© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Capitulum 34m
Nw om keysæren Grantkans pallatz, som er vdi then stadh Caydo. Tet er omkring meer een too hetenskæ milæ oc er mwrit meth kostælich gerning, oc therudi er mangæ salæ skønlygæ giordæ oc megit kostæligæ. Then sall som selff vdi sider, oc størst er, hafuer vdi sek firæochtyuæ høwæ pelæræ, støptæ aff purt guld, och allæ veggennæ indentil er clædæ meth eet honnæ skin aff dyur som 49rb [97b]|kalliss paties, oc te skin æræ reth blodrødæ oc gifuæ skin aff tøm som soolgisler saa at eet menniskens øwæ kan nøwæ tolæ ten clarheth som theraff skin. Tee skin hollæ te dyeræ een nogit guldh, oc æræ sommæ af tee hetningæ sa galnæ at tee bedæ til sammæ dyur for therræ kostæligæ farwæ oc skønheth skill.
Jtem wil iech ey tyæ tettæ efterscrefnæ foræ thøm som mek ey tro vellæ, oc ho som wil ikcæ troo, han kan ikcæ forstaa huot hannum siess. Ta sier jek nw vessæligæ for sennen at øfuerst vdi fornefnde keysærens pallatz eller saal er keysærens sædhæ, som er høgth 49va [98a]|opp meth mangæ trappher, ther som han plæyer at sidæ j hans høxstæ mayestath. Oc tet sædæ eer opp giort fra næthers oc til høxstæ aff guld oc aff mangæ honnæ dyræ stenæ. Huer trappæ er giort aff sinnerligæ stenæ, ten førstæ aff ametisto, ten annen aff sardio, ten trediæ aff chrysolitho, oc saa te andræ trapper aff andræ kostælighæ stenæ, huilkæ stenæ oc trapper tilsammen løddæ æræ ok kostæligæ omkringh lafdhæ meth renth guldh. Jtem oppa then wenstræ hond som keysæren sidher, een trappæ næther meræ, sydher hans førstæ høsfrw, oc henness sædæ er giort aff jaspidibus kostæligæ laukt omkring meth guld. 49vb [98b]| Jtem een trappæ næther meræ sider hans annen husfruæ, oc adher een trappæ næther meræ sydher hans trediæ husfrwæ, forty han hafuer alltid tree husfruer, oc næthen for then trediæ husfruæ sidær velbyrdigæ oc godæ qwinnæ huer effther syn staath. Jtem nota at allæ qwinnæ j thet land som mand hafuer, the bæræ oppa therris hofuit eet tegn giort som een mantz food, aff kostælich gerningh, huer efter sin formwæ, oc therponnæ skullæ te kennæ thøm wæræ bæthræ een andræ løsæ qwinnæ. Jtem oppa keysærens høygræ hondh, een thrappæ nedher, 50ra [99a]|sider keysærens førstæ søn, oc sa alt nedher ath herræ oc førstæ aff keysærens slecth.
Jtem forowen ouer te sædæ som keysæren oc tee fornefndæ sidhæ, er giort som een dræth vdi vinbæræqwistæ oc j een annen kostælich gerning aff reent guld, hoss halftrediæsinztywæ alnæ lankt, oc theraff nedherhengæ windruer eller vinbæræclassææ giordæ aff allæ honnæ stenæ som kostæligæ oc dyræ stenæ æræ, aff mangæ hondæ lidhææ. Oc keysæren oc allæ tee ner hannum sidhæ som foræscrefuith, hafuæ huer sith synnerligæ bordh megit kostælicth sa at theth 50rb [99b]|mynstæ stor ey til ath regnæ wid nogher penningæswm vdi woræ land. Oc nar keysærens høxtæ høytid er, ta er hans bordh aff purt guldh kostæligæ belaut och giort meth kostælighæ stenæ som oss j tessæ land vbekennæ æræ, oc tee andræ bord æræ sommæ aff aloes, eet træ som saa hether, som flydher ud aff Paradiis, oc sommæ aff røth oc skinennæ filssbeen, oc allæ æræ tee kostælygæ giordhæ oc belaudæ meth guldh. Fforæ te bord staa oc tiænæ herræ oc førstæ oc banæræherræ och thagæ therris æmbythæ som thøm befalædæ 50va [100a]|æræ grantgifuæligæ waræ. Engin aff thøm er sa dyerff at han torff talæ eet ordh vdhen keysæren bether hannum, eller oc keysæren taler nogit til hannum. Men ther staa andræ, som æræ qwædæræ oc sangæræ, foræ bordhith, te widæ nar thøm bør at giøræ therris æmbythæ. Ter æræ oc tee som pleyæ at læsæ cronicas aff herræ- oc førstælefnit, oc thet giøræ te oc naar thøm til sigs.
