© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Capitulum 27m
Nota: Teth rigæ eller øø som Lombæ heder, teth er eet skønth oc rumt land oc hafuer een skow j sek oc heder Kombær. Atten dagsferd eer handh langh; engin stæd finner man peber voxæ vden ther allenestæ j then skow. Oc j thet land æræ thoo stædher, huylkæ te siæ ath hertug Otgerus thøm fordhom bigdæ oc kallædæ then enæ effter sin fadærmoder oc then 35rb [69b]|annen effter sin modermodher. Een heder Flandrina, ten annen heder Florenta.
Jtem giøræ tee saa meth pebæren som tee giøræ j andræ land meth viintræ: Tee sættæ then hoos andræ høwæ træ saa at pebertræ løber opp vedh andræ træ oc spretes vdi grennænnæ sa at han hafuer sin opphollelssæ at træsens grenæ, oc fructen henger nedh som andræ clasæ eller windrw. Oc tee pebertræ tee bæræ trennæ honnæ peber om arith. Ten førstæ peber er modher førend løfuænnæ vdhspringæ, oc thet er lang peber. Han tages aff om tortmonitztidh. Ten annen han vdhwoxer meth løfuen oc han er smaa 35va [70a]|winbær. Han tags grøn aff in iulio oc thørres jmod solen. Then worther hordh oc rynkcher sidhæ vdy, oc thet heder soorth peber. Ternest ta voxer then trediæ peber, oc han vorder huider oc smaa. Hannum behollæ tee selfuæ j landit, ter faa køpmendennæ siælden vdaff. Then førstæ peber kallæ tee sorbotin, then annen fulful, then trediæ banos.
Ther æræ mange ondhæ forgiftigæ ormæ j then sammæ skow. Voræ ikcæ een yrth som the hafuæ, ta thoræ engin mand kommæ j skowen. Then yrth heder lemonse, meth hennæ oos smøriæ tee theræ hendher, føder, skinæbeen oc armæ, oc ther føræ flyr alt edher.
Vdhen ten fornefnde skow ligger eet bierg som heder 35vb [70b]|Polumbe, oc vnder biergiter een stad som heder Palumba, oc paa then annen sidæ biergit er een keldæ som kaldes fons iuuentutis, vngdoms keldæ. Thet vatn gifuer saa godh lucth oc sødher døn oc teff aff sek at engæ honnæ yrter kunnæ luctæ eller tefuæ bæder, forty at j huer stund ta omskiftiss teth vatn oc hafuer sinderlich godh lucth oc teff, oc hoo som drikcer theraff nogræ daghæ fastendes, han fongher bodh aff allæ hondhæ syughæ som han hafuer inden j sith liff vdi een stakcæth tid vdhen helsoth. Oc tee som therhoos boo oc theraff drikchæ, tee sines all theræ lefnet at wæræ 36ra [71a]|vngæ. Jek drak ther trøsuer eller firæ sinnum aff. Jek hafuer følt ter goth aff tel mith legemmæ intel thennæ dag. Mand mener at then keldæ løber strax vnner iordhen vdh aff een keldæ som er j Paradiis saa at hun blandes meth entæ vatn før en hun kommer tidh.
Jtem vdi tet sammæ rigæ oc j tee øør som omkringh liggæ, voxer gantzæ goth ingæferd, sa at køpmen aff Venedia faræ tidh oc kiøbæ bodæ peper oc ingæferd.
Thet folk som ther boer, the hafuæ een vnderligh throo. The bedæ til een oxæ eller nødh oc caldæ hannum ath varæ teth alt helliesthæ dyur for hans enfolliched skill. Jtem eet 36rb [71b]|selscap vdi staden eller byen tee fødæ alltiidh een oxæ sa ath nar som han hafuer sex ar dragueth plaw, taa offræ tee hannum oc æde’n meth stor høtidh, oc hoo som kan ter fongæ eet lidet stikcæ at ædæ aff, han meener at han er theraff gantzæ helligh. Jtem gømmess een sinnerligh oxæ til koningens behoff, oc then som hannum tagher waræ, han tager hans vatn vdi eet kar aff guld, sa giør han oc vidh hans møk, ok therræ øfuerstæ prelatæ, som heder archiprothopaten, han tagher thet forscrefne vatn oc møk vdi tee sammæ kar, eller oc j kostæligæræ, oc bær thet indh 36va [72a]|foræ koningin oc gnider oc smør ther koninggens brist meth oc ænlidit, thet sammæ giør han oc meth møghit meth stor ydmigheth thertill at koningin maa faa te firæ digder som oxen hafuer. Thernest taa smørges andræ herræ oc førstæ som hoos hannum æræ, thernest almenigæ hoben som thertil kundæ kommæ, oc tenkcæ at thee skulæ vordæ helly aff then ting, som entæ duer oc vhøfuest err.
Jtem hafuæ tee afgudæ som æræ giordæ halfuæ efter meniskæbelædhæ oc then anden halfdell efther een oxæ, oc ther bedhæ tee til. Gud gifuer sith thol thertil at Diæfuælind boor thervdy ok gifuer thøm suar meth 36vb [72b]|falsk oc suegh til tee tingh som tee hannum atspøriæ. Oc thertel ofræ tee kostæligæ gafuer, oc sommæ ofræ therris egnæ børn oc stenkcæ tee blodit ponnæ augudhin.
Jtem nar mannen døer oc husfruen lefuer jgeen, taa skal husfruen iordiss meth then dødæ kropp, vden saa er ath hwn hafuer nagit hans barn lefuendes. Taa ma hwn vdhkesæ at lefuæ meth sith barn, oc giør hwn thet, taa er hwn ikcæ saa werdich sidhen som før efterty hun villæ ikcæ følghæ sin mand. Døør oc husfruen ok mannen lefuer jgeen, taa hafuer han kooreth om han vell huot heller han vil følgæ eller ey, oc huot heller 37ra [73a]|tee hafuæ børn eller ey tel sammen.
Jtem voxer ther sterkt win oc goth. Thet drikchæ qwinnænæ oc ikcæ mennennæ. Jtem hafuæ qwinnennæ skeg lighæ som mennennæ, oc qwinnennæ ladæ alltid ragæ therriss skegh oc ikchæ mennennæ et cetera et cetera et cetera.