© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
25m capitulum
Iech wel nu ofuersee meth tee rigæ som liggæ omkringh Iødæland, som Arabia, Egiptus oc Suria, och vell ladæ andræ pelægrymæ scrifuæ aff thøm, som tee land søøkt hafuæ eller søgennæ vordæ. Jek vel nu forætaghæ andræ land som megit lenger bortligendæ æræ, som er først Armeniam teth Myndræ, saa megit som iek ter saa taa iek ther ford frem jgemmen land.
Jek kom først frem at eet sloth som heder Delesplenir. Tet vor megit stort oc hafuer ligghit mangæ aar ødhæ, oc mich wor sauth at ter vor een fruæ, som maa calliss een trolkonæ. 31va [62a]| Hun hafuer een høg som star altid j een stor saal. Hoo som kommer tid och kan hollæ then høgh syu dagæ oc syu nætter vogendæ sa at engin theræ sofuer, han fongher aff ten fruæ huot han bedes. Han fonger ten fruæ ikcæ at see før en tee syw daghæ fremgongnæ æræ. Sofnædæ han oc j tee syu dagæ, ta gullæ tet hans liff. Tettæ villæ iek ikcæ thro, men mek vor sagt at thet vor for søkt ikcæ langæ siden aff thoo personer. Then enæ vor een koning oc then annen vor een hyrdæ. Thet gik koningin ikcæ vel, forty at han bedes wmuælik ting, men hyrdhen gik thet wel, han fek alth huot han hafuæ villææ.
Jtem nota at j then storæ 31vb [62b]|Armenia er een stor stadh oc god oc heder Artiron oc liggher ponnæ een dagsferdh ner eet vatn som heder Øuffraten, oc therhoos ligæ tu gantzæ høyæ biergæ. Tet enæ heder Sabissatolle, tet andit heder Ararat. Tet enæ er syu leucas opp at gaa, oc tet andit er altid fult aff snø. Ter siæ tee at archen bleff stonnendes j Noes flodh, oc een fiæl af archen er vdy eeth munkcæcloster som er vnder thet sammæ biergæ. Tok torff engin forsøgit at gongæ opp paa teth sammæ bierghæ for kuld skildh.
Ther er een stath hart hoos som heder Laudanie. Tee sigæ at Noe 32ra [63a]|bigdæ hannum. Ther er een størræ stadh ikcæ lankt thæden heder Hani, ther woræ tusendæ kyrker vdy ter han vor cristen. Ther er oc een skøn stadh heder Thauriza, och hand er vnder keysærend af Persen, oc ther er vtalich meken køpmandskaph, som hantheris meth wicth. Tædhen oc ty dagsferdh østervdh er een stadh hedher Sadone. Ther boer keysæren aff Persen om sommærend. Hand hafuer oc een god stad hedher Casach. Han ligger fran Iherusalem tre daghæ oc halftrediæsinztyuæ daghæs ferdh. Hand hafuer oc een stad som hedher Geth. Thet er een keysæræstadh, oc er then bestæ stadh j all Persen. Oc er ter een andhen stadh hedher Corna. 32rb [63b]|Han er megit størræ. Yderst j Persen er een størræ stadh hedher Turris Babel eller Babilonia, ter sines inthæ, men ær aldeliss forfallind oc ødh. Ter boo draghæ oc fuglæ oc dyur oc mangæ ondæ ormæ som edher hafuæ, oc teth land hafuer keysæren aff Persen aff keysæren aff Tartaria som iek tilforen sadæ, oc ligger ther teth landh hoos som Sanctus Iob fordom bodhæ, oc thet kaldes nu Swetzen, oc ther liggher eet biergæ. Oc theroppæ ponnæ findes manna, som selgiss j appotechen.
Jtem opp til then sammæ Swetzen ligger eet land heder Caldea. Theth er ikcæ stort, men tet er eet goth righæ, och tæden far mand intil Amazoniam, oc thet stirer alenestæ qwindæ, 32va [64a]|oc thet kom saa til: Ten tid ther voræ bodæ mend oc qwinnæ tilsammen, tha vor theræ konning som heed Colopius, meth allæ sinæ velbornæ mend jheelslagen vdy een stridh af koninghin aff Sichia. Tentid qwinnænnæ fingæ then tiendæ at vidæ at theræ mend voræ allæ dødæ, oc the woræ allæ enkcer, thaa foræ tee til j therris hastichedh oc gælnæ, och togæ allæ harnisk ponnæ oc ruktæ til marken omodh koningin aff Sichia oc jhellslogæ koningin oc allæ hans mend ok forderuædæ saa at the qwinder tee blefuæ saauell enkcer som tee andræ. Ternest gioræ qwinnennæ meth thøm selfuæ een euigh freth oc saa at tee villæ selfuæ radæ oc stiræ 32vb [64b]|landen vden noger mantz hielpp. Oc nu kesæ tee tøm altid een drotning — j een effter then annen som een affgaar — then som skøn, sterek, karessk, viis oc velboren er och vell gidher redhith j harnisk oc beskermæ thøm oc therris land.
Jtem vdhen foræ therre rigæ æræ noghræ øør. Een hedher Trimargite. Wd aff tee øø er thøm lofueth ath hentæ tøm mend tøsuer om aarit, toch at engin mand maa ther blifuæ lenger een syu daghæ huer tid vnder hans liff. Jtem nar ther fødes eet suønbarn, taa skal modæren fødi’t til tet kan gaa oc ædhæ, oc sendi’t sydhen heem til fadæren. Jtem naar ther fødes nogit velbyrdict møøbarn, taa skal mand afskæræ 33ra [65a]|teth venstræ brist meth een glødendæ kniff foræ skioldhen skildh som hun oppa then sidæ føræ skal. Fødes oc nogit andhit møøbarn, taa skall mand affskæræ tet høgræ brysth foræ buend eller armbørsth som hun oppa then sidæ hanteræ skall.
Jtem then sammæ drotningh hun styer sith land gantzæ vell meth sith rad oc embitzmend, oc holder thøm hordæligæ vndher lidelssæ meth low och reth, som tee bescrefnæ hafuæ. Jtem nar andræ herræ oc koninghæ som hoos hennæ besidendæ æræ, hafuæ krigh eller orloff, taa plæyæ the ath bedes hielp aff hennæ. Oc hun kommer thøm til hielpp meth stor makt saa ath hun fortiæner aff 33rb [65b]|thøm storæ swmmer guld oc penningæ. Oc muæ J vidæ at hun meth hennes æræ wisæ j rad oc frommæ j harnisk oc fulhordæ j stridh oc fultagæ j all hofuerk et cetera.