© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Capitulum 30m et cetera
Nota at aff forscrefnæ land ma mand seylæ ofuer Tet Vestræ Haff oc till een øø heter Caspho. Ter hafuæ tee sadan sedh nar ter vorder nager syuger sa at tee ikcæ trøstæ hannum at lefuæ, hannum hengæ tee vdi eet trææ lefuendiss før han dør oppa tet at ormæ skulæ ikcæ kommæ til hans legemmæ. Men tee villæ at hemmællens fulæ skullæ ædæ hans køth, oc tee tro at allæ fulæ æræ Gutz ænglæ.
Jtem hafuæ te oc een annen sed. Nar noger vorder syuger, ta kastæ tee een snaræ at 42va [84 a]|hans hals oc kylke’n jheel meth storæ hundæ, oc syden retæ te hannum kostæligæ til oc æde’n foræ vilbrath, oc holle’t foræ een godh reth j therris gestæbudh.
Jtem nar man vdfar aff thennæ øø, tha æræ ther mangæ landh oc øør som nw er lanct at scrifuæ aff. Thernesth kommer mand till een øø heter Melchy. Ther er tet grofuæstæ oc verstæ falk som iek hafuer noger tiid seet. Te hugges oc slass altidh, oc foræ een liden ting sla tee huer annen jhiel. The sparæ oc engin, oc nar too som v-venner æræ, forlichess ta er venskabit ikcæ fulgoth melløm thøm føren tee hafuæ drukchit een fulstor drik aff 42vb [84b]|huer annens blod.
Tæden seyler man fræm foræ mangæ øø, som mangæ vnnerligæ ting æræ vdy som lankt er nw at scrifuæ aff, oc kommer til een øø heder Trachoide. Ter er falkit vilt som andræ dyur. Te boo vdi clepper, biergæ oc grafuer oc ædæ hughormæ oc andræ ormæ oc dyur som the ther faa kundæ. Te talæ oc jkcæ, men therræ velliæ visæ tee meth tegn som andræ dummæ. Tee elskæ megit dyræ stenæ for therris skønheth, och jkcæ for therris dygh skill. Oc sinnerligæ hafuæ tee een sten, han hafuer ty oc halftrediæsinztyuæ hondæ lidhæ, han heter tracoitides.
Tæden 43ra [85a]|oc ofuer Tet Vestræ Haff far man ind vdi eet rygæ hether Natumeram. Tet er vel tusennæ milæ stort som leuce kalless. Tet falk som ther fødes, hafuæ hofuith som andræ hundæ. Tee hetæ in greco cinaphali. Te ga oc altid nøgnæ wden een liden cludh som te hafuæ foræ oc bagh at skiwlæ therræ lønlich tingh meth. Toch hafuæ te skel oc vidh; te æræ oc megit dyugdæligæ oc velvoxnæ falk oc sterkt aff leder oc hordhæ at rettæ. Nar tee hafuæ kryy, ta hafuæ te ikcæ annen vobn en langæ spyuth oc bretæ skiollæ. Te stridæ megit mannæligæ oc clogligæ, huilkæ fongæ te gribæ j 43rb [85b]|striden, thøm ædæ te genesten vden noger mescundæ. Te bedæ oc allæ til een oxæ, oc terforæ bær huer terræ ther j sith ænlidæ een oxæ aff guld eller aff sølff.
Jtem er therræ koning megit mektik oc righ, han ber omkringh sin hals vdi eet bond try hundreth østerlands margaritas, oc ther læss han synæ bøner oppa huer daw før han æder, som vy giøræ meth Pater Noster. Han ber oc om sin hals een kostælig robin, som ædlæ, ren, skøn oc skinendæ er, han er sa lang som een mantz fodh oc fem fingræ bred. Then lader han kostæligæ forwaræ, thy at hans ligæ findes ikcæ. Mestæ han then steen, tha huldes han 43va [86a]|ikcæ lenger for koning. Keysæræ Grantkan hafuer offtæ oc ydæligæ meth stor clogheth arbeydit therom at han mattæ fa then sten bodæ meth gafuer, forrethzlæ eller orloff, han kundæ aldry fongi’n.
Jtem nar mand seyler thæten, ta kommer man til een øø hether Silla. Hun er ottæ hundreth milæ som leuce kalliss, stoor, oc ther boer ikcæ megit falk vdy foræ mangæ hondæ ondæ ormæ skil, oc sinnerligæ æræ ther kokodrylly. Te æræ strybædæ sortæ och gulæ oc hafuæ firæ stakcædæ been oc brethææ cløer. Sommæ aff thøm æræ trættyuæ føder langæ oc sommæ stækgræ. Huor tee frem gongæ, ther liggher een wey effther lighæ43vb [86b]|som een man hadæ draghet therfrem een stoor knwb.
Wdi thet sammæ land er eet høgt oc breth biergh. Øfuersth oppa tet er eet digæ meth vatn, oc doræ siær at voræ forældræ Adam oc Eua the grætæ thet vatn ther tee voræ vd kastæ aff Paradiis. Oc oppa botnen j thet sammæ vatn fødes mangæ kostæligæ stenæ, margarite oc andræ stenæ. Teth fattigæ falk ther aff landit plæyer altid meth koningins orloff indh tid om arit at gongæ j thet vatn oc feskæ theropp kostælighæ stenæ. Tok smøriæ tee tøm til foren met een yrth som hether lemonse, som før er nefnd, 44ra [87a]|thi at ther er mangæ forgiftigæ ormæ. Oc aff thet vatn flither een strøm; thervdi finness oc mangæ dyræ stenæ. Jtem siess ther at te dyur oc ormæ som ter vdi landit æræ, skadæ entæ fremmædæ falk, men allenestæ therris egit falk. Jtem æræ ther huidæ løwer, gantzæ storæ, oc mangæ andræ dyur och fughlæ, sma oc storæ, som ikcæ æræ vdi voræ landh. Jek sa ther oc fleræ stæder eet stort vnder, som iek tilforen nøwæ troth hadæ, sasom er gess meth tu hofuit. Jtem syness ther hafuit fleræ stædæ megit høgræ een landit. Hoo som langledes seer thertil, hannum tikcher at vatnit hengher 44rb [87b]|ved skyen, huilkith mek hatæ varit eet stort vnner, hadæ jek ikcæ lest tettæ eftherscrefnæ mirabiles elaciones maris et cetera.