19. Om Nazareth og om Samaria

Nazareth ligger i landet Galilæa. Dér voksede Vorherre op. Derfor kaldes han Nazarenus. Det er tre dagsrejser fra Jerusalem. I gamle dage var det er købstad, nu er der så få huse at det dårligt kan kaldes en landsby, og på det sted hvor englen kom til Jomfru Maria og sagde: »Ave gratia plena, Dominus tecum,« dér var der tidligere en smuk kirke.

Hvis man går fra 21vb [42b]|Nazareth tilbage igen gennem Galilæa, kommer man til Ramathaim-Zophim, hvor den tro profet Samuel blev født, og videre til Silo, hvor jødernes bønnehus var førend i Jerusalem, og frem til Sikem, en yderst frugtbar dal som ligger i landet Samaria. Dér er der en god by der hedder Neapolis, og som ligger én dagsrejse fra Jerusalem. Videre frem kommer man til patriarken Jakobs kilde, hvor Jesus sad da han var træt af rejsen og talte med den kvinde som var samaritanerinde. Og der ser ud til at have været en kirke som nu er faldet sammen, og det er en by der hedder Sikem og dér er Josef, som var patriarken Jakobs søn, begravet. Der er også 22ra [43a]|en vis tilstrømning af jøder på grund af hans ben, som ligger der, og ikke langt derfra er der et bjerg der hedder Gerizim, og et gammelt tempel som saracenerne plejer at bede i. Senere kommer man til Samaria, den by som nu kaldes Sebastia; det er deres hovedby i landet, og dér blev Sankt Johannes Døberen først begravet mellem de hellige legemer af profeterne Elisa og Obadias. Det er omkring elleve leuca fra Jerusalem, og der er der en anden kilde eller brønd mellem bjergene, som kaldes Jakobs Kilde, og dens vand skifter farve fire gange om året. Det bliver rødt og grønt og klart og snavset.

På den tid da apostlene prædikede, 22rb [43b]|modtog folkene i Samaria troen, og de var længe kristne, men senere faldt de fra troen igen og fulgte dem der belærte dem imod den hellige tro, og senere kom Otger og vandt dem og mange flere lande og riger over til kristendommen igen med magt, og han var hertug af Danmark, og lang tid senere digtede de sig en lov – kætteri og adfærdsregler – som adskiller sig fra alle andre folks, og siger at de tror på den Gud som har skabt alt. Og de bærer et rødt linnedklæde om hovedet. Saracenerne ombinder deres hoved med hvidt linned, og kristne med blåt og jøderne 22va [44a]|med gult.

Fra Nazareth er der fire leuca til Nain, hvor Vorherre uden for porten opvækkede en kvindes eneste barn, som lå død på båren.

Fire leuca derfra er det sted hvor Jesabel engang boede, en frygtelig dronning, som blev trådt ihjel under hestehove og spist op af hunde som Guds hævn for sine synder.