© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Capitulum 14. et cetera
Iherusalem meth alt tet land som Guts børn lofuet er, er eet af te firæ delæ eller herskaph som tet rygæ som Suria heder, er skyft j. Iødæland tet hafuer oppa ten østræ sidæ tet koningæ rygæ som Arabia heder, ponnæ ten søndræ sidhæ hafuer tet tet rygæ som er Egipten, ponnæ ten vestræ sidæ er Tet Storæ Haff, oc nørræ sidæ liger tet rygæ Suria. Tet fornefnde Iødæland hafuer varet vnder mangæ herræ j mangæ oc atskilligæ tidher sosom æræ cananeis, iødher, affricis, persis, medis, macedoniis, grecis, romanis, cristianis, sara14vb [28b]|cenis, barbaris, turchiis oc tartaris, huilket som vel ma varæ en sag til at Vor Herræ ikcæ villæ ladæ storæ och vskelligæ sinderæ lengæ blifuæ j tet land som hellict oc hannum sa tekchælict er.
Jtem nor pelægrimæ kommæ til Iherusalem, ta skullæ tee først fulgiøræ tørres peregrimsreysæ tel ten verdigæ oc hellyæ graff oc søgæ hennæ meth ydmydælighed. Hennæ kyrkæ stonder yderst norden j byend, och gar en mwret omgong omkringh hennæ fester intel staden. Ten kyrkæ hun er skøn ok trind af skafnit oc takt meth bly, oc hafuer vester eth stort torn oc sterkt oc høgth, och mith ponnæ kyrkægulfuet er eet lidet 15ra [29a]|tabernaculum, meth costælik oc subtil gerning giort, hos femten føder longt oc sa bret oc sa høgt, oc j ten sammæ capellæ eller tabernaculo ponnæ ten høgræ sidæ ter er ten al uerdicstæ stæd, ten graf som Gud seluer j laa, och hun er ottæ føder long oc fem føder bred, oc j all ten capellæ er intæ gaff eller vinduæ, vden alenestæ en liden dør, oc nor pelægrimæ gaa terind, ta er ter lyust af mangæ lamper. Teræ skal alzmynzstæ brennæ en ponnæ grafuen, forvden te andræ. Oc muæ J vydæ at til nw nyligæ mottæ pelægrimæ kommæ ponnæ grafuen oc tagæ ponnæ hennæ, men forty at mangæ te brudæ aff grafuen eller villæ brydæ teraf, forty lod soldanen Melech Mandebron giøræ ter iern omkring at mand 15rb [29b]|kan nw huerken kommæ tertel at kissæ eller tagæ terponnæ, men allenestæ at te muæ se ten helly graf. Oc forty er ter indmuret j ten venstræ vegh, fem føder høyth, eet stikcæ af grafuen stort som en manz hofuet huykket som pelægrimæ mwæ bodæ tagæ oc leftæ opp.
Jtem sigs ter menæligæ at ten lampæ som henger ofuer Vor Herræs graf, slikcæs orligæ uth langæfredag pa ten niennæ timæ om dauen oc opptennes jgen poskænath om mynnatestid, oc tet sker aff Gutz skikkelssæ forvden noger manz henner. Er tet nu sa, ta er tet eth stort Gudz miraculum. Mangæ cristnæ menniskæ tro at tet er sent aff tørres ret enfollicheth. Ter æræ mangæ som herom tuylæ oc menæ 15va [30a]|at te saraceni, som then helly graf giømæ, giøræ tet forty at te muæ fa tes fleræ penningæ oc skat af pelægrimæ.
Jtem nota at huert ar, skertorsdag oc langæfredag oc poskæaften, tessæ tre dagæ, ta er tennæ cappellæ altid oben sa at allæ cristnæ muæ terin ga vden penningæ. Jtem nota at hos ten høyræ veg j fornefnde kyrkæ er Caluarie locus, ter som Christus Ihesus hengdæ ponnæ korsseth, oc noger trapper opat ponnæ ten sammæ stædh er en sten som er huid oc rød blandet oc hafuer en fleckæ. Hannum sigæ te at varæ Golgata, och siæ te at j ten sten løff en stor deel af Christi blod, oc ter er eth altæræ, oc foræ tet altæræ æræ begrafnæ cristnæ koningæ Gotfridus de Baylon oc fleræ ko15vb [30b]|ningæ som vnder Vors Herræs arr tusennæ oc hundrædæ wnnæ ten helly stad oc alt tet helly land vdh af saraceneræ henner oc forueruædæ tøm ter eth verdicth nafn intil dommen oc at te troes at varæ meth Gud j hemmærygæ.
Jtem hos ten fornefnde stæd som Vor Herræ vor pinter, stannæ screfnæ tessæ hæræ ord, som hereffter nefnes ponnæ gretzskæ: »Otheos basileon ysmon prostonos ergazeen azachis gea.« Tennæ scrift ter er sa meget saut at tennæ vor Gud oc koning foræ verdens ophoff hafuer giort saliched meth ponnæ iorden. Jtem ter som korsset stodh fæst j stenen, stor tettæ efterscrefnæ malet: »Chyos niskios bases con pisceos thoy cosmotzi.« Thet er sa meget sauth: 16ra [31a]|»Tet som tu seer, tet er beginnelssen af troen ofuer aluerden.« Jtem ey longth fran ten caluarie stædh ter er eth altæræ, oc ter ligger ten stwd som Vor Herræ vor bunden oc hudstrugen til, oc vnner tet altæræ er en graf tolf oc trætyuæ trapper dyub, ter som Sancta Elena fan te try korss som Christus oc te to røfuæræ hengdæ ponnæ, oc ter er eet rwm j veggen, som te naflæ fundes som Christus vor til korsset fester meth.
Jtem mith j koret j fornefnde kyrkæ er en stæd uel ofuer bretter saset rumt, som Vor Herræs legemmæ vor laugt ter som Iosep af Arimatia meth sinæ hielperæ todæ oc smurdæ oc yrtædæ Vor Herræs legemmæ meth aromatibus. Jtem j fornefnde kyrkæ ponnæ ten østræ sidhæ ter vises then stæd som Christus obenbarædæ 16rb [31b]|sek Sancta Maria Magdalena efter sin oppstonnelssæ ten tid hun tenktæ ath han vor en yrtægartzplantæræ. Jtem pa ten høgræ side som man ingar j kirken, oc ter er attæn trapper, oc vnner tøm er tørræ capel af India, oc ter synghæ tørres clærkæ messæ och tider efter tørres sed; huilken messæ te giøræ gantzæ stakcæt. Te consecreræ først j messæn meth te rettæ ord, som tertel høræ, oc siden hafuæ te faa orationes ok sien ennæ te messen meth Pater Noster. Oc sennen at siæ, ta giøræ te tørres embydæ meth ydmighed och stor gudælighed et cetera.