previous next

17. Om de hellige steder der ligger uden for bymuren

Uden for Jerusalems bymur på østsiden er Josafats dal lige op til muren, og i den dal er Sankt Stefan Protomartyrs Kirke på det sted hvor han blev stenet ihjel, og ikke langt derfra er der stadig den 19ra [37a]|byport, som kaldes aurea, den gyldne port. Den står nu til dags altid lukket. Dér red Vorherre ind på æslet, og der kan man i stenene stadig se tre eller fire skridt som æslet gik. Derefter er det Oliebjerget, som hedder sådan efter de olietræer der står der, og i dalen løber et vandløb, som hedder Torrens Cedron, og ved det er der en smuk kirke, som Vor Frues grav findes i. Der er 44 trapper at gå nedad i kirken. Udenfor er dalen blevet hævet af vandet eller af en anden skade. Dér kan man se Vor Frues grav fuldkommen tom, og I må virkelig tro at hun er opstanden og optaget i Himmerige med krop og sjæl af sin søn Jesus Kristus og ophøjet over alle englekor, hvor hun beder for os og for alverden. 19rb [37b]|Og ved graven er der to altre. Under det ene er der en kilde, som siges at komme fra en af de floder der udspringer i Paradis.

Ganske nær ved den kirke er Getsemane og et kapel, dér hvor Judas forrådte Vorherre Jesus Kristus, og dér fik jeg forevist formen af en hånd, der var trykket ned i en sten sådan at ingen maler eller mester kunne have gjort det fornemmere med sin kunst. De siger dér at Jesus lavede det med sin hånd da jøderne greb ham med deres urene hænder.

Et stenkast syd for dette sted er det sted hvor han bad til sin far og svedte blod som skriften siger. Og ikke langt derfra kan man se Josafats grav, ham der i gamle dage var konge i Jødeland, og som dalen hedder Josafat efter. Og vi tror med sikkerhed at Jesus på 19va [38a]|dommedag vil komme til den dal for at fælde sin dom og dømme alle mennesker efter deres gerninger.

Et armbrøstskud fra den grav er der en kirke, hvor Sankt Jakob den Ældre først blev begravet. Senere blev hans ben bragt til Galicien og ligger i Compostela, hvor de nu nyder stor hæder.

Øverst på Oliebjerget er det sted hvor Vorherre fór til himmels med opløftede hænder som hans apostle og disciple, der var til stede, så ganske klart, og på det sted er der en smuk kirke. Dér kan man i stenene se et aftryk af Vorherres venstre fod, som var det sidste der var på jorden da han fór op. Ikke langt derfra er der et kapel, hvor Vorherre sad og prædikede de otte saligheder, og man mener at det var dér han lærte sine disciple 19vb [38b]|den hellige bøn Pater Noster. Ikke langt derfra ligger Sankt Maria af Egyptens Kirke, og dér kan man se en kirke for hende som hun blev lagt i, og ikke langt derfra er den gade, Betfage, hvor Vorherre sendte to af sine disciple hen efter et æsel og dets føl da han ville ride ind til Jerusalem.

Når man går ned ad Oliebjerget mod byen, kommer man til det sted hvor Vorherre græd da han så byen Jerusalem og sagde: »Si cognouisses et tu …«

Længere nede ad bjerget mod øst er Betania, hvor Simon den spedalske indbød Vorherre som gæst, og Sankt Maria Magdalene bad om tilgivelse for sine synder. Og i den samme by, som var søstrene Maria og Marthas by, opvakte han deres bror Lazarus, som da havde været død i fire dage.

20ra [39a]|Derfra er der fem af de mil som kaldes leuca, til Jeriko, som tidligere var en smuk storby, men nu er en lille by. Der kravlede den rige Zakæus op i et morbærfigentræ for at se Vorherre som kom derhen, og han gav alt det han havde taget uretmæssigt, fire gange tilbage, og han fik forladelse for alle sine synder.

Fra Betania er der otte af de mil der kaldes leuca, til Jordanfloden gennem bjerge og dale.

Fra Betania er der seks mil mod øst ud til det bjerg hvor Djævelen fristede Vorherre da han havde fastet i 40 dage, og dér stod tidligere en kirke, men nu er der kun nogle få kristne som hedder georgiere. Alle vegne mellem saracenere og hedninge finder man at der bor kristne, og de betaler store skatter. De er alle døbt og tror 20rb [39b]|på den hellige treenighed, men deres vaner og tro adskiller dem sådan at de ikke holder sig til den romerske kirke. Nogle af dem hedder jakobitter, andre syrere, andre nestorianere, andre arianere.

Det nævnte store bjerg hedder Ortus Abrahe, fordi patriarken Abraham i gamle dage boede der. Der løber en bæk frem ved bjerget, hvor Vorherre bad Elisa kaste salt i vandet, og det bjerg ligger mere end en stor mil, som kaldes leuca, fra Jeriko.