© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Capitulum 28m
Østerudh fran forscrefnæ land tyy dagsferdh ower mangæ øør kommer mand j eet rigæ heder Meaboaron. Therj er een stad heder Calamie, ther ligger Sancti Thome apostoli legemmæ j eet stort tempel och skønt vdi ten sammæ 37rb [73b]|stadh som han toldæ dødh. Thet er ikcæ lengæ sidhen teth rigæ vor alt sammen cristnit, oc nw æræ tee tyuer bort vendæ til te snødæ hetninges vantro oc villelssæ oc actæ ey ten helly apostoles legemmes neruærelssæ, som thøm stor hielp oc velgerningher beuyser som iek herefter nogit siæ wel.
Jtem findes ther vdynnen sinnerlygæ bøgher at hertu Otgerus aff Danmark van allæ tee land oc bigdæ then fornefnde kostæligæ kyrkæ then tid then verdigæ apostoles been først voræ opphøyædæ, oc han lod leggæ thøm j kostæligæ skrin meth guld oc sølff och costæligæ stenæ skønligæ giort. Oc try hundreth aar thereffter ta togæ tee 37va [74a]|assirii thet fornefnde skrin meth then verdigæ apostoles been oc førdi’t jndi Mesopotamiam til een stadh hedher Edessa, oc ther efter trætthen oc halftrediæsinztyuæ aar fingæ the fornefnde Sancte Thome skriin oc legemmæ jgeen, oc er nw j fornefnde hans kyrkæ, oc til eet tegn ath thet sa tid igeen kom, taa henger hans høyræ arm meth honnen for vdhen scrineth som han vdy ligger. Meth huilkin hand man mener ath han tok vdi Ihesu Christi vnder, oc til eet tegn ta giør then hand storæ iertegn. Nar too trættæ om nogher sak, tha scrifuæ tee tilsammen tee ærændæ som te trættæ om oc leggæ bodæ 37vb [74b]|delænæ j fornefnde handh, oc gaa saa allæ bort ok kommæ jgeen om een timmæ tereffther, oc ta finnæ tee hans skrifth som reth hafuer, ligendæ quer j honden, oc hans scrift som wreth hafuer, ligger bortkast lankth bort ponnæ guluyt.
Nu tywer er thet fornefnde folk som iek før sadæ aff, iemmerligæ forblindet aff Diæfuelsens ægelssæ oc æræ allæ hetningæ oc hafuæ oppseth j fornefnde Sancte Thome Kyrkæ mangæ affgudæ, oc sinderligæ ta hollæ tee aff een som er størst oc giort som een mand ok sider oppa eet høyt sædæ, som er behenkt meth guld oc sølff och silchæ oc costæligæ dyræ 38ra [75a]|stenæ oc hafuer om sin hals hengendæ mangæ kostæligæ bæltæ meth gull oc dyræ stenæ, oc til then affgud er meghin søkningh af hethningæ langueyess aff andræ land meth stor ruelssæ oc ydmikhedh, oc meth størræ een tee cristnæ søgæ Sanctum Iacobum vdi Gallicia, ther som han liggher. Tee æræ ok sa forhindrædæ aff Diæfuælind at sommæ vellæ ey see opp, vdhen see ligæ nedher for thøm all therris reysæ oppa tet at tee entæ hindher fongæ skullæ som thøm skadæ kan j therris gudælichedh som the hafuæ til then fornefnde augud.
Jtem tee som ner boo oc tidh søgæ for pelægrimæ, tee fallæ pan38rb [75b]|næ therris knæ huerth annit eller huerth trediæ fiæth oppa thet at therris reysæ skall giøres thøm lang at tee skuldæ faa tess meræ løn oc noodhæ nar te frem kommæ. Sommæ æræ oc sa galnæ aff Diæfuelssens ingidelsæ at the giøræ thøm selfuæ saaræ meth therris knifuæ eller meth andræ vabn, oc sommæ skæræ stikcæ aff therris køth oc kastæ intil afgudin til ofuer nar tee tid kommæ.