Jtem nar fornefnde keysæræ sidher vdi hans maiesthath som foræ er rørth, ta sidæ firæ notarii hoos hans fødher. Te scrifuæ tet mynstæ ordh som udhgaar aff hans mwnd, thy at huot som han taler, tet skal fræmgaa vdhen nogher genkallelssæ.
50vb [100b]|Jtem allæ fadh oc kaar oc andræ stikcæ som beehøfuiss til hans bord nar han sidher vdi hans høxtæ majestath, te æræ aff kostæligæ dyræ stenæ oc gioræ mæstærligæ meth guld, oc andræ dawæ æræ allæ hans kar till drik oc madh aff clarth guld, sa æræ och allæ stickæ som hand hafuer vdi hans hærbæræ. Entæ skødhæ the ther sølff vdhen til pælleræ trapper oc ath leggæ therris gulff meth.
Oc nar keysæren er vdi then fornefnde saal, tha staa mangæ banæræherræ och andræ herræ meth therris suerd oc meth therris tiænæræ ok forwaræ the dørræ kostæligæ, 51ra [101a]|thi at ther maa engin jndkommæ vden thee som kallædæ vordhæ eller bud hafuæ til keysæren at tee ind mwæ gongæ. Tet sammæ eer oc j allæ hans herbæræ eller huss, j huor han eer.
Jtem er then fornefnde sall minæ hundredæ føder bredh oc meer en minæ firæ hundredæ fødher lang, oc vdi er keysærens herbæræ, som hans seng vdi er, er een pellæræ aff purth guldh, oc thervdi sider een roobin, een mantz fodh lang, som alt hans herbæræ lyuser klarligæ om natthen. Jtem vdi een annen sall som er mit vdi fornefndæ palatz er een høyg vpgangh, oc ther 51rb [101b]|stoer eller sidher keysæren offthæ nar hannum løster, huilken oc kostælic er giordh. Ok vdi te firæ hyrnæ aff fornefndæ sal sta firæ hugormæ vdi, kostæligæ giordæ aff guldh oc kostæligæ stenæ, oc vedh sidernæ aff fornefnde sall henghæ kostæligæ cortiner eller dretther aff silkæ knittæ som andræ garn, oc til huer knwdæ hengher een stor margaritesteen. Oc vdhen foræ te drætter er eet rwm som hans kellæræ skal wæræ, och thervdi giømmess hans drikcæ oc hans drikcækar, som kostæligæ oc vtallygæ æræ, oc ther te skenkæ 51va [102a]|dagligæ drik vdi oppa allæ hans bord.
Jtem vdi fornefndæ palatz omgong er een parek eller trægard, som mangæ honnæ træ oc fructh vdi findes, ok mith vdi fornefnde parek stor een skøn sal oppa eet høyt biergæ aff vnnerlig bigningh, sa at jek hannum vdhscrifuæ ikcæ kand foræ hans kostælicheet skil. Oc ther gongher vatn vden omkringh oppa then enæ sidæ, ther som broen gongher til ter som hans ingang er, oc oppa te to sidher æræ skønæ feskævatn, 51vb [102b]|som mangæ godæ honnæ feskæ vdi gongæ oc mangæ honnæ fuglæ som j vatnet plæyæ at væræ, som er gess, ænder, swanæ, storkæ, heyræ, oc vdi fornefndæ park eller trægard æræ oc mangæ honnæ dyurr sa at keysæren, nar hannum løster, ta ma han stonnæ vdi eet vinduæ oc see at hans swønæ tagæ feskæ, fuglæ oc vilbrath sa offtæ som hannum løster. Oc mwæ J vidæ sannen at siældhen finness noger sa stor by vdi voræ land, ther som sa mangæ boligæ æræ vdi som vdi fornefndæ keysærens palatz æræ.
52ra [103a]|Jtem forvden tettæ forscrefnæ palatz vdi Caydo, ta hafuer keysærend sligæ andræ tryy palatz: Eet vdi een stadh hether Sadus ther er wel til madæ kuldhæ; ther er han gernæ om sommærend. Thet annet palatz er vdi een stadh hether Camalaeth ter er vel til madæ hethæ; ther eer han gernæ om vintærren. Teth trediæ palatz eer vdi een stad hether Iongh. Ther oc vdi Caydo hauer keysæren mæst sith sædæ, thy at ter er wætæreth alltid mesth tidælicth thy huer man at thet siness thøm at væræ heet, som tid til hannum kommæ.