket, og dér gjorde han mange mirakler, og dér tilgav han den kvinde der var grebet i hor, alle hendes synder.

Over for den nævnte kilde, natatoria etc., er der et billede, udhugget i en sten og groft 18vb [36b]|udført. Det kalder de Manus Absalon. Hvorfor det hedder sådan, kan man finde i Anden Kongebog. Ved siden af det står en hyld dér hvor Judas hængte sig – i den hyld eller i en anden der har stået der tidligere.

Omkring et stenkast syd for dette bjerg er der en dal, Akaldemag, som blev købt for 30 penninge, og der ligger mange pilgrimme begravet. Dér ses stadig mange boliger, hvor eremitter har boet i gamle dage.