Jtem nar therres høxtæ høtiidh, er sasom at then dag der therres afgud vor førsth opsetter j templit, eller oc ter han først gaff suar, ta er tiidh megit groff søkning. Tid kommer ta mestædelin aff alt falkit aff 38va [76a]|thet gantzæ righæ och hafuæ ther processiones meth stor høtiid oc føræ then augud ok følgæ hannum all staden omkringh vdy een vogn kostæligæ clædder meth guld oc silkæ oc diræ stenæ, oc for hannum gongæ iomffruer too oc too tilsammæn oc singæ oc quædæ skønligæ ponnæ terress mool, oc thernest gaar eet annet party meth mangæ hondæ seydæspell oc andræ behennikt, huer effther sith embitæ, oc thernest følgher then vogn ter afgudæn j er, och vedh bodæ sider trænges pelægrimæ, som longhveyess tidh kompnæ æræ, oc aff thøm maa mand see een stor vyllelssæ huorlund tee æræ 38vb [76b]|eggædæ aff Diæfuelsens falskæ gudælichedh. Sommæ aff thøm kastæ thøm vnner hiwlennæ aff vognen, ok vognen gongher ofuer tøm oc brider sender therris armæ, been, hals, rygh, sidæ oc andræ ledher, oc sommæ blyfuæ alltings dødæ oc sigyæ at tee skullææ fongæ therforæ løn j thet Paradiis som oppa iorden er. Oc nar ten processio er ta giorth, oc auguden er oppseth innen j sin stædh, ta kommæ ind for hannum mangæ oc grædæ oc sommæ dræbæ thøm seluæ. Tee æræ teever sa forblindædæ at te tenkcæ ta strax at kommæ ind vdi Paradiis ok faa ther godæ dawæ 39ra [77a]|til euig tid meth therris augutz hielp huilken som thøm indfører tel euig fordømmelssæ. Thet skeer stundom j sligh een høtidh som foræ er nefnd, at ther findes tu hundret eller fleræ dødæ ligindes som thøm seluæ hafuæ dræpt, oc taa kommæ tee dødes venner oc tagæ therris dødæ kroppæ oc Diæfuelsens martires æræ, oc bæræ tøm meth een sinnerlich sangh som tee tertil hafuæ, ind foræ therris augud foræ eet ofuer. Oc thernest giøræ tee eet bool oc brennæ thøm allæ sammen vdi therris augud til heder. Oc sommæ gemmæ aff tee been oc askæ for stor hellydom.
Oc for fornefnde tempel er eet vatn, 39rb [77b]|som eet lidit feskævatn, oc tervdi kaster falkit therris ofuer som er guld oc sølf, dyræ stenæ, costæligæ kar oc annet huot te hafuæ som costælict er. Oc tet ofuer tagæ tee opp som j templit tiænæ vdy sinnerlighæ tidher om arit och giømmi’t til templens bigningh oc til augudennæ ok til andræ stickæ som tertil hør. Tok hollæ tee selfuæ then bestæ dell til tørress eygit behoff.
Allkiærestæ venner met Gud! Vy cristnæ menniskæ kundæ aldry fullofuæ oc æræ oc takcæ oc tiænæ vor Gud oc vor skabæræ, then hellygæ trefollæliched, Fader oc Søn oc Then Helligæ Andh, som 39va [78a]|een Gud oc tre personer er, for then storæ, wbegryuælich kerlicheth, noodæ oc trøst, løn oc glædæ som han oss beuyst oc gifuet hafuer j mangæ vtaligæ moodæ oc sinnerligæ hermeth at han, som sandhetzlyus er, hafuer gifuet oos then helligæ tross lyus j tettæ verdhen oc tertil oss allæ som vor troo oc vor lefnit hollæ, som han oss gifuit oc budit hafuer, thet ewinnæligæ lyus meth sek selfuer j Hemmærigæ, och han frelsædæ oss fran sadan vhørlig Diæfuelsens villelsæ, vantro oc mørk som te vslæ hetningæ thyuer iemmerligæ j fordømth hafuæ et cetera et cetera et cetera et cetera.