36. Om hekseri og djævelskab som foregår ved den omtalte kejsers fester

56va [112a]|Mens alt det ovennævnte er sket og gået for sig sådan som beskrevet, er også kejserens måltid blevet tilberedt til ham og alle hans folk – et måltid der er temmelig ringe; og de spiser da heller aldrig mere end én gang om dagen. Hvordan dette måltid foregår, vil det føre for vidt at beskrive. Derfor lader det nu stå hen.

Herefter kommer akrobater og andre der kan gøre forbløffende ting med deres hænder, fødder, arme, skuldre, hoved og med hele kroppen. Og mens de gør det, har de særlige ord og sange som hører til. Derefter kommer troldmænd og folk der mestrer i den 56vb [112b]|sorte kunst og andre af Djævelens forbudte kunster, som kan udføre forunderlige ting: De får det til at se ud som om solen og månen gå op og ned igen lige som hvis de var på himmelen, hvilket viser sig for folk og giver så kraftigt et lys at én mand dårligt kan se hinanden, og så lyver disse mestre for folk og siger at solen og månen gør det for at hylde kejseren. Derpå ser man skønne jomfruer komme ind og danse på høvisk vis, og de bringer drikke af hoppemælk i prægtige guldkar ind til 57ra [113a]|herrer og fruer med knæfald og ydmyghed fordi det er den bedste drik de har.

Derefter ser man fuldt bevæbnede riddere komme ind til hest, og de rider i turnering med spyd og lanser og stikker til hinanden så lanserne splintres, og stykker af dem kommer op på bordene og ud over hele gulvet. Og derefter ser man jægere komme ind med hunde, og foran dem løber hjorte, vildsvin, ulve, bjørne, harer, marekatte, som folk har stor fornøjelse og underholdning af i den korte tid det varer.

57rb [113b]|For dem der er ved deres fulde fornuft, er det en stor sorg at tænke på at den slags folk også fuldstændig har glemt deres sjæls salighed og på den måde hengivet sig til Djævelens spil og forvildelse. Det er sikkert at kun de kan få sådan en magt fra Djævelen som har hengivet sig fuldstændig til Djævelen.

Ud over det nævnte bliver der også opsat nogle brede malerier foran kejserens bord med gengivelse af påfugle og flere andre fugle, som troldmændene får til at gå og hoppe, æde 57va [114a]|og drikke og slås og synge, og det forekom mig at være det største under blandt alle de andre undere. Jeg talte med en af disse mestre og lovede ham gaver og talte godt for mig hvis han ville lære mig den kunst, som var falsk og snu, og han lovede mig at gøre det og lod mig blive i håbet længe. Men til sidst sagde han nej og sagde at han havde lovet den udødelige Gud at han aldrig ville lære nogen anden den kunst end sin egen ældste søn, og dermed frelste Gud mig 57vb [114b]|imod min vilje fra at lære sådan noget.

Der er også folk der er meget dygtige til alverdens videnskaber; de er også klogere på bedrag end nogen jeg på noget tidspunkt har kendt. De siger også at de ser med to øjne, og at de kristne kun ser med et øje, og at alle andre mennesker i verden er blinde. Men de lyver om sig selv, for de ser kun denne verden og alle forgængelige ting med et øje, og vi kristne mennesker ser med to øjne. Med det ene ser vi denne forgængelige verden; og hvis 58ra [115a]|vi nyder den mådeholdent, ser vi også med det andet øje den uforgængelige og evige glæde som Gud med sig selv har givet os i Himmerige. Og I skal vide at Naas – det er Djævelen – har sluttet en pagt med hedningene sådan at han har udrevet deres højre øje, hvormed de skulle se de åndelige ting som den hellige tro hviler på, og de har beholdt det venstre øje, som er beregnet til alle forgængelige ting. Disse sager har jeg hermed skrevet nok om for nu.

