22. Herefter kan man høre om Makomets liv

Jeg lovede tidligere i bogen at fortælle 26ra [51a]|noget om Makomets liv, ham som de sætter deres største lid til, sådan som jeg har fundet det beskrevet og hørt det i deres land. Om man kalder ham Makon eller Makomet eller Mahon eller Makometus, det kommer ud på et for dem. De mener dér at han er født af Ismaels folk eller af hans slægt, nemlig Abrahams søn, som han havde med Hagar, sin hustrus tjenestepige, og derfor kaldes nogle saracener stadig ismaeliter, andre hagarener, andre moabitter, og andre ammoniter efter to af Lots sønner, Moab og Ammon, som blev født 26rb [51b]|af hans egne døtre per incestumA.

Denne Makomet blev født i det herrens år 600 i Arabien. Han var først en fattig mand der vogtede æsler, og derefter fulgte han købmænd til Egypten og bar deres sække på nakken for løn, og på den tid var Egypten kristent. Derfor hørte han på nogle af de rejser han foretog dertil, noget om den hellige tro, og særligt hørte han det fra en eremit der boede i en ørken der lå på vejen, og hvor han ofte overnattede. Af den slags rejser og andet arbejde blev han meget rig så folket begyndte 26va [52a]|at holde af ham og han til sidst blev valgt til leder af et land der hedder KorrodanaA, som ligger i kongeriget Arabien, lige indtil en mand i det land han var leder af, døde og Makomet fik hans hustru, som hed KadigeranA. Herefter fik han på grund af hende en højere position. Han var en dygtig mand og smuk og overordentlig klog i ord og handling og værdsat og elsket af folket.

Han havde også den faldende sygeA, og det vidste ingen. Da det gik op for hans hustru, blev hun yderst bedrøvet over at have fået sådan en mand, men han forsvarede sig og bedrog sin hustru med en falsk forklaring og sagde at Guds hellige engel Gabriel 26vb [52b]|var blevet sendt til ham for at fortælle ham noget om Guds hemmelige vilje, og at han ofte gjorde sådan fordi han ikke kunne tåle hans herlighed og nærværelse uden at falde til jorden. Og da de ord blev kendt, blev han så højt anset at da kongen af Arabien noget efter døde, blev han – for sit løgnagtige kneb, for den falske hellighed man tillagde ham, de kostbare gaver han gav ud, og de kostbare løfter og vennetjenester han udlovede – valgt til konge 27ra [53a]|over hele kongeriget Arabien. Så snart han var bekræftet i sit herredømme og høje majestæt, hvilket var år 621 og på den hundrede og tolvte dag, die Jovis dvs. på en torsdag, offentliggjorde han den forbandede bog og lov fuld af vantro og vildfarelse som han havde opdigtet, og befalede alle sine undersåtter at overholde den så længe han levede. I så mange år, lige indtil den dag i dag, har så mange folk nu til deres egen fordærvelse anset den for tro og sande forskrifter efter 27rb [53b]|hans død. Det er en stor sorg og ulykke at så mange folk skal være fordømt på grund af enkelt mands vilje.

Det var en anden eremit i ørkenen i hans rige, Arabien, mens han var konge, en eremit som han ofte opsøgte med nogle af sine rådgivere og tjenere, og det irriterede dem ofte at han så tit ville derhen. Derfor planlagde de at slå denne eremit ihjel. En nat hvor kongen var hos eremitten, skete det så at de begge to drak sig fulde i vin så de faldt i søvn sammen. Da tjenerne forstod at de begge var fulde og lå sammen og sov, 27va [54a]|trak de i hemmelighed kongens sværd, som han havde ved sin side, og stak eremitten ihjel. Da kongen vågnede og så manden ligge død ved siden af sig, blev han meget vred og gal og gav sine tjenere skylden og sagde at de havde gjort det. Og derfor ville han have dem alle sammen dræbt. Da han kom for retten med dem hos nogle vise mænd, sagde de alle at kongen selv havde gjort det i drukkenskab. De sagde at det var et indiciumA at hans sværd stadig var blodigt, og at han ikke havde tørret sværdet af inden han stak det skeden, så han 27vb [54b]|fandt sværdet blodigt. Og da han hørte så mange vidne imod sig, sørgede han stærkt og gik meget skamfuld derfra og lovede aldrig mere i livet at drikke vin og forbød i sin lov alle at drikke vin og forbandede alle dem der plejede at drikke eller sælge vin – en forbandelse der må komme over hans eget hoved eftersom det står skrevet at vin glæder både Gud og mennesker. Og af denne grund drikker saracenere ikke vin. Men det de ikke 28ra [55a]|gør åbenlyst, det gør en del af dem dog i hemmelighed. Det de har at drikke, er sødt og behageligt at drikke og meget nærende, og det er lavet af sukkerrør, som man plejer at lave sukker af.

Da Makomet var død, blev han salvet med kostbare urter og lagt i en kiste der var kostbart fremstillet af guld og sølv i en by i Arabien hvor de begyndte at anse ham for en hellig mand og for Guds sande sendebud til dem, og 900 år efter Guds fødsel blev hans lig, det hæslige ådsel, bragt derfra til 28rb [55b]|en fornemmere by der hedder MerekA, hvor han nu hyldes og besøges af mange folk, der er bedraget af Djævelen og anser ham for en hellig mand.