21. Nu wel iech syæ nogit af te saracener oc therris leffneth

Capitulum 21. et cetera

Nu uel iec siæ nogit af te saracener oc therris lefnet meth stakcædæ ordh, som iek oftæ selfuer af thøm hørt hafuer, oc Machomets bogh som tee kallæ Al-Charon eller Mesel Haff eller Harme, thøm butith hafuer — huykken bogh iek selfuer seet oc offtæ ofuerlæst hafuer, fforty at saracener te thro oppa ten Gudh som hemmel och iordh oc alltingh som tervdy ær, skapt hafuer, oc forvdhen hannum er enktæ giort, oc bidæ then yderstæ domæ dagh, j huylken 24rb [47b]|thee ondæ meth liff oc siæll nederfaræ skulæ til heluites euygh pinæ, oc te godæ skulæ faræ indh j Paradiis til then euig saliched. Och then thro hafuæ ner allæ menniskæ te som tungghæ och siæl nydhæ.

J muæ oc vidæ at the saracener ok hetningæ oc allæ andræ som ikcæ æræ cristnæ eller iødher, te thro ath ickæ er andet Hemmærigæ, ter som godæ oc helgæ menniskæ j blifuæ skullæ efther tettæ neruærendes liff som vy hervdhy lefuæ, vdhen thet Paradiis som paa iorden er, ther som voræ forældræ, Adam oc Eua, foræ therris vlidelssæ voræ vdhscutnnæ oc vthkastæ. Tee siæ och ath ther ryndher honikh, 24va [48a]|melk oc vin, oc at the faa ther costæligæ hus foræ thøm bigdæ meth gul oc sølf oc kostæligæ stenæ oc allæ honnæ legemligæ løst oc glædæ til euig tyd effter thi som her huer fortiænt hafuer. Tessæ forscrefnæ faræ thiver blindæ, efftherty at tee hafuæ ikcæ tee helly trefollichets thro oc tro ikcæ ponnæ Ihesum Christum, Gutz enigæ søn. Jtem cristnæ oc allæ the som døptæ æræ, oc iøder the troo oppa tet hemmelskæ Paradiis oc at allæ menniskæ effter tørres godgerningher skulæ ther hafuæ løn meth Gudh oc nydæ oc see Guts claræ enlydhæ oc neruærelssæ met vbegrifuælich, ændeløsæ glædæ til euig tiidh.

Jtem cristnæ som then hel24vb [48b]|lyæ thro hafuæ oc fullæligæ hollæ meth Gudh vdy tørres hiertes ydmighedh, tee æræ alzenestæ lifsens børn och æræ vdy then rettæ vey til at kommæ vdy tet hemmelskæ Paradiis, huilketh som Ihesus Christus predicchædæ her j verdhen; oc han hædhen tidh oppfordh oc sider hoos Gudz Faders høyræ hondh oc hiid igeen kommæ skall ath dømæ lefuendes oc dødhæ.

Jtem nota at saracener thro oc een deel ath varæ sandh thet som Gudh talædæ jgemmen propheternæ mund. Men thee thro teth ikcæ beskedæligæ, ikcæ vellæ tee oc ladæ thøm vnderuysæ af nogher mand omod therriss 25ra [49a]|Makomets bogh.

Jtem nota saracener settæ firæ propheter øfuer allæ tee andræ oc sighæ ath Ihesus, Iomffru Marie søn, er then høxtæ ofuer allæ propheter, oc sighæ at han skal uthsiæ Gutz ordh oc rettæ dom ponnæ domædawæ. Fforæ then anden settæ thee Abraham. Hannum sighe tee at varæ Gutz veen oc thro prophetæ. Fforæ then trediæ Moysen, oc sighæ hannum at varæ Gutz fortalæræ, sender aff Gud til iødernææ. Fforæ then fiærdhæ nefnnæ thee Makometh, then skalk, oc sighæ hannum ath varæ hellik, och sigæ hannum at varæ thøm sendher aff Gudh meth then low oc thro som stor vdy hans bogh.

Jtem holle the tet 25rb [49b]|forvdhen all tuyl at Sancta Maria føddæ Ihesum oc bleff iomfru efter hans fødilssæ, ren vdhen all smittæ. The høræ oc gernæ thalæ om hennæ. Jtem Makomets bogh sier oc at Iomffru Maria føddæ Ihesum Christum oc bleff iomffru, oc at han er høxth øfuer allæ propheter och wor sand meth ordh ok gerningher.

Jtem sien setthæ the Sanctum iohannem ewangelistam nest effther the forscrefnæ firæ, oc han er høxth øfuer allæ the andræ oc er full aff salicheth ok sand kennædom, oc han gaff blindæ therris øfuen oc gioræ clostersyughæ renæ oc gaff dødhææ liff, oc at han opford lefuendes til hemmærygiss ryghæ.

Jtem nar som 25va [50a]|the saracener læsæ Sancti Iohannis eller Luce ewangelium j then stædh »Missus est Gabriel angelus,« ta hollæ tee bodæ therris henner ofuer therress hofueth, oc sidhen kyssæ theroppo met stor ydmygheth. Jtem siæ saracener at iødernæ æræ vantro oc gioræ illæ at the ikcæ villæ thro Ihesum som thøm aff Gud sendher wor. Te thro oc ikcæ at han villæ ladæ sek pinæ af iødernæ, men at Ihesus ford til hemmærygiss, och iødernæ pintæ een annen.

Saadan vantro oc villelssæ hafuæ tee vslæ saraceni oc mangæ vtaligæ andræ, oc ville ey waræ vnderuysdhæ saa at tee kommæ mattæ vdy rettæ veyyæ, toch ath the j sinnerligæ article well 25vb [50b]| kennæ then rettæ thro. Tha æræ manghæ aff thøm kompnæ til then rettæ thro oc bekennelssæ oc æræ wordnæ cristnæ, ok manghæ aff thøm wordæ godhæ at kommæ vdy rettæ veyyæ hafdæ tee predikcæræ som thøm Guts ordh clarligæ foræsighæ villæ. Jtem kenness tee selfuæ at Machomets bogh oc hans low skal een suygæ thøm saa som nu giør iødernæ low, oc sighæ at then cristnæ low oc thro skal blifuæ til then yderstæ domædagh et cetera/