© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Capitulum 32m
Nw effterty at saa mangæ menniskæ oc troll æræ vdi fornefnde øør som vnnerligæ skikcædæ oc skaptæ æræ, ta vil jek ey nw ytermeræ scrifuæ aff thøm, aff tee øør som sinnermeræ udh æræ, som megit vnnerligæ ting oc falk oc andræ creaturæ vdi finness, mest forty at hoo som tet lestæ eller høræ, han teth nøwæ tro villæ. Och villæ jek ikcæ ydermeræ faræ sinnervdh for mangæ honnæ faræ skil som te mek beretæ 45vb [90b]|som tet vel vestæ. Thy vell jek nw siæ af tet storæ rigæ ruktæ oc makt oc æræ som keysæren aff Tartaren hafuer. Ty for jek ta sinnerud meth mit selskap til skips oc vor lengæ vdæ j søen oc led ther stor nødh føren jek fremkom til tet rygæ som kalles Manti, huilket som ligger til tet øfræ India ponnæ ten enæ sidæ oc løber intil Tartaren pa ten annen sidæ.
Tet rygæ Manti effter sin storlichedh er bæter, løstælicher oc rigæræ aff allæ honnæ stikcæ een noger te rigæ ther omliggæ, oc æræ allæ dyur fulæ oc falk fedæræ oc skønæræ, oc 46ra [91a]|nøwæ finness thy som gongæ oc bedes ther mad, thi at tee hafuæ ther allæ nok. Teer æræ skønæ mend oc en skønæræ qwinnæ. Mennennæ hafuæ faa hord oc langæ vdi therris skeg, oc sidhæ oppa bodæ sidher vidh therris mund sadanæ hord som her hafuer woræ kattæ.
Jtem ther wy først kommæ oppa landit, tha fundæ wy een stad som heth Lathori, eend dagsferd fran hafuith, oc the ther bodæ, the voræ allæ cristnæ. Tha vndrædæ wy meth stoor glædæ at wy fwnnæ een hell stath meth cristnæ falk. Oc er fornefnde rigæ mestædel beseth meth cristnæ falk, oc vor vdi fornefnde stadh godh tiid oppa allæ 46rb [91b]|honnæ stikcæ, oc sinnerlygæ ponnæ ædendæ waræ. Ter er oc een hondhæ ormæ som te ædæ ther j allæ honnæ gestæbudh, oc fingæ tee ikcæ aff hannum til sistæ reth, ta takchædæ tee lidit for gestæbudit.
Jtem æræ vdi fornefnde rigæ mangæ stæder, kyrker och closter som hertug Otgerus stiktædæ. Jtem æræ ther storæ høns; te hafuæ ikcæ fiædræ som woræ høns hafuæ, men te hafuæ skøn huith wll. Jtem æræ ther mangæ tammæ odræ som nedh løbæ j vatnith oc hentæ feskæ til therræ herræ nor tee tøm til sigher.
Ffran then stad oc nogræ dagsferd kommer mand til een annen stad vdi tet sammæ rigæ som hether Cassaye, tet er saa megyth 46va [92a]|at siæ som hemmelssens stad forti at mand mener at tet er then størsthæ stad vdi verden er. Han er halftrediæsinztyuæ leuce eller milæ omkring oc er sa snæwert beseth meth falk at thet stort vnner er. Oc ligger thet vdi hafuit som Wennedie giør, ther er oc mer end tusennæ oc tu hundrit broer eller briggher, oc foræ broen er eet stort torn, kostælict oc sterkt oc falk oppa som staden beuoogæ omod keysæren Grantkan. Ther æræ oc mangæ cristnæ oc closther oc sortæbrøder oc grabrødræ, som ther ikcæ tiggæ. Ther er oc megin søgning aff kiøpmend aff allæ 46vb [92b]|land. Ther voxer oc godh wiin som ther kaldes bigon. Jtem er ther eet closter een mill fran stadhen, som er en abbacia aff hetningæ, oc hoos thet closter er en skow, som all omkring in er lucther. Ther sta vdi mangæ træ aff mangæ honnæ fructh, oc mith vdi skowen er eeth høgt biergh oc wiit. Oc j fornefndæ skow æræ mangæ vnnerligæ oc siælsinæ dyur, huilkæ dyur munkænæ aff clostæret gifuæ then almøssæ, som tee optage aff bordhit vdi kostælygæ gulkar oc leggæ megit mer til en allmøssæn tilsigher. Och nor then som almøsen skyftæ skal, ringher een 47ra [93a]|clokcæ som er aff sølff, huilken han ber vdi sin hand, tha kommæ løbendes mer end tu tusennæ dyur, storæ oc smaa, oc settæ thøm allæ vdi een ring ligæsom andræ fatigæ falk. Taa gaa tee som thet befalit er, oc skiftæ maden melløm thøm som jbland annit fatikt falk, oc nar tee høræ clokken een annen tidh, ta løbæ tee allæ bort jgen huer sin wey at skowen. Wy strafuædæ thøm foræ huy te gafuæ ikcæ fatikt falk ten mad, ta suarædhæ tee jgen oc sadhæ at tid kommer entit fatikt falk, oc kommæ te en tid, tha wyllæ te en heller fødhæ te fatigæ dyurr 47rb [93b]|thermeth. Therris wanthro er saa at nar noghræ ædhlæ eller welbyrdigæ folk døø, ta faræ therris siælæ vdi tee ædhlest oc bæstæ dyur, oc nor nogit annit falk døør, ta faræ therris siælæ vdi te andræ dyur som myndræ æræ, oc ther pinæss tee foræ therris sindher sa lengæ til tee hafuæ fultgiorth, oc kommæ ta strax til Paradiis — huilkit tewer een stor wantro och willelssæ er.
Jtem æræ manghæ vnnerligæ ting j fornefndæ stadh, aff huilkæ jek ikcæ nw scrifuæ wil.