© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Capitulum 19. et cetera et cetera et cetera
Nazareth ligger vdy Galileeland, ther vor Wor Herræ opfødder. Ty kaldes han Nazarenus. Teth er tre dagsferd fran Iherusalem. Tet vor fordom en køpstæd, nu er ther faa hus sa at teth kan nøfuæ hedhæ eet torph, oc vdy ten sted som engelind kom til Iomffrue Mariam oc sadæ: »Aue gratia plena dominus tecum,« ter vor fordom een skøn kirkæ.
Jtem hoo som gaar fran 21vb [42b]|Nazareth tel ryggæ jgen gømmen Galileeland han kommer fram til Ramata-Sophim, ter som ten tro Samuel propheta er fødder, oc frem at Silo, ter som jødernæ bønæhus vor førræ en vdy Iherusalem, oc frem at Sichem, een dal gantze fructzømmælich som er vdy Sammarieland. Oc ter er end god stadh heder Neapolis, som er fran Iherusalem een dagsferdh. Oc sa frem at Iacobs patriarche Kellæ, som Ihesus sad ten tid han vor træter af veyyen oc talædæ meth ten qwinnæ som wor samaritana. Oc ter sines ath hafuæ waret en kyrkæ som nu nøderfallen er, oc ter er een by som kaldes Sichem, ter er Iosep begrafuen som vor Iacobs patriarche søn. Ter er oc noger 22ra [43a]|telsøgning til af iøder for hans ben skildh, som ter ligger, oc ey lonkt terfra er eet bierghæ som heder Garizim, och eet gamelt tempel som saraceni pleyæ at bedæ vdy. Siden kommer hand tel Samariam, til then stad som nu kaldes Sebaste; tet er tørres høxtæ stadh j tørres land, oc ther wor Sanctus Iohannes Baptista først begrafuen melløm tessæ helly legemmæ Elysei och Abdie prophete. Tet er hoos xj leuce a Iherusalem, och ter er end en anden keldæ eller brøn vdybland biergennæ, som oc kaldes Iacobs Keldæ, oc hennes vatn omskifther sin ferghæ firæ sinnum om arith. Tet wordher røth oc grønt och clart oc vrent.
Jtem ten tid ter apostoli predikcædhæ, ta 22rb [43b]|togæ te af Samariam ved troen, oc voræ lengghæ cristnæ, oc gingæ siden fran troen jgen oc fuldhæ efter tøm ter lærdæ tøm omod then helly troo, oc sien kom Otgerus oc vatn døm meth stridh meth mangæ fleræ land och rigæ indtel cristendommen jgen, oc han vor endh hertug af Danmarech, oc siden lang tid thereffter ta dictædæ thee thøm een low — kettæry och lefnet — som sinderlich er vdh fran alth andet folk, oc siæ ath the throo oppa then Gud som alting skap hafuer. Oc tee bæræ eet røth linetclædæ weep om tørres hofueth. Oc saraceni te weuæ tørris hofueth meth hwet linet, och cristnæ meth iacinctino oc iødernæ 22va [44a]|meth gult.
Jtem fran Nazareth æræ firæ leuce intel Naym, ter som Vor Herræ opuoctæ vden portin en qwindes enighæ barn, som la ponnæ baren dødher.
Jtem firæ leuce tæden er ten sted som Iezabel fordom bodhæ, ten verstæ drotning, som jhiel vor træd vnner hestæfødher oc opp vor ædhen aff hundæ af Gutz rettæ hefn for henniss sinder skildh et cetera.