© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Capitulum 26m
Merk at Ethiopia liger sinder hoss caldeorum land oc hun er twennæ, then sindræ och then østræ. Then førstæ heder ther j thee land Chusis, then annen hedher Mauritania forty at falchit er ther megit suortæræ een j then førstæ. Oc er ter thet koningærigæ Saba, som læsess aff at koningæ aff Arabia oc aff Saba førde koning Salomonj skath et cetera, Oc at drotningin aff Saba kom a finibus et cetera 33va [66a]|at høræ Salomonis visdom.
Jtem alt tet vatn som j Etiopen er, kellæ eller flother, tet hafuer salther theff af then meglæ hedæ som ther er, oc ther eer een keldæ hun er saa hedh om natthen ath engin tool at tagæ thervdy meth sin hondh, oc saa cold om dagin at mand kan nøwæ ter drikcæ aff for kullæ.
Jtem tee blamend aff Mauritania tee ædæ lidet oc vordæ snart druknæ. The hafuæ blodsyughæ tee lefuæ ikcæ lenghæ.
Jtem vdaff Etiopia far man ind j then medelæ Indiam. Tee æræ tre Indie. Then næderstæ er sommæ stædæ megit kalt ath boo vdy, oc then medelstæ er wel til madæ koldh, oc then høxsthæ for megit heed. Vdy then nætherstæ Indiæ fødhes 33vb [66b]|cristalle aff iis oc vatn vdi stort frosth. West er thet at ther er storæ stene aff cristallæ, oc terj fødes tee bestæ diamante, som tee ther callæ hamesech. Dyamant er lidhen oc costælich oc hafuer storæ digder, som scrifuis af j stenæboghen. Sommæ æræ storæ som enn ært, oc sommæ som een bøøn, engin er størræ end een valnøt. Hoo som bærr hannum som kysker och æddru er, han giør hannum diærff oc stor hugnit. Hoo som hannum ppaa sigh hafuer j reth stridh, hannum far siældhen ath skadhæ. Han fordrifuer falskæ drømmæ, troldom oc Diæfuelssens æggelssæ. Kommer edher til hannum, taa suedes han oc vædes. Tee bestæ diamant af India the lignes 34ra [67a]|megit cristalle j therris lid, oc tee kundæ ikcæ polleres foræ therris hordheth skill. Ther findes oc sommæ som æræ […] oc sommæ æræ aff lidh som fioler. Ter fødes oc andræ diamant j Arabia; tee æræ mindræ oc sortæræ aff lidh. Oc sommæ fødes j Macedonia oc Cipren. Thet skeer oc offtæ ath manghæ fødes tilsammen forty at tee fødes aff huer annen indbyrdes af duggen, som oc giøræ margarite. Tee hafuæ oc gernæ mangæ slindher, sommæ tre, sommæ firæ oc sommæ fleræ. Margarite thee æræ allæ trindæ. Jtem nota at køpmennennæ siæliæ offtæ andræ stenæ for diamante, soosom æræ aff gulæ cristalle, aff saphiræ oc smaa stenæ som findes j musæredhæ. Man maa tok 34rb [67b]|forsøgæ tøm om te æræ rethferdigæ først thermeth at findes tee saa ath tee ladæ polleræ tøm, tha dugæ tee ikcæ. Jtem kan han ikcæ skæræ glas, saphiræ eller cristalle, taa dugher han ikcæ. Jtem: tak eet lidet stikcæ aff sieylsten oc legh theroppa diamant, taa hafuer sieylsten engen makt at draghæ jern eller nall effter sek om tee stenæ æræ bodæ lige storæ. Jtem: ber een wkysker eller een drankæræ een diamant hoos sek, ta hafuer diamant then tiid engin makt.
Jtem nota at India hedher aff eet vatn som ther løber som hedher Indo, oc ther gongher oolæ vdi som æræ tyuæ føder langæ.
Jtem vdi ten Medelstæ Indiæ skall 34va [68a]|mand faræ ouer mangæ øør oc intil Teth Vestræ Haff til een øø heder Ormes. Tid faræ offtæ kiøpmen af Venedia. Ter torfuæ engæ faræ fram met skib som iern er vdy, forty at ter æræ storæ stenæ oc grundæ aff sielsten som til tøm dragæ bodæ skib oc gotz.
Jtem j tettæ land ok Ethiopen hafuæ bodæ qwinnæ oc mend een ondh seed: Om sommæren nar som heet er, ta løbæ the uth til vatnit oc kølæ thøm ther. Oc ta løbæ tee altings nøgnæ oc leghæ forvdhen all bluelssæ, huilkith mek tottæ væræ megith vhøfuest.
Jtem er eet land jnden Jndien heder Kana, ther boor ondæ hetningæ. Sommæ bedæ til solen, sommæ til monen, tel ildhen, til vatnit, til iordhen, til thræ, till 34vb [68b]|hugormæ eller huoth thøm først mødher om moruennen tee vdh gaa. Jtem æræ ther storæ røtter som smaa hundæ, oc tee kundæ ikcæ tages aff kattæ, thi hafuæ tee hundæ tertil som tet giøræ. Jtem jordæ tee ikcæ therris folk nar thet døør, jkcæ helder een andræ dyur nar tee døø; tee hengæ thøm opp modh solen, oc ta vordæ tee genesten j een stakcæt tid fortærædæ aff hedhen.
Jtem maa man tæden seylæ intil ten øfuerstæ eller størstæ Indiam som er j Presbiteri Johannis keysærærigæ, vdi een hafn foræ endh stad heder Sarke, oc teth eer end skøn stadh. Ter boord mangæ cristnæ menniskæ. Ter æræ mangæ abacie, closter oc kirker, som hertu Otgerus 35ra [69a]|aff Danmark fordom stiktædæ, oc theraff hedæ ennu kyrkernæ ecclesie dani, teth er Danmaresk kyrker. Oc tæden maa mand taa seylæ oc til eet land heder Lombæ.