© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Capitulum 31m
Hoo som far aff forscrefnæ land sindherudh, han finner eet rwmt koningsrighæ, som kallis Dondyn, oc then koning hafuer firæochalftrediæsinztyuæ koningæ vnner sek, som omkring hannum besidendæ æræ vdi tee øør som ther omkringh liggæ. Nar noger mand vordher ther syug, ta gar een hans veen til affguden oc forhører aff hannum om han skal 44va [88a]|døø aff then syugæ. Sier affguden ney, tha sier han hannum oc lægædom meth som han skal fongæ bod aff. Sier han oc at han skal døø, ta byudæ te til sammen allæ venner oc sla hannum jheel oc rethe’n uel til oc ædhe’n meth stor høgtidh meth glædæ oc seydhenspell.
Jtem vdi the øør som ther omkring æræ, findes falk som vtroligæ vnnerligæ æræ skaptæ. J een øø er falkit owermadæ megit stort, oc the hafuæ jkcæ vden eet øfuæ, tet sider foræ vdi endit. Te ædæ all therris mad raa, kiøt oc fesk, forvden salt eller nogræ andræ yrter.
Jtem er ther een annen øø, ter boer falk som gantzæ van44vb [88b]|skapt er oc vsinlicth. Te hafuæ huerken hofuith eller hals, oc ty hetæ tee acephaly. Øwen hafuæ tee foræ thøm, eet ponnæ huer sidæ oppa bristith, oc therjmelløm een stor oben mundh skapt som een hestæskow.
Jtem ponnæ een annen øø er falk som hafuer sleth ænlidhæ forvdhen næsæ oc øgnæbraa oc hafuæ sma gab vdi then stæd oc gantzæ lidhen mwn.
Jtem vdi een annen øø er falk therris øfuerstæ læbæ er sa stor oc wider at meth hannum mwæ tee betenkcæ alt therris ænlidæ.
Jtem j een annen øø er falk som hafuæ sa liden mwn 45ra [89a]|at te skulæ tagæ tørræ fødæ til thøm, øll och madh, meth sma piber oc the hafuæ huerken tungæ eller tenner. Thi kunnæ tee ikcæ talæ vden meth tegn.
Jtem er j een annen øø falk som vel er skapt oc voxith. Te hafuæ føder som andræ hestæ oc æræ sa raskæ løbendes at te gribæ villæ dyur j skowen tee som te ædæ.
Jtem vdi een annen øø er falk som gantzæ lodnæ æræ oc ga oppa hender oc føder oc løbæ opp at træ som andræ aber. Te kundæ jkcæ talæ, tok siness tee at varæ skæligæ ty at te hafuæ koning oc andræ embitzmen som thøm stirer.
Jtem oppa een annen 45rb [89b]|øø æræ tee allæ haltæ, thy huer man at te hafuer føder, ta gaa tee toch vnnerligæ paa therris knææ sa at te offtæ fallæ neder ter te gaa skullæ.
Jtem vdi een annen øø er falk som hafuæ bodæ delæ, qwinnæ oc mand. Nar te nydæ mannen, taa giøræ the børn, nar te nydæ qwinnen, ta giørs tøm børn, som tee fødæ nar therris tid kommer.
Jtem vel jek nu ladæ bestonnæ mangæ vnnerligæ ting som finness vdi fornefnde firæochhalftrediæsinztyuæ øør, bodæ om falk oc andræ stikcæ aff skafnith, aff seder, aff gerningher som megit vtrolicth er thøm som fingit ath 45va [90a]|høræ, ty at tet voræ megit lank allting fullæligæ vd at scrifuæ som te ter skaptæ æræ et cetera/.