previous next

20. Om Galilæa og Samaria og om den olie der kaldes sardanai

En halv leuca fra Nazareth kan man se fodspor i en sten der hvor jøderne ville have skubbet Jesus Kristus ned ad bjerget. Jesus autem transiens etc. Fire leuca fra Nazareth er byen Kana i Galilæa, 22vb [44b]|hvor Vorherre skabte vand om til vin.

Fire leuca fra Nazareth ligger det store bjerg Tabor, hvor Jesus Kristus transfiguratus fuit for sine apostle, og Moses og Elias blev åbenbaret. Der var tidligere en by med mange kirker, men nu kan man ikke se andet end at der har været bebyggelse, bortset fra at der var nogle folk in loco transfigurationis, og det sted kaldes Schola Dei.

Fra Nazareth er der tre leuca til Safra, som jeg har skrevet om ovenfor i kapitel fire, og derefter kommer man til Mare Galilee. Det er en sø med ferskvand, vel 100 stadier lang og 60 stadier bred og fuld af gode fisk, og med et andet navn hedder den Mare Tiberiadis. Den hedder også Genesaret; den skifter navn efter de byer og lande den ligger ved.

Ved det hav plejede Jesus ofte at opholde sig og vandre. Dér kaldte han Sankt Peter, Andreas, Jakob og Johannes til at tjene for sig, dér gik han tørfodet på vandet, og dér kom han til sine disciple efter sin opstandelse og fyldte deres garn med 153 store fisk.

I byen Tiberias, som ligger ved samme hav, er det bord som Vorherre spiste ved med sine disciple i Emmaus da han forsvandt for deres øjne. I nærheden vises det bjerg hvor Vorherre 23rb [45b]|fodrede 5000 mennesker med fem brød og få fisk.

Ved det nævnte hav findes også den stærkeste borg i Det Hellige Land. Den er i en by der hedder Kapernaum, hvor de siger at Sankt Anna, Vor Frues mor, blev født, og hvor også den gode centurion blev født.

Når de gode pilgrimme har opsøgt alle de nævnte gode steder og fodspor som Vorherre selv har gået i, for aflad og for deres synders forladelses skyld, med en sådan fromhed som de kan opnå fra Gud, kan de rejse hjem igen ad den følgende vej: først til Damaskus, som er en lang by fuld af alverdens handel. Den ligger 23 va [46a]|tre dagsrejser fra den havn de kan sejle ud fra, og derimellem bringer de alting frem på æsler, heste, dromedarer og kameler. Nogle mener at den nævnte by ligger på det sted hvor Kain slog sin bror Abel ihjel. Og ikke langt fra Damaskus ligger bjerget Seir, og dér bor der mange mennesker.

Ikke langt fra Damaskus er der en stærk borg som hedder Darkes. Derefter har pilgrimme fem mil til en by der hedder Sardanai; det ligger oppe på et højt klippebjerg, og der er mange kirker og klostre, hvor der bor kristne munke og nonner. Derefter kommer man til en by der 23vb [46b]|hedder Bokar. Der er megen god græsning til alle slags kvæg. Derefter kommer man ind i bjergene, hvor der er mange kilder, der løber hurtigt fra Libanon til et højt bjerg ved en by der hedder Tripoli, hvor der bor nogle kristne som lider stor nød fra saracenerne. Dér kan pilgrimmene spørge dem hvilken havn de skal søge mod for at sejle ud af landet: Beirut, Sur eller Tyrus.

Her til sidst skal I vide at Det Hellige Land i længden fra Dan, som er under Libanon, og syd til Beer Sheva måler 180 24ra [47a]|lombardske leuca, og fra Jeriko 60.