48. Noget om det Paradis der er på jorden

Stik øst for kejserriget Indien bor der ingen, og der kan heller ikke bo nogen for bjerge, klipper og skarpe sten og på grund af de mange former for usundt vejr der er mellem bjergene. Det er til tider uklart, til tider fuldt af røg, til tider mørkt, til tider giftigt så det bliver sværere og sværere for klipper, sten, bjerge og vejr at komme frem til det Paradis som vores forfædre forspildte ved deres ulydighed, 88rb [175b]|og som det ville tage mange dagsrejser at nå frem til, men hvor mange kan ingen regne ud eller sige med sikkerhed. Jeg kom det heller ikke nærmere end der hvor jeg var på det tidspunkt. Jeg vil dog sige nogle få ord om dette sted, Paradis, som man må tro er sande, og som jeg hørte dér.

Paradis er et stort område, lige så stort som vores fem lande: England, Normandiet, Irland, Skotland og Norge, ja meget større endnu. Det ligger højt oppe i luften. Der er en kilde, som allerede er omtalt. Den giver vand til hele verden. Vandets natur er sådan at det altid vil flyde 88va [176a]|oppefra og ned. Fra denne kilde udspringer også vestpå til vores lande fire floder: Pishon, Gihon, Tigris og Eufrat, som giver rigeligt vand til alle lande. Det formodes også at samme kilde bliver til yderligere fire floder eller mere mod øst, nord og syd på den side af jorden, skønt ingen af os kender navnet på de floder eller deres beliggenhed og egenskaber. Men jeg kan sige med sikkerhed at der på den anden side af Paradis bor mange mennesker, og at der er mange kongeriger, lande og byer, og deres købmænd har rejst derfra til Indien, og 88vb [176b]|herrer og fyrster og andre har sendt bud og breve til Indien og også inderne tilbage til dem.

Pishon løber gennem Indien, til tider under jorden, til tider over, og den kaldes Ganges efter en hedensk konge der hed sådan, og som Otger druknede i floden fordi han ikke ville tage imod troen og lade sig døbe. Og langs den samme flod findes der mange ædelstene og meget grus af kostbare metaller og guldminer. Nede langs vandet vokser der også et træ der hedder aloes.

Den anden flod, Gihon, løber frem til Etiopien. 89ra [177a]|Når den kommer til Egypten, hedder den Nilen. Den tredje flod, som hedder Tigris, løber frem til Assyrien og gennem det store Armenien. Den fjerde, som hedder Eufrat, løber frem til riget Medien og det mellemste Armenien og Persien, indtil de løber ud i havet på den side de hver især kommer til. Man skal altså lægge mærke til at alt det vand i verden som er sødt eller fersk, har sin oprindelse i den omtalte kilde i Paradis. Men at ikke alt vand har lige god lugt, det skyldes den jordbund det løber igennem, og afstanden fra udspringet. 89rv [177b]|I skal også vide at på tre sider, mod øst, syd og nord, kan ingen komme til Paradis eller i nærheden, hverken mennesker eller dyr, fordi der er så ubegribelig højt et bjerg at det ser ud som om det hænger ned fra himlen som en væg. På den vestre side, dvs. på vores side, er der et flammende bål som i skriften kaldes romfea flameaA, så ingen af verdens skabninger kan komme over, det skulle da lige være nogle fugle. De der vil hen der i nærheden, mødes af høje bjerge og klipper, giftig luft, vilde dyr og farlige slanger, kulde og hede. Heller ikke til skibs kan nogen 89va [178a]|komme i nærheden af den flod. For det første fordi floden til tider løber under jorden, for det andet på grund af det bulder den udsender når den styrter ned fra høje bjerge og sten. Jeg har hørt at nogle herrer – eller tåber – har forsøgt det til skibs, af hvilke nogle blev døve, andre blinde, og andre igen fandt en pludselig død da de begyndte på det; så man må tro at det ikke er Gud velbehageligt at nogen gør det forsøg. Derfor ville jeg ikke nærmere end det var muligt for mig at gå. På det punkt blev jeg enig med mig selv om at vende om og finde hjemvejen for at atter at komme til England, 89vb [178b]|hvor jeg kom til verden. Der ville jeg også forlade verden igen og give jorden dens ejendom og overgive min sjæl til Guds nåde og barmhjertighed.