I skal vide 58rb [115b]|at når den nævnte kejser Grantkan vil rejse fra et af sine fire paladser til et andet, eller fra et rige til et andet, i forbindelse med en af sine vigtige sager, har han altid sine folk i fire grupper: foran, bagved og til begge sider. Den første styrke er en dagsrejse foran kejseren, og der hvor den har overnattet, når kejseren frem aftenen efter. Denne styrke, som er foran kejseren, har 50 tumen væbnede mænd og er altid 58va [116a]|beredt på hvor kejseren skal komme med alle sine folk, så alle kan få deres forplejning, hvad enten de overnatter på landet eller i en by. I den anden og tredje styrke er der lige så mange mænd som i den første. Den ene går på kejserens højre side, og den anden på den venstre side, to eller tre mil fra ham. Den fjerde styrke følger efter kejseren, et armbrøstskud fra ham, og den er meget større end nogen af de andre. Alle disse folk er indskrevet til kejserens tjeneste, og de må ikke 58vb [116b]|være færre, men når en rejser væk eller dør, indskrives der en anden mand i hans sted så det fulde antal fastholdes.

Når kejseren rejser som beskrevet, sidder han i et værelse eller kammer som er bygget på en stor vogn, der er solidt og prægtigt udført, og det hus han sidder i, er bygget af træet aloes, som stammer fra Paradis og lugter sødt og godt. Vognen er beklædt med skrifter af guld, prægtigt udformet med kostbare stene. Den har fire hjul og trækkes af fire elefanter 59ra [117a]|og fire hvide hingste. De er prægtigt dækket med guld og sølv og silke, og fire af de fornemste herrer i hans gård følger altid vognen og holder vagt over ham. Ingen af hærene eller styrkerne må komme ham nærmere end et armbrøstskud, men kejseren plejer af og til at invitere en eller to, som han nu ønsker det, til at sidde oppe hos ham på vognen og tale med ham for at fordrive tiden. Og i taget af det rum som kejseren sidder i, er der et 59rb [117b]|vindue der kan åbnes og lukkes. Dér sidder altid fire gerfalke eller flere og nogle andre fugle der hedder astrones. Hvis kejseren ser nogle fugle flyve i luften – det kan være duer, hejrer, gæs eller andre fugle – slipper han straks to eller flere løs for at fange dem.

I skal vide at kejserens førstefødte søn og hans tre dronninger har tilsvarende følge og bevogtning på rejse med fire styrker ligesom kejseren har det, en foran, en bagved og en på hver side, men de er 59va [118a]|meget mindre i antal end dem der ledsager kejseren. Undertiden, når de ikke rejser så langt, er hans ældste søn og de tre dronninger alle i den samme hær med bevogtning på alle sider som beskrevet.

Når kejseren rejser gennem købstæder eller landsbyer, har alle der bor dér, ild foran døren som de kaster kostbare, vellugtende urter i, og de står ved siden af på knæ for at tjene og hylde kejseren. Når han passerer nogle af de klostre og abbedier med kristne munke 59vb [118b]|som hertug Otger har stiftet, går munkene i procession med kors og faner og med vievand og røgelse ud til kejseren og synger Veni Creator Spiritus. Når han ser dem komme, kalder han dem til sig og tager sin hjelm af for korset og bøjer sig barhovedet for det, og abbeden eller deres leder siger en bøn over kejseren og gør korsets tegn over ham og stænker ham med vievand. Det er også sædvane at når en fremmed træder frem for kejseren, skal han skænke ham noget. Derfor skænker abbeden ham nogle frugter – æbler eller pærer eller anden frugt – 60ra [119a]|i en sølvskål, og ikke mere end ni stykker, for det tal holder de mere af end noget andet, og dem tager kejseren en af, og de andre tager de andre herrer der er med ham. Og når det er sket, bør munkene komme væk i en fart så de ikke bliver trådt ned af den bagtrop der kommer efter.

Den hjelm som kejseren har på hovedet, er meget prægtigt fremstillet med guld og diamanter og perler og andre kostbare 119b|sten så en mægtig konge i vores land ikke ville kunne betale for den. Ligesom disse klostre viser kejseren deres troskab og ydmyghed, gør det det også over for dronningen og hans ældste søn hvor de kommer frem.