© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Capitulum 15. et cetera et cetera
Merk at synderuth fran tennæ foræscrefnæ kyrkæ stor eth storth hospitale, oc tet er hofuet oc beginnelssæ af ten 16va [32a]|orden som kalles hospitaleorum. Ter mwæ tee lææ hus all cristenhed, ho som te helst æræ som tid kommæ. Jtem star j tet sammæ closter hundrædæ oc tyuæ pelæræ af malmersten, som ten bigning oppæholdæ och j veggennæ sta firæ oc halftrediæsinztyuæ pellæræ atskildæ, som tiænæ til fornefnde bygning.
Jtem nogit sa ner ten stæd som nw er nefnd er en annen kyrkæ som kalles De Domina Nostra Magna, oc ey lankt terfran er en annen kyrkæ som kalles Domine Nostre Latinorum, oc hun er bigd pa ten stæd som Maria Magdalene oc Maria Cleophe meth fleræ andræ ten tidh te sowæ Vor Herræ Ihesum Christum hengæ pa korsseth, grædæ oc iemmerligæ lodæ.
Jtem noget sa fran ten kyrkæ som ten helly graf 16vb [32b]|j star, er en vnnerlig oc costælig bigningh och megit skøn oc er trind, som kalles Templum Dominj oc er hundrædæ oc tyuæ oc en sex alnæ høgt; oc ter æræ mangæ pelæræ j, som tet vppæhollæ. Oc mit j templet ter er en stæd som er høghræ en fiorten trapper, oc han er all omgiort meth pellæræ oc hafuer firæ portæ ponnæ sek efter firæ verdensdelæ, ok te portæ æræ costæligæ gioræ oc vdskornæ af cipress. Jnnen foræ ten nørræ port er en kellæ meth clart oc rent vatn, som fordom pleydæ at rynnæ, men nw er tet stillet. Vdhen for templet er eet skønt rumt hus, oc guluet er lagt meth huid malmersten, och tettæ tempel star j ten stæd som Gudz tempel vdy stod j Ihesu Christi tiid, 17ra [33a]|oc effter hans opstondelsæ vor tet forderfuet af te romeræ. Sien bigdæ keysæren Adryanus tet opp jgen j mangæ aar oc lang tid, men ey j sadan form tet førmeræ tempel bygh wor. Oc ten høwæ bigningh som tervdy stondher, som før er rørt, ten kallæ iødernæ Sancta Sanctorum, oc mwæ J vidæ at saraceni giøræ ten tempel megit verdicheth oc heder. Nor te tiid indga skulæ, taa drawæ te af tørres skoo oc fallæ ponnæ tørres knæ oc bedæ inderligæ til ten allmektistæ Gud. Oc ter eræ engæ belædhæ j templet, men manghæ lamper æræ ter, som altid brennæ. Te stædæ enghæ cristnæ eller iøder at gongæ terind oc menæ at te æræ v-verdigæ at tee terind gaa skullæ. 17rb [33b]|Hadæ iec ey haft soldanens breff, ta hadæ ey iec kommet terjnd. Tha iek terjnd gik met mit selskap, ta droo iec af minæ skoo oc tenktæ saa met stor ruelsæ at oos burdæ thet meget ydermeræ at giøræ en tee wtro saracener. Och vessæligæ bør ten stet at holless j stor verdiched, forty at ten tid Salomon koning først hadæ bigd templet vdy ten sammæ sted som Gud hannum bødh, oc hans fader Dauid hannum befoel, ta bad han Gud om alt Israels folk neruærendes at hoo som badæ Gud om noger retferdich sagh j ten stæd, at han skullæ vordæ hørt. Ta sennæ Gud hannum eet tegn af hemmælind meth en sky at hans bøn vor hørt, som Istoria Veritatis vdhuyser j Ten Trediæ 17va [34a]|Koningæbogh.
Jtem j ten stæd som fornefnde koningh hadæ bigd eet altæræ at offræ ofuerponnæ som ta vor sedh — som stod vden ten vestræ port ved templet — ter er end nw eet altæræ, men ikcæ skapt som tet annet oc ey heller til sadan tiænestæ. Jtem foræ then port sines en en deel af ten port fordom wor oc hed Speciosa. Ter som Petrus oc Iohannes sadæ til ten syugæ som laa krumpen oc bad almøsæ: »Vdy Ihesu Christi nafn stat opp oc gak,« huylken som geenisten oppstodh oc lofuædæ Gudh et cetera.